Sydhavnsprinsessens svovlerier

Komplimenter…. hvor svære kan de være at tage imod altså!!?

For mit vedkommende kan det være ret svært, skal jeg LIGE hilse at sige!
Misforstå mig ikke! Komplimenter er superdejlige at få. For fanden, de kan jo redde en hel dag! Men fakta er, at jeg er et KOMPLET tågehorn til at rette ryggen, smile og sige noget så simpelt som “TAK!”

Bliver for det meste blot FULDstændig forfjamsket på den der “Who…? ME??”-måde efterfulgt af en glødende tomat-kulør i krydderen og jeg skal VIRKELIG lægge bånd på mig selv, for ikke at valse rundt i ujævne cirkler og messe “Åhnejåhnejåhnej, nogensagdenogetpænt! Hvadgørjeghvadgørjeghvadgørjeg?!”

Det SKAL jeg altså bare blive bedre til!

Jeg mener… ligegyldigt hvad afsender har til hensigt med komplimentet, jamen så må man da som UDgangspunkt gå ud fra, at vedkommende mener det, og selvom det ikke skulle være tilfældet, så kan man vel stadigvæk bare sige “Tak!” alligevel (og så eventuelt vrænge ansigt på vej væk!)

OGSÅ selvom de seneste søde ord, jeg har modtaget, var for en times tid siden, hvor jeg kom valsende henover den velsignede Mozarts plads, da et “FANNERME EN GOD RØV I DE SKO DÉR!” gjaldede henover pladsen og ramte mig lige i nakken!

Det var så et charme-træk fra den lokale stodder-gruppe, der kronisk er klæbet til pladsens bænke med lunkne elefantbajere i hobetal!

Jeg TROR nok, det var en slags kompliment…er stadig ikke helt sikker! Er sgu ærlig talt lidt rusten ud i fuldebøtte-jargon’en! Men jeg drejede hovedet, sendte et colgatesmil med et dertilhørende “blink-blink“, hvorefter stodderne jublede, og det kan godt være, jeg muligvis er helt forkert på den, men det virkede som om, jeg reddede DERES dag, kompliment eller ej!

En lille mail-udveksling på MySpace med en amerikaner i nat, afslørede det, I alle sikkert har vidst længe, men som jeg selv har nægtet at erkende:

Jeg er ikke sjov!

Her følger mailudvekslingen…

Jim skriver:

“Dank für das Hinzufügen ich als Freund!”

Sydhavnsprinsessen skriver:

“You’re welcome! 🙂
Do I look german? I am in fact danish, you know!
But I forgive you for not trying to write a danish note!
hahaha”

Jim skriver:

“I knew that. sorry, I dont have a danish translator program on computer, and I lived in Germany. I know Dutch and Sweedish are close to german. Shoot if i knew you were proficeint in english, i would not have tried so hard to impress you in german. ;-)!”

Sydhavnsprinsessen skriver: (og nu kommer det, der ikke er sjovt!)

“Who told you, that dutch and sweedish are close to german? Who ever it was, the person must have been eating some bad mushrooms! 😀
NOTHING is close to german… exept the austrian language, which is a kind of german dialect.
(OR you may find Austrian’s who will claim, that german is a kind of austrian dialect!) confused? Good! 🙂

The written dutch is a mix of danish, english and french mostly, but the spoken dutch sounds like someone’s coughing up a little bit too large hairball or alternative very drunk slash retarded with dead chicken’s feathers stuck in their throats!

Written sweedish is similar to danish, with a twist though… spoken sweedish sounds like… well…the sweedish chef from the Muppets!

There you go… hope you learned something, you didn’t knew already! 😉

(og på dette tidspunkt i mailudvekslingen er jeg SÅ klar til en omgang mail ping-pong af den RIGTIG sjove slags!! Hit me, american! )

Jim svarer tørt:
“Ok, peace be with you“

Og der endte korrespondancen!

Jeg havde et par sekunder i nat, hvor jeg synes, jeg var kamp-sjov! Jeg forvekslede det fejlagtigt med overtræthed!
Jim, the american, var dog ikke til at narre!

*suk*

Bliver simpelthen nødt til at dele en funny-mail med jer allesammen! Den er sikkert gammel, jeg har ihvertfald læst den før, men nu er jeg forholdsvist latrinært anlagt, så jeg bliver aldrig HELT færdig med at grine over “den slags“…

Så her er den, Lorte-mailen:

Detonations Bæ – Det er den slags bæ, der er efterfulgt af en forsvarlig mængde højtryksgas (altså en voluminøs fis), hvilket afstedkommer en nærmest eksplosiv ud-af-kroppen-oplevelse. Bæen bliver skudt ud af røven og rammer vandoverfladen med en sådan kraft at man skal tørre sig op af ryggen bagefter med konens håndklæde.

