Blog Image

Sydhavnsprinsessens svovlerier

Advarsel!

Afhængighed af denne blog KAN forekomme og forurenet sprogbrug VIL blive benyttet!

Pump my ride!

svovlerier Posted on Wed, July 16, 2008 23:11:48

Bedst som man (jeg) tror, at ens liv er knapt så farce-agtigt, som hidtil antaget, så bliver man udsat for små “happenings“, og man kan igen ånde lettet op, for ALT er som det plejer!

For nu er den sgu gal igen med den Royale skude… eller… altså selve beautyboxen er der som sådan IKKE noget i vejen med, den er hammer-læxi som altid, men baghjulet…det SKIDE baghjul taber luft IGEN!

Jeg tror ikke, jeg behøver minde jer, trofaste læsere, om alle de uheldigheder, jeg efterhånden har optrådt med på samtlige tankstationer i Hellerup, og ISÆR ikke den specifikke episode, som netop involverede luft-påfyldning af ovennævnte dæk SAMT pinligt udfald af siliconeindlæg fra “balkonen“!

Så I forstår nok, at jeg blev overmandet af en MEGET TRÆT følelse af deja-vu, da jeg efter endt arbejdsdag i mandags nærmede mig øsen, og opdagede at baghjulet var delvist fladt… igen!

Den eneste jeg tænkte var blot: FANDEN TAGE MIG, ikke nu igen!”, mens jeg gav dækket et par gedigne los i i total afmagt! Jeg troede ligesom, at det gøgl var et overstået kapitel, men NÆH nej, lad os da tage lige netop den kamp én gang til! *suk*

, men jeg måtte jo så trille kareten ned på nærmeste tankstation, hvor jeg erfarent og hjemmevant fik sprøjtet noget luft i hjulet…UDEN uheld, hvilket er værd at bemærke med min historik! (Jeg havde nu heller ikke lige ekstra-boobies på den dag!)

langt, godt!

I dag satte jeg mig så ind i Beautyboxen og kørte fra arbejde og havde egentlig glemt alt om lige at tjekke lorte-dækket og dets indhold af luft (eller muligvis mangel på samme!), men kom pludselig i tanke om det, da jeg holdt for rødt ved et lyskryds på grænsen mellem Hellerup og Østerbro.

Da jeg kender mine lyskryds ret godt, vidste jeg, at jeg skulle holde for rødt et stykke tid, og jeg fik derfor den BRILLIANTE idé lige at tjekke dækket, mens jeg alligevel holdt der og blomstrede!

Hva’ fanden…det krævede jo blot, at jeg lige hurtigt åbnede døren, lænede mig ud og snuppede en hurtig “looky-looky” bagud langs øsen! Hvor svært kunne DET da lige være??!!

Jeg skulle så lige hilse at sige, at det kan være TEMMELIG svært… når man glemmer man har sele på og hurtige, pludselige bevægelser får selen til at låse! Med bildøren på vid gab så man så lige mig hænge en smule ud af førersiden og udstøde et højt og lidet flatterende “HUUUAARHHH“, da selen pressede alt luft ud af mine lunger! SMUKT, prinsesse!

WELL, jeg havde jo en mission, Mission “dæk-tjek“, så jeg lod mig ikke sådan slå ud, men løsnede resolut selen “une petit”, så jeg havde lidt mere bevægelses-råderum og lod mig igen vælte sidelæns ud af bilen med et bagudvendt blik, for ved selvsyn at modtage en status på dæktryk!

Her var det så, at jeg undervurderede HVOR langt, jeg rent faktisk skulle læne mig ud, for virkelig at danne mig et korrekt billede at dæk-status, så jeg gav den lige en ekstra tand, nu med hovedet let nedadbøjet… hvilket, mine damer og herrer, resulterede i, at mine ABSOLUTELY FABULOUS D&G solbriller gled ud af garnet og landede i kanten af midterrabatten!!!!

Kan I mærke, hvordan farcen bygger op???

Jeg vil sige, at det eneste der byggede sig op indeni mig på daværende tidspunkt var PAANIIIIIIK og en meget svedig fornemmelse, da det gik op for mig, at jeg (SELVFØLGELIG!!!) ikke kunne nå solbrillerne… ihvertfald ikke med sele på!

