Bedst som man (jeg) tror, at ens liv er knapt så farce-agtigt, som hidtil antaget, så bliver man udsat for små “happenings“, og man kan igen ånde lettet op, for ALT er som det plejer!
For nu er den sgu gal igen med den Royale skude… eller… altså selve beautyboxen er der som sådan IKKE noget i vejen med, den er hammer-læxi som altid, men baghjulet…det SKIDE baghjul taber luft IGEN!
Jeg tror ikke, jeg behøver minde jer, trofaste læsere, om alle de uheldigheder, jeg efterhånden har optrådt med på samtlige tankstationer i Hellerup, og ISÆR ikke den specifikke episode, som netop involverede luft-påfyldning af ovennævnte dæk SAMT pinligt udfald af siliconeindlæg fra “balkonen“!
Så I forstår nok, at jeg blev overmandet af en MEGET TRÆT følelse af deja-vu, da jeg efter endt arbejdsdag i mandags nærmede mig øsen, og opdagede at baghjulet var delvist fladt… igen!
Den eneste jeg tænkte var blot: “FANDEN TAGE MIG, ikke nu igen!”, mens jeg gav dækket et par gedigne los i i total afmagt! Jeg troede ligesom, at det gøgl var et overstået kapitel, men NÆH nej, lad os da tage lige netop den kamp én gang til! *suk*
Nå, men jeg måtte jo så trille kareten ned på nærmeste tankstation, hvor jeg erfarent og hjemmevant fik sprøjtet noget luft i hjulet…UDEN uheld, hvilket er værd at bemærke med min historik! (Jeg havde nu heller ikke lige ekstra-boobies på den dag!)
SÅ langt, SÅ godt!
I dag satte jeg mig så ind i Beautyboxen og kørte fra arbejde og havde egentlig glemt alt om lige at tjekke lorte-dækket og dets indhold af luft (eller muligvis mangel på samme!), men kom pludselig i tanke om det, da jeg holdt for rødt ved et lyskryds på grænsen mellem Hellerup og Østerbro.
Da jeg kender mine lyskryds ret godt, vidste jeg, at jeg skulle holde for rødt et stykke tid, og jeg fik derfor den BRILLIANTE idé lige at tjekke dækket, mens jeg alligevel holdt der og blomstrede!
Hva’ fanden…det krævede jo blot, at jeg lige hurtigt åbnede døren, lænede mig ud og snuppede en hurtig “looky-looky” bagud langs øsen! Hvor svært kunne DET da lige være??!!
Jeg skulle så lige hilse at sige, at det kan være TEMMELIG svært… når man glemmer man har sele på og hurtige, pludselige bevægelser får selen til at låse! Med bildøren på vid gab så man så lige mig hænge en smule ud af førersiden og udstøde et højt og lidet flatterende “HUUUAARHHH“, da selen pressede alt luft ud af mine lunger! SMUKT, prinsesse!
WELL, jeg havde jo en mission, Mission “dæk-tjek“, så jeg lod mig ikke sådan slå ud, men løsnede resolut selen “une petit”, så jeg havde lidt mere bevægelses-råderum og lod mig igen vælte sidelæns ud af bilen med et bagudvendt blik, for ved selvsyn at modtage en status på dæktryk!
Her var det så, at jeg undervurderede HVOR langt, jeg rent faktisk skulle læne mig ud, for virkelig at danne mig et korrekt billede at dæk-status, så jeg gav den lige en ekstra tand, nu med hovedet let nedadbøjet… hvilket, mine damer og herrer, resulterede i, at mine ABSOLUTELY FABULOUS D&G solbriller gled ud af garnet og landede i kanten af midterrabatten!!!!
Kan I mærke, hvordan farcen bygger op???
Jeg vil sige, at det eneste der byggede sig op indeni mig på daværende tidspunkt var PAANIIIIIIK og en meget svedig fornemmelse, da det gik op for mig, at jeg (SELVFØLGELIG!!!) ikke kunne nå solbrillerne… ihvertfald ikke med sele på!
På dette tidspunkt i scenariet krydres hele dette pludseligt opståede drama med den lille ekstra finte, at der ikke længere var rødt for mig dér i lyskrydset, men grønt, som i “MOS DEN FUCKING PEDAL I BUND OG KØR NUUUU!!!”, hvilket blev signaleret kraftigt af bagvedholdende FREAKING emsige bilister, FULDSTÆNDIG støvsuget for overbærenhed og forståelse for, at at jeg faktisk befandt mig i en krise af de helt grande, praktisk talt en LIV ELLER DØD-situation!
Er I KLAR over, hvor svært det er at få en sele af, når man er i panik og på randen af hysteri? LIGE der, og netop udenfor min rækkevidde, lå mine store, skønne og precious solbriller og blomstrede og trafikken havde bare MINUS medfølelse!!! HVAD FANDEN ER DET FOR EN VERDEN VI LEVER I????
