Blog Image

Sydhavnsprinsessens svovlerier

Advarsel!

Afhængighed af denne blog KAN forekomme og forurenet sprogbrug VIL blive benyttet!

Sydhavns-Update!

Spas Posted on Fri, August 29, 2008 17:04:49

Jeg har nærmest i dette sekund taget hul på min sommerferie, som praktisk talt (og med rette) kan kaldes efterårsferie!

Jeg har indtil videre udsigt til 3 ugers skod-vejr i Kongens København, hvilket jo egentlig ville være TOTAAAAAAAAAAAL nederen…. hvis det ikke lige var fordi, jeg i disse dage går med det bredeste smil på læberne!

Mine damer og herrer… Sydhavnsprinsessen er blevet blød i knæene! *suk*

Et styks mandfolk har helt og aldeles frivilligt og uden tvang påtaget sig den, indtil dato, FULDkommen umulige opgave at blødgøre undertegnede, som ellers har brugt de sidste fem år på at sidde på tronen og brøle “DUR IKKE!” til stort set samtlige bejlere…og han har sgu haft succes med det, hvilket er NOGET af en bedrift! Den Royale familie bliver nok nødt til at overveje at uddele en medalje…hvis han vel at mærke hænger på et stykke tid! 😀

Så hvis I, trofaste læsere, synes det kniber med svovlerierne det næste stykke tid, så er ferie-tiden en af årsagerne plus det faktum, at det FANNERME er svært at være sur og svovlende i øjeblikket!! smiley

Bær over med mig…hvem ved… MON ikke der kommer noget sjov og spas ud af ovenstående, som kan blive nedfældet på skrift hen ad vejen??! 😉 DET er jeg overbevist om, at der gør!!!

God weekend til jer allesammen! (Jeg ved, at MIN bliver fantastisk!!!)



COPYCAT II

svovlerier Posted on Thu, August 21, 2008 07:37:13

BREAKING NEWS!

En ny lille dåse har haft den frækhed at kopiere Sydhavnsprinsessen’s ord og poste dem som sine helt egne, hvilket jeg opdagede ved et pudsigt tilfælde igår!

HVAD FANDEN ER MENINGEN???!!

Ingen kreditering, ingen henvisning til originalen, ingenting!

Hun synes tilsyneladende mine skrevne ord er fantastiske, og det KUNNE jeg selvfølgelig vælge at blive smigret over, hvis det ikke lige var fordi hun foregiver at være forfatteren selv!

Efter en venlig, men yderst bestemt mail igår aftes, hvor jeg forklarede dåsen lidt om den danske lov om ophavsrettigheder og kopiering (hvilket jeg satte mig ind i SIDSTE gang, der var en copycat på spil), plus det faktum, at eftersom det er mine skrevne ord, vil jeg ALTID kunne bevise, at JEG postede ordene først, har hun nu fjernet det tyvstjålne indlæg!

Det er anden gang jeg oplever kopiering, og nu skal jeg støvsuge denne dåses blog, for at se om hun har flere af mine ord liggende!
Og det må hun som sådan GERNE have, bare jeg bliver krediteret som forfatteren, for KRAFTEDME NEJ, om der skal sidde en eller anden lille nederdrægtig dåse et sted, og modtage stående bifald og høste anerkendelse for ord og sætninger, JEG har brygget sammen, og brugt en masse tid på at kræse om!!! HELL NO!!!!

Heldigvis ved jeg, at I herinde, trofaste læsere, kender originalen, The one & only!

Sydhavnsprinsessen A.K.A. Sydhavnspittbull’en



Dagens Royale Program

Spas Posted on Tue, August 19, 2008 08:23:47

Kl. 08:00 – Planlagt mødetid på Royal arbejdsplads.

(Hoffet meddeler, at dagens starter med forsinkelser, da Sydhavnsprinsessen stadig, på mødetidspunktet, er placeret i sofaen derhjemme!)

Kl. 09:30 – Faktisk mødetid på Royal arbejdsplads

Kl. 13:00 – Møde med PostDanmark

(eller verbal nedslagtning af postal kundekonsulent SLASH TOTAL forkastelse af PostDanmarks systemer og principper SLASH NO MERCY , hvis det står til Sydhavns-pitbull’en *indsæt hidsig knurren her*)

Kl. 17:30 – Ankomst til slottet i Glostrup. GlostrupDronningen tager imod

(og Livgarden trækker MÅSKE op!)

Kl. 18:00 – Servering af hofret: Bøf med løg

Kl. 20:00 – De Royale Søstre ser “Bonde søger brud 3”

(Mens Glostrupgemalen og Kronprinsen hovedrystende har trukket sig tilbage til hver deres gemakker!)