På dette tidspunkt i scenariet krydres hele dette pludseligt opståede drama med den lille ekstra finte, at der ikke længere var rødt for mig dér i lyskrydset, men grønt, som i “MOS DEN FUCKING PEDAL I BUND OG KØR NUUUU!!!”, hvilket blev signaleret kraftigt af bagvedholdende FREAKING emsige bilister, FULDSTÆNDIG støvsuget for overbærenhed og forståelse for, at at jeg faktisk befandt mig i en krise af de helt grande, praktisk talt en LIV ELLER DØD-situation!

Er I KLAR over, hvor svært det er at få en sele af, når man er i panik og på randen af hysteri? LIGE der, og netop udenfor min rækkevidde, lå mine store, skønne og precious solbriller og blomstrede og trafikken havde bare MINUS medfølelse!!! HVAD FANDEN ER DET FOR EN VERDEN VI LEVER I????

Svedig og med svimlende sorte prikker for øjnene fik jeg endelig lorte-selen af, kastede mig ud af sidedøren, dog stadig med røven i sædet, satte kløerne i de dyrebare og fik dem reddet ind i sikkerhed. En bauta-sten faldt fra mit hjerte… og min venstre fod faldt af koblingen, så skuden gik i stå og gav et voldsomt ryk fremad! AAAAAAAAARGHHHH SCHEISSE altsååå!!!

Men glæden ved at solbrillerne var i sikkerhed overvandt alt. Jeg krammede brillerne lidt og overvejede et splitsekund om de lige skulle have sådan en lille “hygge-pudser” inden de igen skulle tilbage på deres rette plads i fjæset, men et insisterende og vedvarende “TRÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅT” bagved min “Petit bleu” fik mig tilbage til jordens overflade og det sceneri, jeg befandt mig midt i, fik febrilsk startet øsen igen og trådte så hårdt på speederen, at jeg forlod krydset med mit første hjulspind nogensinde! (sikkert SKIDEgodt for sløjt baghjul, som jeg endte med slet ikke at få tjekket! DOH!)

Jeg måtte vente med at tjekke dækket til jeg kom hjem og fik parkeret ved Sydhavnspaladset, hvor der ligesom også bare var en HELT anden ro til den mission!

Status var, at jeg nok liiiige skal have lidt luft i det åndssvage hjul igen imorgen!

Andre pimper deres “ride“… jeg pumper min! *suk*



Så sig dog TAK!

Spas Posted on Sun, July 13, 2008 18:14:20

Komplimenter…. hvor svære kan de være at tage imod altså!!?

For mit vedkommende kan det være ret svært, skal jeg LIGE hilse at sige!
Misforstå mig ikke! Komplimenter er superdejlige at få. For fanden, de kan jo redde en hel dag! Men fakta er, at jeg er et KOMPLET tågehorn til at rette ryggen, smile og sige noget så simpelt som “TAK!”

Bliver for det meste blot FULDstændig forfjamsket på den der “Who…? ME??”-måde efterfulgt af en glødende tomat-kulør i krydderen og jeg skal VIRKELIG lægge bånd på mig selv, for ikke at valse rundt i ujævne cirkler og messe “Åhnejåhnejåhnej, nogensagdenogetpænt! Hvadgørjeghvadgørjeghvadgørjeg?!”

Det SKAL jeg altså bare blive bedre til!

Jeg mener… ligegyldigt hvad afsender har til hensigt med komplimentet, jamen så må man da som UDgangspunkt gå ud fra, at vedkommende mener det, og selvom det ikke skulle være tilfældet, så kan man vel stadigvæk bare sige “Tak!” alligevel (og så eventuelt vrænge ansigt på vej væk!)

OGSÅ selvom de seneste søde ord, jeg har modtaget, var for en times tid siden, hvor jeg kom valsende henover den velsignede Mozarts plads, da et “FANNERME EN GOD RØV I DE SKO DÉR!” gjaldede henover pladsen og ramte mig lige i nakken!

Det var så et charme-træk fra den lokale stodder-gruppe, der kronisk er klæbet til pladsens bænke med lunkne elefantbajere i hobetal!

Jeg TROR nok, det var en slags kompliment…er stadig ikke helt sikker! Er sgu ærlig talt lidt rusten ud i fuldebøtte-jargon’en! Men jeg drejede hovedet, sendte et colgatesmil med et dertilhørende “blink-blink“, hvorefter stodderne jublede, og det kan godt være, jeg muligvis er helt forkert på den, men det virkede som om, jeg reddede DERES dag, kompliment eller ej!