Svedig og med svimlende sorte prikker for øjnene fik jeg endelig lorte-selen af, kastede mig ud af sidedøren, dog stadig med røven i sædet, satte kløerne i de dyrebare og fik dem reddet ind i sikkerhed. En bauta-sten faldt fra mit hjerte… og min venstre fod faldt af koblingen, så skuden gik i stå og gav et voldsomt ryk fremad! AAAAAAAAARGHHHH SCHEISSE altsååå!!!
Men glæden ved at solbrillerne var i sikkerhed overvandt alt. Jeg krammede brillerne lidt og overvejede et splitsekund om de lige skulle have sådan en lille “hygge-pudser” inden de igen skulle tilbage på deres rette plads i fjæset, men et insisterende og vedvarende “TRÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅT” bagved min “Petit bleu” fik mig tilbage til jordens overflade og det sceneri, jeg befandt mig midt i, fik febrilsk startet øsen igen og trådte så hårdt på speederen, at jeg forlod krydset med mit første hjulspind nogensinde! (sikkert SKIDEgodt for sløjt baghjul, som jeg endte med slet ikke at få tjekket! DOH!)
Jeg måtte vente med at tjekke dækket til jeg kom hjem og fik parkeret ved Sydhavnspaladset, hvor der ligesom også bare var en HELT anden ro til den mission!
Status var, at jeg nok liiiige skal have lidt luft i det åndssvage hjul igen imorgen!
Andre pimper deres “ride“… jeg pumper min! *suk*
– måske du skulle lave et skilt på forsiden “FERIELUKKET”!! *FNIIIIS*
Brigitte… JAAAAAAAAAAAMEN altså!!! Hvad skal jeg sige… udover Af HJERTET tak!! har ikke lige nogen tårevædet takketale på lager, men jeg er dybt rørt!
(og nu bliver jeg helt flov over den meget begrænsede aktivitet på denne blog i disse tider, men I må lige bære over med mig allesammen…har rygende travlt!)
Jeg elsker dit bramfrie sprog og har sgu derfor tildelt dig en award, se her: http://howaboutnooo.blogspot.com/2008/07/s-gr-jeg-med-p-legen-brilliante-weblog.html
Raider… ingen feriemode her…tværtimod, knokler på livet løs, og har først ferie til September, så der er ikke så meget tid til skriverier i øjeblikket… beklager! 😉
men du kan da godt få en update:
Dækket holder indtil videre luft, så måske fik jeg pisket en stemning op for tidligt! 😀
Tilbage til virkeligheden…. skulle dækket lappes eller hvad?
Synes de svovlende kommentarer lader vente på sig… er prinsessen gået helt i feriemodus?
Jaaaarmen Honey da…
vi snakker politieskorte, af den slags der bliver udført af høje motorcykelbetjente i tætsiddende læder – af den slags hvor de stopper trafikken og sørger for at prinsessen kommer ugeneret igennem alverdens trafiklys.
mmmmmmm – ok, men så beholder jeg da bare drømmen for mig selv. 🙂
Glostrupdronningen… STOOOOOOP!! Neeeeeeeeeeeej!! Jeg vil bare gerne have et fladjern… til garnet! Ikke til bilen!!!
Jul i bilens tegn.. GREAT!!! Somom dæk er nemme at pakke ind… Tsk Tsk Tsk
Hr. Pals… Nej, men det er sgu da værd at overveje!!
Måske kunne min nyvundne status som hjulspinds-mester også være behjælpelig i en frisk overhaling af politibil, skulle en sådan lægge sig lige foran Royal skude! 😀
Har du prøvet at kippe med lyset og dytte, politi eller ej, de skal ikke sænke en royal særtransport…..
Betty… Temmlig ofte har jeg faktisk aldeles UFRIVILLIG politieskorte halvdelen af vejen fra Hellerup til Sydhavnen!
Er du KLAR over, hvor lang tid det så tager at køre hjem sådan en dag, hvor der ligger en politibil enten lige foran eller lige bagved beautyboxen??! GOSH! 😀
Glostrupdronningen…Oh god!! Hvad med bare nogle nye dæk??!
Aj, jeg vil faktisk hellere have et nyt glattejern!! 😀
Hof-snogen & Raider…
Dækket har holdt luft siden mandag, så nu ser jeg liiiige… Rom blev jo ikke drukket på en dag!! 😀 Men tak for rådene! (Sidst var det en ventil, der skulle skiftes og det gjorde Autotoppen for NÆSTEN ingenting!)
Du kunne også have brug for lidt politieskorte, se DET ville være på sin plads. Så var der sgu ikke nogen der fik brug for at holde der og dytte af prinsessen.. hrmmph.
Skal jeg høre Mr Policeman om han har nogen venner der er fri morgen og aften i – say – de næste 20 år. 😀
Autotoppen lapper ikke dæk så vidt jeg husker… du skal op forbi Silvan på gl. køgelandevej – der ligger en alle tiders biks (husk kontanter…) der lapper dæk in no time.
For Helvede da også *GGGG* Nu ved jeg da hvad du ønsker dig til jul.. en bilpumpe – måske med højtryk…… mon den er svær at pakke ind???? :o)
Du må fobi Auto toppen og få lappet det dæk, så du ikke kommer ud for den slags igen..