Spøgelses Bæ – Det er den bæ hvor man mærker den komme ud, der er bæ på toiletpapiret, men når man kigger er der ingen bæ i lokummet.

Den Rene Bæ – Man skider en bæ, ser den svømme i lokummet, men der er ingen bæ-rester på toiletpapiret.

Kræmmerhus Bæ – Man skider vandbæ ud af røven med sådan en kraft, at intet bæ rammer vandet – det hele sidder på kummens sider og bæen løber derefter langsomt ned i vandet.

Den Våde Bæ – Man tørrer røven mindst 50 gange, og den føles stadig våd. Derfor lægger man toiletpapir mellem balderne og underbukserne, for ikke at ødelægge dem med bremsespor. KLOGE ORD!

Tvillinge Bæ – Det sker når man er færdig med at skide, man har trukket bukserne op til knæene, og så skal man skide igen.

Presseve Bæ – Man presser så hårdt for at få bæen ud, at man næsten mister bevidstheden.

Isbjerg Bæ – Bæen er så lang, at en trediedel af den stikker op af vandet.

Hvidovrekur Bæ – Man skider så meget, at vægttabet er mindst 50 pund.

Træstamme Bæ – Man laver en bæ som er så stor at man frygter lokummet splintres, medmindre bæen deles op et par gange med toiletbørsten.

Fuldemands Bæ – Det er den bæ man laver dagen efter en ordenlig druktur. Det mest karakteristiske med bæen er den trådligende stribe som efterlades på bunden af lokummet.

“Bare jeg dog kunne” Bæ – Man sidder på lokummet og prøver at skide, men kan ikke. Det eneste der kommer er et par trompetlyde.

Mareridt Bæ – Det er den bæ der gør så ondt at skide, at man ville have væddet på at den kom ud sidelæns.

Dunke Bæ – Det er den bæ man skider så hurtigt, at røvbalderne bliver plaskvåde af toiletvand.

Sandpapir Bæ – Den gul/brune bæ-substans man skider/sprøjter ud som en vandballon der eksploderer, alt imens det føles som om nogen har skoddet en cigaret i røven.

Råddenmave Bæ – Lugten fra en bæ der sniger sig ud på gangen og breder sig i hele bygningen, således at hele bygningen bliver syg eller evakueres af sikkerhedsfolk.

Yo-Yo Bæ – Den bæ der kommer halvt ud, da der træder en anden person ind på toilettet, så man må trække den tilbage for ikke at skræmme den fremmede med det store plask det gir’ når den rammer vandet.

Tissebæen – Det er den bæ, hvor Maven knurrer og man bliver helt svedig, og pludselig løber man ned på lokummet og skidder sådan en tynd bæ at man føler at røven tisser bæ.

********

Og lur mig, om I ikke undervejs har nikket genkendende til nogen af dem!!!

HAHAHAHA

Nu er det ikke nogen universiel hemmelighed, at jeg absolut ikke er, eller nogensinde har været, et morgenmenneske.

Jeg er ikke den morgensure type, selvom jeg uden tvivl ligner sådan en, når jeg bevæger mig på job hver dag, men jeg er FANNERME heller ikke længste ål i rusen, når det kommer til til skarphed og intelligens!

Jeg er mere den der type, hvor alt bare skal klappe om morgenen, efter mit HELT eget system, fordi jeg ikke fatter en bjælde de første semi-vågne timer af døgnet. Ellers falder jeg i staver, render rundt i cirkler, går ind i dørkarme, Vælter over støvsugeren (hvorfor FANDEN er der ikke nogen, der sætter den maskine på PLADS, altsåååå??!), leder efter ting, uden at vide, hvad jeg leder efter… Kort sagt:

JEG ER MORGEN-RETARDERET!!!!!