It’s aliiiive!

svovlerier Posted on Tue, July 08, 2008 20:01:30

Hvis jeg skal dømme ud fra mængden af meget bekymrede mails, som er væltet ind i min indbakke den sidste uges tid, ja, så er det vist på tide lige at vise flaget og råbe:

JEG LEEEEVER!!

…bare så DET er på plads, inden I begynder at sende bårebuketter og kranse til Sydhavnspalæet!

Samtidig vil jeg også benytte lejligheden til at svare på et par mails her, inden rygterne begynder at flyve om ørerne på os allesammen og de kulørte ugeblade går amok i usandheder vedrørende Sydhavnsprinsessen!

Nej, jeg er ikke kørt galt i beautyboxen og er indlagt!

Nej, jeg er ikke rejst udenlands uden at sige det til nogen!

Nej, Jeg har IKKE fået sparket benene væk under mig af en fantastisk lækkermås, som nu optager al min tid! (Desværre…*suk*)

Derimod har jeg haft en del at se til rent arbejdsmæssigt, men ikke mere end at jeg fik tiltusket mig et par fridage i sidste uge, drønede i sommerhus og lå på stranden i 48 timer (næsten)!

Resultatet af fridagene var først en FABELAGTIG lækkerbrun tan, som jeg selvfed kunne flashe på job i fredags inden weekenden stod på programmet og verden lå for mine solbrune sommer-fødder.

Men resultatet stoppede ikke der. Selvfølgelig gjorde det ikke det! NÆÆÆH nej! Lørdagen bød nemlig på uinviteret herpes på kyssetøjet, så hele min underlæbe svulmede op til trippel størrelse og eksploderede i fuld flor som følge af en kende for meget sol.

Det er meget muligt at kvinder betaler i dyre domme for moderigtige fyldige læber, men jeg var ovenud lykkelig for, at jeg havde skyndt mig at søge tilflugt hos Regentparret af Midtfyn, for noget kønt syn var jeg FANNERME ikke!

Søndag indtog resultatet af fridagene i sol sin sidste fase, og mit fjæs valgte at skalle al den lækkerbrune hud af til fordel for “une petit” blegere hud-udgave indenunder.

Mandagen på job var derfor noget alternativ (med fredagen frisk i erindring!) Ud med lækkerbrun prinsesse, ind med afskallet herpes-monster! Selv min skønne chef følte det nødvendigt at aflevere denne megafon-melding udover alle kollegerne: “INGEN KYSSERI! ANN HAR HERPES!”

Så tag det HELT roligt, kære bekymrede læsere!! INTET har ændret sig! Mit liv ER og bliver en farce!



Jeg er ikke sjov!

Spas Posted on Sun, June 29, 2008 23:24:47

En lille mail-udveksling på MySpace med en amerikaner i nat, afslørede det, I alle sikkert har vidst længe, men som jeg selv har nægtet at erkende:

Jeg er ikke sjov!

Her følger mailudvekslingen…

Jim skriver:

“Dank für das Hinzufügen ich als Freund!”

Sydhavnsprinsessen skriver:

“You’re welcome! 🙂
Do I look german? I am in fact danish, you know!
But I forgive you for not trying to write a danish note!
hahaha”

Jim skriver:

“I knew that. sorry, I dont have a danish translator program on computer, and I lived in Germany. I know Dutch and Sweedish are close to german. Shoot if i knew you were proficeint in english, i would not have tried so hard to impress you in german. ;-)!”

Sydhavnsprinsessen skriver: (og nu kommer det, der ikke er sjovt!)

“Who told you, that dutch and sweedish are close to german? Who ever it was, the person must have been eating some bad mushrooms! 😀
NOTHING is close to german… exept the austrian language, which is a kind of german dialect.
(OR you may find Austrian’s who will claim, that german is a kind of austrian dialect!) confused? Good! 🙂

The written dutch is a mix of danish, english and french mostly, but the spoken dutch sounds like someone’s coughing up a little bit too large hairball or alternative very drunk slash retarded with dead chicken’s feathers stuck in their throats!

Written sweedish is similar to danish, with a twist though… spoken sweedish sounds like… well…the sweedish chef from the Muppets!

There you go… hope you learned something, you didn’t knew already! 😉

(og på dette tidspunkt i mailudvekslingen er jeg klar til en omgang mail ping-pong af den RIGTIG sjove slags!! Hit me, american! )

Jim svarer tørt:
Ok, peace be with you

Og der endte korrespondancen!