Kl. 20:15 – De Royale Søstre bander og svovler ovre FUCKING reklame-breaks

(FØRSTE gang…det gentager sig en 4-5 gange indenfor 1 time)

Kl. 21:00 – Eventuel Buzz!-kamp mod Glostrup-residensen

Kl. ??:?? – Godnat



Top 5: Ugens værste!

svovlerier Posted on Fri, August 15, 2008 17:45:01

1) At se en gennemført SUPERlækker, TOPtrendy EYE-CANDY af en slipse-fyr få øje på en bekendt sådan cirka en kilometer væk, for derefter at begynde vinke heftigt og uhæmmet som en FUCKING retardo på “Walther & Carlo“-måden, for at fange vedkommendes opmærksomhed! Snak LIGE om at gå fra tjekket til tumpet på rekordtid!!

(Er FANNERME glad for, at jeg ikke personligt kender til den slags!! *ahem host*)

2) At finde ud af, at parkeringsvagter huserer på den Royale Allé INDEN kl. halv otte om morgenen!! Og så i store flokke!! Hvad FANDEN er DET nu for en glidebane at komme ind i?? Kan man nu ikke engang parkere lidt kækt fem meter fra et hjørne, når man kommer sent hjem og alle legale pladser er optaget, uden at blive hånet af girokort i forruden?! VERDEN ER AF LAVE!!!

(Heldigvis holdt Beautyboxen lovligt parkeret denne morgen, så den var ikke i fokus!)

3) At Beautyboxen blev påkørt…af en cykel! Her kører man med den største skræk for ved et uheld at komme til at klippe en cyklist, er hyper-opmærksom og nærmest panikslagen ved alle højresving og så bliver man FANME selv overset af en FREAKING cyklist!!

Den Royale øse og jeg kom trillende frem mod et lyskryds, hvor jeg skulle til højre. Et godt stykke før krydset kørte jeg udenom en cyklist, som sendte mig et noget tåget blik, hvilket jeg egentlig ikke tænkte nærmere over… (Det sker sgu så tit!)…men da jeg så holdt der for rødt i højresvingsbanen, lød der pludselig et SERIØST *KLONK*, og i højre sidespejl kunne jeg se Hr. Tohjulet Tåge Åge i et fortumlet cirkus-agtigt forsøg på at genvinde balancen, hvilket også til dels lykkedes!

Jeg rullede højre sidevindue ned (mental note: næste øse SKAL have el-ruder!) og halvråbte: “Hvaaaaa….hva’ fanden laver du??”

Tåge Åge: “Sgå’da et mærkeligt sted at parkere, mand! *hik*”

Undertegnede: “Jeg holder for RØDT, Einstein!”

Tåge Åge: “Potæææjtøv, potaaartåv!” (KLART, Stiverik!)

Undertegnede (opgivende): “Skete der noget?” (tænkte på øsen!)

Tåge Åge: NEEEJ nej, det er dåseøl!” (hvorefter han glad løftede op i en nettopose og smilede et tandløst smil)

CHRIST altså!!!

Der blev grønt, og jeg drejede om hjørnet og forsvandt fra scenariet!

(og det var IKKE i Sydhavnen, det foregik!)

4) Merethes og hendes FREAKING mave er tilbage på TV…. *indsæt usigeligt træt blik og dybt suk her* Enough said!!!!

5) Narrøv i kæmpeøse på svenske plader, som i morgenmylderet valgte, over en strækning på adskillige kilometer, at holde sig i midten af to vejbaner, så INGEN kunne komme udenom, mens han samtidig morede sig med skiftevis at gasse op og bremse ned i ren provokation… FÅÅÅÅ EEEEEEEET LIIIIIIIIIIIIIIIV!!!!

Og så napper vi sgu lige en “Ugens bedste” som en ekstra bonus!!!

Ugens bedste overskrift!!!

“Anni Fønsby: Det er ikke mine bryster!”

YOU DON’T SAY!!!!



Mænd…

svovlerier Posted on Sat, August 09, 2008 13:47:44

…en seriøs mangelvare i mit liv!

JAJAJA, jeg ved sgu godt, det ikke ligefrem er “breaking news“, jeg serverer her, og måske burde jeg også omformulere det! Det er vist mere den gensidige interesse, der er en mangelvare, for mænd er jo overalt… men HVILKE mænd?! *GOSH*

Jeg er 30 år (og alle jer, som ved, det er en løgn, tier stille nu!), og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er mig, der er blevet mere kritisk mere årene, eller om alle de interessante mænd bare allerede ER indfanget af trunter, der tydeligvis har været hurtigere på aftrækkeren end undertegnede.

