Bedst som man (jeg) tror, at ens liv er knapt så farce-agtigt, som hidtil antaget, så bliver man udsat for små “happenings“, og man kan igen ånde lettet op, for ALT er som det plejer!

For nu er den sgu gal igen med den Royale skude… eller… altså selve beautyboxen er der som sådan IKKE noget i vejen med, den er hammer-læxi som altid, men baghjulet…det SKIDE baghjul taber luft IGEN!

Jeg tror ikke, jeg behøver minde jer, trofaste læsere, om alle de uheldigheder, jeg efterhånden har optrådt med på samtlige tankstationer i Hellerup, og ISÆR ikke den specifikke episode, som netop involverede luft-påfyldning af ovennævnte dæk SAMT pinligt udfald af siliconeindlæg fra “balkonen“!

Så I forstår nok, at jeg blev overmandet af en MEGET TRÆT følelse af deja-vu, da jeg efter endt arbejdsdag i mandags nærmede mig øsen, og opdagede at baghjulet var delvist fladt… igen!

Den eneste jeg tænkte var blot: “FANDEN TAGE MIG, ikke nu igen!”, mens jeg gav dækket et par gedigne los i i total afmagt! Jeg troede ligesom, at det gøgl var et overstået kapitel, men NÆH nej, lad os da tage lige netop den kamp én gang til! *suk*

Nå, men jeg måtte jo så trille kareten ned på nærmeste tankstation, hvor jeg erfarent og hjemmevant fik sprøjtet noget luft i hjulet…UDEN uheld, hvilket er værd at bemærke med min historik! (Jeg havde nu heller ikke lige ekstra-boobies på den dag!)

SÅ langt, SÅ godt!

I dag satte jeg mig så ind i Beautyboxen og kørte fra arbejde og havde egentlig glemt alt om lige at tjekke lorte-dækket og dets indhold af luft (eller muligvis mangel på samme!), men kom pludselig i tanke om det, da jeg holdt for rødt ved et lyskryds på grænsen mellem Hellerup og Østerbro.

Da jeg kender mine lyskryds ret godt, vidste jeg, at jeg skulle holde for rødt et stykke tid, og jeg fik derfor den BRILLIANTE idé lige at tjekke dækket, mens jeg alligevel holdt der og blomstrede!

Hva’ fanden…det krævede jo blot, at jeg lige hurtigt åbnede døren, lænede mig ud og snuppede en hurtig “looky-looky” bagud langs øsen! Hvor svært kunne DET da lige være??!!

Jeg skulle så lige hilse at sige, at det kan være TEMMELIG svært… når man glemmer man har sele på og hurtige, pludselige bevægelser får selen til at låse! Med bildøren på vid gab så man så lige mig hænge en smule ud af førersiden og udstøde et højt og lidet flatterende “HUUUAARHHH“, da selen pressede alt luft ud af mine lunger! SMUKT, prinsesse!

WELL, jeg havde jo en mission, Mission “dæk-tjek“, så jeg lod mig ikke sådan slå ud, men løsnede resolut selen “une petit”, så jeg havde lidt mere bevægelses-råderum og lod mig igen vælte sidelæns ud af bilen med et bagudvendt blik, for ved selvsyn at modtage en status på dæktryk!

Her var det så, at jeg undervurderede HVOR langt, jeg rent faktisk skulle læne mig ud, for virkelig at danne mig et korrekt billede at dæk-status, så jeg gav den lige en ekstra tand, nu med hovedet let nedadbøjet… hvilket, mine damer og herrer, resulterede i, at mine ABSOLUTELY FABULOUS D&G solbriller gled ud af garnet og landede i kanten af midterrabatten!!!!

Kan I mærke, hvordan farcen bygger op???

Jeg vil sige, at det eneste der byggede sig op indeni mig på daværende tidspunkt var PAANIIIIIIK og en meget svedig fornemmelse, da det gik op for mig, at jeg (SELVFØLGELIG!!!) ikke kunne nå solbrillerne… ihvertfald ikke med sele på!

På dette tidspunkt i scenariet krydres hele dette pludseligt opståede drama med den lille ekstra finte, at der ikke længere var rødt for mig dér i lyskrydset, men grønt, som i “MOS DEN FUCKING PEDAL I BUND OG KØR NUUUU!!!”, hvilket blev signaleret kraftigt af bagvedholdende FREAKING emsige bilister, FULDSTÆNDIG støvsuget for overbærenhed og forståelse for, at at jeg faktisk befandt mig i en krise af de helt grande, praktisk talt en LIV ELLER DØD-situation!

Er I KLAR over, hvor svært det er at få en sele af, når man er i panik og på randen af hysteri? LIGE der, og netop udenfor min rækkevidde, lå mine store, skønne og precious solbriller og blomstrede og trafikken havde bare MINUS medfølelse!!! HVAD FANDEN ER DET FOR EN VERDEN VI LEVER I????

Svedig og med svimlende sorte prikker for øjnene fik jeg endelig lorte-selen af, kastede mig ud af sidedøren, dog stadig med røven i sædet, satte kløerne i de dyrebare og fik dem reddet ind i sikkerhed. En bauta-sten faldt fra mit hjerte… og min venstre fod faldt af koblingen, så skuden gik i stå og gav et voldsomt ryk fremad! AAAAAAAAARGHHHH SCHEISSE altsååå!!!

Men glæden ved at solbrillerne var i sikkerhed overvandt alt. Jeg krammede brillerne lidt og overvejede et splitsekund om de lige skulle have sådan en lille “hygge-pudser” inden de igen skulle tilbage på deres rette plads i fjæset, men et insisterende og vedvarende “TRÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅT” bagved min “Petit bleu” fik mig tilbage til jordens overflade og det sceneri, jeg befandt mig midt i, fik febrilsk startet øsen igen og trådte så hårdt på speederen, at jeg forlod krydset med mit første hjulspind nogensinde! (sikkert SKIDEgodt for sløjt baghjul, som jeg endte med slet ikke at få tjekket! DOH!)

Jeg måtte vente med at tjekke dækket til jeg kom hjem og fik parkeret ved Sydhavnspaladset, hvor der ligesom også bare var en HELT anden ro til den mission!

Status var, at jeg nok liiiige skal have lidt luft i det åndssvage hjul igen imorgen!

Andre pimper deres “ride“… jeg pumper min! *suk*