Jeg havde et par sekunder i nat, hvor jeg synes, jeg var kamp-sjov! Jeg forvekslede det fejlagtigt med overtræthed!
Jim, the american, var dog ikke til at narre!

*suk*



Sydhavns-Flænseren!

Velkomst Posted on Wed, June 25, 2008 08:57:16

Igår blev jeg ikke blot budt velkommen hjem af de to Royale Hofkræ, en velkomst, som er HELT normal procedure, men SØRME om der ikke også lå dette lille laminerede skilt i min entre, smidt ind af Postdanmark:

Blog Image

(Det overstregede var mit navn og adresse, så nu er jeg (og Hofkræene)officielt berygtede i PostDanmark! HAHAHA)

Men der er TO ting, der undrer mig:

1) Hvem HELVEDE putter sine katte ind i en postkasse??? Iøvrigt HAR jeg slet ingen postkasse! Jeg har en brevsprække!

og IKKE mindst:

2) Hvis kattene flænser UD af postkassen (brevsprækken), så er det da vel for FANDEN ikke MIG, der skal passe på!!!!

Her gik jeg og troede at de to hårboller kun sov, åd og sked og flænsede min læderkontorstol, mens jeg er på job, men hvor er det dog HERRRR-LIGT (husk at rulle på r’erne!) at erfare, at de rent faktisk foretager sig noget så fornuftigt, som at holde postdanmark beskæftiget, mens jeg er væk!! Fan-TA-stiske dyr!!!

(“Sydhavns-Flænseren”…. kunne faktisk godt være titlen på en lowbudget-gyserfilm!)



VIVA la FUCKING Fakta!

svovlerier Posted on Fri, June 20, 2008 17:12:08

I går stod jeg stille og roligt i den obligatoriske milelange kø i min lokale slum-fakta, der nu er forklædt som en Fakta Quick, men det betyder KRAFTEDME ikke, at det går hurtigere af den grund i den lille beskidte biks!

, men så stod jeg altså der og kedede mig bravt, mens jeg ventede på, at det blev min tur ved kasse 1.

Pludselig udbrød der lidt opstandelse ved kasse to, som netop var blevet åbnet! (I øvrigt FULDstændig uhørt at slum-fakta’en har BEGGE kasser åbne! Normalerweise lader de os kunder stå i en lang kø-kæde, der slanger sig rundt i hele den lille ghetto-slummert, startende ved indgangen, så man kan nå at vende om, hvis man ikke LIGE er ”in the mood” til en omgang KOMPLET spild af tid! Alt sammen bare for at få os til at blive lidt længere!)

Tilbage til dramaet ved kasse to, som jeg fandt ud af handlede om prisen på to poser matadormix, fordi den oprevne dame henvendte sig til mig for at spørge, om jeg ikke lige kunne tjekke prisen, da jeg stod lige ud for slikhylderne.

Jeg meddelte damen, at prisskiltet sagde 12.50 kr. og derpå stak hun armene i vejret, som havde hun just vundet i et freaking lotteri og råbte: ”HVAD SAGDE JEG?! Der står 19.95 pr pose på min bon! Jeg vil gerne bede om penge tilbage!”

Derefter udviklede det hele sig til den farce, som jeg nu engang altid har en VELSIGNET evne til at havne midt i!

ALT gik i stå, fordi begge kasse-medarbejdere (selvfølgelig) skulle hen og studere det lille prisskilt, som om at 47 kunder i kø, der højlydt have ytret at 12.50 kr. var den korrekte pris, havde besluttet sig for at komme i Guiness Rekordbog med ny rekord i masse-løgn!

Og SELVFØLGELIG fortsatte det, der nu havde udviklet sig til et mindre skænderi mellem to Fakta-klaphatte og en stakkels kunde, som egentlig bare gerne ville have sine varer til den pris, fakta-slummeren nu engang skiltede med, tyve centimeter til højre for mig, så jeg nærmest ufrivilligt blev en del af det!