…men selvom vi så skulle konkludere, at jeg ER blevet mere kritisk i takt med alder og erfaring, så ER der KRAFTEDME ikke meget at arbejde med i de mænd, jeg så rent faktisk møder i ny og næ!

Min sidste date var med en sød fyr, jeg havde snakket med igennem længere tid, og han ankom “fashionably late” (hvilket jeg faktisk troede var en kvinde-ting!) til Sydhavnspalæet, trættere end træt, iført shorts, sweatshirt (hvilket betød at jeg fremstod totally overdressed!) og poser under øjnene, som ville have gjort Villy Søvndal DYBT misundelig, og jeg havde ham mistænkt for at tage en blunder i sin ende af sofaen, når jeg kiggede væk!

KUNNE man godt, i et selvkritisk øjeblik, konkludere, at hvis en mand føler trang til at sove i mit selskab, så ligger skylden på mine skuldre, men altså COME ON… hvem FANDEN kaster sig over en mand, hvis puls man skal tjekke hvert kvarter, for at sikre sig, han stadig er i live??! IKKE mig, kan jeg roligt slå fast, og han blev sendt hjem inden klokken slog midnat…

Mental note til mig selv: Hold dig fra fyre med en fod indenfor i musikbranchen…de er kronisk udkørte!

Apropos kritisk anlagt, så blev jeg igår beriget med et brev på en tisgul dating-site, hvor jeg optimistisk har lagt en profil ind, mest for ikke at lukke døren helt for eventuelle interessante kontakter (selvom jeg efterhånden har mine tvivl om det medie) og selvfølgelig også for at flashe linket til mit blogslot.

En fyr havde læst min profil og tilsyneladende tjekket linket til mit skrivende univers, og valgte at sende denne ene sætning til mig:

“Jeg får da i det mindste mine ting publiceret på papir!!”

! GØR du det, Mr. Bestseller??!! Jamen, så er du da noget HELT specielt!! Tillad mig at flette dig en kyse af dine egne fucking bogomslag, inden jeg kaster mig i dine forfatter-arme og dåner af hengivenhed, for jeg får sgu da skrivekrampe af ren og skær benovelse SLASH ekstase, hvis jeg ikke snart får noget mere at vide om dig!!

EXCUSE me, men det var sgu da den LAMMESTE oneliner/åbningsreplik, jeg har hørt ever, og jeg synes SATANEDME snart jeg har hørt en hel del!

Den fyr burde måske stoppe 3 par velplacerede sokker mere ned i sine bukser, for det ene par, han allerede har udstyret sig selv med, er tydeligvis ikke nok til at pleje hans eget ego!

Mental note til mig selv: Hold dig fra dating-sites! De er ikke, hvad de har været!

Og så har der selvfølgelig også været The TV-guy, som på sin egen nordjyske træmandsagtige facon anser sig selv som lidt af en charmør.

Der er jeg så ked af at være den, der må slå hans egen selvopfattelse i tusind stykker, for det har KRAFTSTEJLME ikke nogen speciel charmerende effekt på mig, at invitere mig til en koncert, som jeg ville have solgt min ene nyre for at opleve, for derefter at meddele aftenen før koncerten, at han havde mødt en trunte, han hellere ville have med! (PLUS efterfølgende at have nerver nok til, mellem linierne, at antyde, at jeg (MOI??!) reagerede lidt hysterisk!)

OOOOH, but honey… you haven’t seen NOTHING yet!!!

Mental note til mig selv: Hold dig fra fyre fra TV-branchen! De har åbenbart for mange trunter at vælge imellem!

*suk*

Sydhavnsprinsessen, still going strong & single, AND going out tonight, by the way! 😉



Top 5: Ting…

svovlerier Posted on Sun, August 03, 2008 12:36:17

…der irriterer mig LIGE nu!

1. Folk, der siger “…og en dag ved lejlighed, vil jeg fortælle dig hvordan/hvem/hvad/hvor/hvornår/hvorfor blablabla….”!
Hvad fanden er DET for en teaser at spytte ud?
Hvorfor ikke bare sige det lige der?? Hvorfor vente??
Det er jo ikke en fucking Soap opera, vi er midt i, men en samtale!!
HVORto be continued…” har man lov til at være, altså??
Total “NEXT TIME….on Dynasty!” AAARRGGGHHH, GOD DAMN IT, ALEXIS!!
(i øvrigt helle for IKKE at være Krystle, hvis det er! Det røvballegardinsagtige pandehår passer bare skidt til min ansigtsform!)

2. At månedens prøvekanal er FUCKINGEurosport 2″!!

Her har jeg gået og pussenusset og kælet for programinstalleringerne igennem længere tid og OMHYGGELIGT sørget for, at INGEN sportskanaler har været at finde på prinsessens to tossekasser, og hvad sker der så?! Lige der, midt i min søndags-zappen, så popper der KRAFTEDME ALLIGEVEL en sportskanal op!