Jeg havde egentlig besluttet mig for at holde mig udenfor diskussionen, men…

… så startede det ene FUND af en Fakta-ansat, som i forvejen ikke ligefrem lignede den hurtigste knallert på havnen, en laaaaaaaang, sort og hidsig bortforklarings-monolog i en MEGET ubehøvlet, nedladende tone, om ET eller andet TOTAL nonsens med, at prisen på skiltet var for en 250 grams pose Matadormix, men at damen havde købt 2 stk. 300 grams poser, og DERFOR var prisen altså 19.95 kr. pr. stk., for de havde faktisk slet ikke 250 grams poser i butikken (!!!), men så kunne man jo bare selv regne prisen ud, hvis man nu liiiige tænkte sig lidt om…

…og kunne jeg altså ikke holde min kæft mere, for jeg ville FANME gerne videre i dagens tekst, i stedet for at tilbringe en fridag i en død kø i en slum-fakta med ansatte, der i situationen virkede dummere end bølgepap.

Så jeg drejede hovedet til højre og med et giftigt blik i øjnene, DOG med et lille (anstrengt og ironisk) smil om læberne sagde jeg:

På en skala fra 1 til 10…HVOR svært kan det så være for den ene af jer to kvikke hoveder at give damen de to poser slik til den pris, I rent faktisk reklamerer med, mens den anden ændrer prisskiltet, så vi andre her i køen kan slippe for at være vidne til chikane af en kunde, alene fordi I ikke vil indrømme, at butikken har begået en pris-brøler?! Jeg TVIVLER på, at jeres opførsel er en del af butikkens kundepolitik, HVIS I overhovedet har en sådan, blot for at få os til at blive lidt længere!”

Min smøre udløste spredt bifald i den konstant voksende (og efterhånden MEGET utålmodige) kø, men den udløste også et skud fra hoften fra teenage-bebumset fakta-ansat:

”Har DU måske købt matador-mix? Nå, ikke… så bland dig FULDstændig udenom!”

Jeg smilede sukkersødt til ham, og sagde: ”Så gerne, så gerne!”, hvorefter jeg kørte min fyldte vogn hen foran ham, inden jeg fortsatte: ”Så kan du passende sætte disse varer tilbage på plads, når du er færdig med at skændes med kunderne!”

Herefter lød der et SÅDAN!” fra flere af kunderne bag mig, og inden jeg var ude af slum-fakta’en, havde halvdelen af køen fulgt mit eksempel og der var derefter masseudvandring fra butikken!

HA! Så kan de FANNERME lære det! FAKTA QUICK, min bare RØV, siger jeg bare!!!



Lorte-mail!

Spas Posted on Thu, June 19, 2008 11:30:48

Bliver simpelthen nødt til at dele en funny-mail med jer allesammen! Den er sikkert gammel, jeg har ihvertfald læst den før, men nu er jeg forholdsvist latrinært anlagt, så jeg bliver aldrig HELT færdig med at grine over “den slags“…

Så her er den, Lorte-mailen:

Detonations Bæ – Det er den slags bæ, der er efterfulgt af en forsvarlig mængde højtryksgas (altså en voluminøs fis), hvilket afstedkommer en nærmest eksplosiv ud-af-kroppen-oplevelse. Bæen bliver skudt ud af røven og rammer vandoverfladen med en sådan kraft at man skal tørre sig op af ryggen bagefter med konens håndklæde.

Spøgelses Bæ – Det er den bæ hvor man mærker den komme ud, der er bæ på toiletpapiret, men når man kigger er der ingen bæ i lokummet.

Den Rene Bæ – Man skider en bæ, ser den svømme i lokummet, men der er ingen bæ-rester på toiletpapiret.

Kræmmerhus Bæ – Man skider vandbæ ud af røven med sådan en kraft, at intet bæ rammer vandet – det hele sidder på kummens sider og bæen løber derefter langsomt ned i vandet.

Den Våde Bæ – Man tørrer røven mindst 50 gange, og den føles stadig våd. Derfor lægger man toiletpapir mellem balderne og underbukserne, for ikke at ødelægge dem med bremsespor. KLOGE ORD!

Tvillinge Bæ – Det sker når man er færdig med at skide, man har trukket bukserne op til knæene, og så skal man skide igen.

Presseve Bæ – Man presser så hårdt for at få bæen ud, at man næsten mister bevidstheden.

Isbjerg Bæ – Bæen er så lang, at en trediedel af den stikker op af vandet.

Hvidovrekur Bæ – Man skider så meget, at vægttabet er mindst 50 pund.

Træstamme Bæ – Man laver en bæ som er så stor at man frygter lokummet splintres, medmindre bæen deles op et par gange med toiletbørsten.