JEG-KAN-FANME-IKKE-SLIPPE-FOR-DET-LORT!!! *aaaaaaaaaarrggghhh*

Først var det fodbold VM (eller var det EM, og NEJ! Jeg ved IKKE hvem der vandt!), så skulle vi plages med Wimbledon, derefter FIRS ugers Tutti Franz (eller det føles ihvertfald sådan! Jeg vil hellere analysere knasterne i mit trægulv, end at glo på en flok tohjulede mænd med vaseline i røven), og nu hænger OL 2008 så over os, som en stor tung diskos. Det er SATME ikke til at holde ud!

Sport skal ikke ses, det skal dyrkes! (og det er IN-DIS-KU-TA-BELT!! Farvel, månedens prøvekanal!)

3. At mit køleskab ikke bugner af lækkerier… og at min slum-fakta heller aldrig gør det!

4. At det er søndag og at jeg først NU er kommet i tanke om, at alle butikker har åbent idag!
FUCK, hvor skal jeg ud og ose og det kan KUN gå for langsomt!!!

5. At jeg tog rød neglelak på tæerne igår, nu hvor jeg gerne vil have mine åbne guldsko på ud i shoppe-verdenen!! SCHEISSE!!
(Må shoppe nogen sko der passer til neglelakken så! Problem solved! Hvor svært kan det være?!)

HOOOOLD BUTIKKERNE ÅÅÅÅÅBNE! JEG ER PÅ VEJ!!!!!



Top 5: TOTALT Kvalmende…

Spas Posted on Sat, July 26, 2008 19:52:49

…overskudsagtige ting, jeg har gjort idag!

1. Sagt “Det ku’ ha’ sket for enhver!” efterfulgt af et (måske lidt for) stort smil og et overbærende klap på skulderen, da Sydhavns-Solveig væltede et humørkort-stativ henne på posthuset tidligere!
(Det ville sikkert have været mig, der havde væltet den, hvis hun ikke have MOST forbi mig, som en fritidssæt-bærende flodhest i løbetid, få sekunder før!)

2. Doneret cigaret-pakke indeholdende 6 smøger til WC Fields-klon på Mozarts Plads, da han bare bad uhørt pænt om ÉN! Det blev efterfulgt af kommentaren: “Du er en schmååk engel, et godt menneschke. Det kommer tifold igen…!”
(Personligt mener jeg, at det dersens tifold FANME gerne må begynde at komme NU!)

3. Købt en lille blomst til sludrechatollet af en nabo-kone…bare fordi!
(Der går lang tid inden jeg gør det igen! Det tog tre kvarter og en længere kleenex-krævende sygdomshistorie om gigt i ben og vrøvl med iskias, før overrækkelsen var overstået!)

4. Stået op FØR middag… helt af mig selv!
(Ved ikke helt, hvad der gik galt!)

5. Slået græs, handlet stort ind, igang med tøjvask nr. 4, har ovenikøbet nået at stege på stranden et par timer OG kigger lige i dette sekund fristet på støvsugeren!

Hvad skal det ikke ende med?! Håber det bare er en fase!
Hvis jeg pludselig får en trang til at kaste curler’s i garnet eller til liiiige at smække en lækker dej sammen til en ordentlig omgang hjemmebag, så kaster jeg op!!!



Breaking News!

Spas Posted on Thu, July 24, 2008 19:01:22

…Og vi skal til Københavns Sydvest-kvarter!
IGEN-IGEN er Sydhavnen stedet, hvor tingene sker!!!
Vi stiller om:

Springvandet på Mozarts plads er blevet udsat for opvaskemiddel!
Undertegnede rapporterer (næsten *ahem host*) direkte fra pladsen, hvor det hvideste skum igen er ved at forsvinde, efter at have arbejdet sig op i mængder, der var til at få øje på!
Der meldes ikke om nogen tilskadekomne, men en grønlænder er p.t. savnet. Hun blev sidst set løbe fra stam-bænken, så hurtigt som de to guldølsfyldte fakta-poser nu tillod det, råbende “ischbjerg, ischbjerg“!
Oplysninger om kvinden kan skrives på væggen af det spritnye pissoir, som er opstillet på pladsen, når det åbner for offentligheden.

Blog Image

Det er i sandhed de vildeste tilstande i Sydhavnen!
Undertegnede vender naturligvis tilbage, hvis der sker en yderligere udvikling i skummet på Mozarts plads.

Sydhavnsprinsessen,
Mozarts plads, Sydhavnen,
Tilbage til studiet efter reklameblokken!



« PreviousNext »