Fuldemands Bæ – Det er den bæ man laver dagen efter en ordenlig druktur. Det mest karakteristiske med bæen er den trådligende stribe som efterlades på bunden af lokummet.

“Bare jeg dog kunne” Bæ – Man sidder på lokummet og prøver at skide, men kan ikke. Det eneste der kommer er et par trompetlyde.

Mareridt Bæ – Det er den bæ der gør så ondt at skide, at man ville have væddet på at den kom ud sidelæns.

Dunke Bæ – Det er den bæ man skider så hurtigt, at røvbalderne bliver plaskvåde af toiletvand.

Sandpapir Bæ – Den gul/brune bæ-substans man skider/sprøjter ud som en vandballon der eksploderer, alt imens det føles som om nogen har skoddet en cigaret i røven.

Råddenmave Bæ – Lugten fra en bæ der sniger sig ud på gangen og breder sig i hele bygningen, således at hele bygningen bliver syg eller evakueres af sikkerhedsfolk.

Yo-Yo Bæ – Den bæ der kommer halvt ud, da der træder en anden person ind på toilettet, så man må trække den tilbage for ikke at skræmme den fremmede med det store plask det gir’ når den rammer vandet.

Tissebæen – Det er den bæ, hvor Maven knurrer og man bliver helt svedig, og pludselig løber man ned på lokummet og skidder sådan en tynd bæ at man føler at røven tisser bæ.

********

Og lur mig, om I ikke undervejs har nikket genkendende til nogen af dem!!!

HAHAHAHA



Top 5: Jeg undres over…

svovlerier Posted on Mon, June 16, 2008 16:41:55

1) …at jeg kunne komme uskadet igennem en hel eftermiddag SLASH aften med projekt “Nedslibning af trappe“, hvor rystepudser, hammer og masser af groft sandpapir var involveret. Det indbød jo praktisk talt til katastrofale følger med min VOLDSOMT udfordrede motorik taget i betragtning! Måske skyldes det, at Kronprinsen af Glostrup faktisk gjorde det meste af arbejdet!

(DOG skal det lige siges, at mens jeg stadig holdt en mental fest over at have udført fysisk arbejde uden at komme til skade, og ville fejre det med smøger og cola i haven, blev jeg straffet HÅRDT, da jeg kækt ville drible ned af trappen, og på øverste trin trådte lidt for yderligt, og tog de resterende fem trin på røv og albuer, med en maltrakteret venstre arm, som resultat, med så store blå mærker, at HAVDE jeg nu haft en mand (og nu leger vi bare med tanken, selvom den forekommer FULDkommen utopisk!!!), ville han blive mistænkt for hustruvold!)

2) …at man, ifølge en artikel i en formiddagsavis, nu kan gå til FREAKING LAPDANCE!! Og for lige at skære det ud i pap, så er her tale om “ til“, som i “Jeg går til spejder!” eller “Jeg går til finere madlavning!”.

Hvad FANDEN I HELVEDE er der nu galt med at gå til badminton, squash eller en anden “normal” sportsgren??

(Hvis jeg skal hoppe på DEN vogn, så skal det være privatundervisning og han skal SATANEDME være lækker!!!)

3) …at det, trods nyt lækkert sort betræk med kongeblå flammer i beautyboxen, STADIG ikke er lykkedes mig at lokke en hottie med om på bagsædet!!

(Jeg kan SIMPELTHEN ikke greje, hvor filmen knækker henne… for det er jo IHVERTFALD ikke MIG, der er noget galt med!!!)

4) …at af ALLE de ting, min taske altid er fyldt op med, så er det KRAFTEDME lige to tamponer, der skulle flyve ud og lande på jorden for fødderne af to habitklædte business-fyre, da jeg forleden nonchelant ville trække min bilnøgle op af taskens dyb, idet jeg passerede dem, for ligesom at signalere “Jeg er tjekket, jeg har egen bil!”.

(Jeg er stadig ikke klar over, om jeg var mest rød i fjæset, da jeg samlede to tamponer op foran skosnuderne på to slipsemænd, eller da jeg fik startet bilen og sat i bakgear, inden jeg opdagede, at jeg havde glemt at fjerne ratlåsen!)

5) …at min lokale fakta, trods lukning i over TO MÅNEDER grundet ombygning til det mere fashionable Fakta Quick, STADIG er en fucking slumfakta!!

(Nu blot med udvidede åbningstider!!)



« PreviousNext »