JA, som med alt andet i mit liv, er mine morgener også en farce!
Ergo:

Ingen hof-kræ, der skal gå i vejen!
Ikke noget tøj/sko-valg om morgenen! Det valg SKAL være truffet aftenen før og lagt frem (og ikke vende med vrangen ud af!! Bitter erfaring der taler!!)
Der SKAL være frisk mælk i køleren til min nødvendige dosis NesQuick!(at der så også SKAL være NesQuick i bøtten, siger ligesom sig selv!)
ALT skal være på sin dertil indrettede plads…Shampoo, glattejern, tandbørste, make up, kontaktlinser und so weiter…Jeg er IKKE gearet til at skulle lede efter NOGET som helst SÅ livsvigtigt om morgenen!
Tasken skal på forhånd være pakket med pung, nøgler, solbriller, paraply, cigaretter og den totalt uundværlige bilradio! (for DEN får sandelig ikke lov til at overnatte i beautyboxen!)
Apropos Beautyboxen, så SKAL den stå, hvor jeg parkerede den aftenen før! Et ABSOLUT must!!!
Trafikken SKAL bare glide som smurt i vaseline! (ser og hører IKKE Nyheder om morgenen! Inden jeg blev den lykkelige ejer af det glamourøse motoriserede køretøj HAR jeg faktisk præsteret at stå halvsovende og ventet på en strejkende bus, der aldrig kom…uden at undre mig synderligt!!)

Skal jeg huske noget om morgenen, så skal jeg ligge det klart aftenen før, eller hjælpe mig selv med velsignede huske-post it’s, hvorfor mit køkken nogengange ligner et FREAKSHOW af et neongult helvede!

På trods af alle sikkerhedsforanstaltningerne er det alligevel et par gange lykkedes mig at møde op på job i sutsko og tøj med vrangen udad…og jeg har ikke opdaget det før, velmente kolleger har påpeget det!

Måske skal jeg, ligesom Nynne, have en værge!!

Nu er jeg heldigvis indehaver af et job med frie mødetider, hvilket er en GAVE, for sådan et anti-morgenmenneske som mig!
Jeg kan i realiteten aldrig komme for sent på job, men jeg har dog alligevel opstillet en regel for mig selv om, at jeg aldrig møder senere end kl. 09:00, hvilket jeg også overholder!
(Klapper mig selv på skulderen)

Jeg stiller dog stadig UHØRT optimistisk hver aften mit vækkeur til kl. 06:00 sharp i den tåbelige overbevisning om, at jeg måske i løbet af natten skulle udvikle en rygrad, som emmer af stål-vilje og morgenfriskhed! HAAAAAAAAA! As if….!!

Og her vil jeg gerne benytte lejligheden til at bræge et tifoldigt “HURRA” for den vidunderlige Snooze-funktion, som hvert 9. minut hidsigt og barbarisk voldtager mine trommehinder og minder den brøkdel af min hjernekapacitet, som på finurligste vis alligevel fungerer på ÉT eller andet plan før middag, om at det er tid til at min krop skal hældes ud over sengekanten! (At jeg kommer på job hver morgen er og bliver en gåde!)

Men lad mig understrege:

Jeg er IKKE morgensur… jeg sætter bare ikke elastikker i mundvigene og tilkobler øverste etage før efter middag!

1) …at trippe rundt på job og selv synes, man er ret cool på den gennemførte måde og udstråler tjek på det hele, for så om eftermiddagen at opdage, at man har to Nutella-streger med udgangspunkt i hver mundvig, som først fader ud halvvejs oppe på kinderne…og INGEN har sagt noget!!

2) …at valse rundt i pool-område på Middelhavs-hotel og flashe sin lækre bikini, og selv synes man er en show off killer-babe af de HELT grande, for så efter et par timer at få at vide af en venlig sjæl, at man har vrangen udaf på mini-tekstilerne!

3) …at have færdiggjort et hårdt stykke “trykkeri“-arbejde (If you know what I mean!) på komplet proppet lufthavns-lokum med massekø lige ude foran tåspidserne, for så at finde ud af, at man ikke kan trække ud! *Indsæt hysterisk skrig her* HVOR er nødudgangen i sådanne tilfælde, spørger jeg bare???!

4) … at være kommet til, lidt for kækt, at køre for langt ud i et T-kryds, for blot at opdage, at man alligevel ikke kan nå at dreje til venstre før højrefra-kommende top-pimpet øse har passeret, og som så indeholder fem motherfucking tough sydhavns-gangsta’s, der føler det nødvendigt at stoppe op og spærre for beautyboxen, mens der bliver brølet: “HVAD FANDEN LAVER DU, MAAAAAND?! HVORDAN SYNES DU SELV DET KØRER, DIN FUCKING *BEEEB*, MAAAAND??!”

(Jeg råbte noget grimt tilbage… men først da de var HELT ude af syne igen!)

5) …at sidde på fancy café og tjekke forbipasserende for lækre udgaver af den maskuline slags, få øje på en og mens man stadig har øjenkontakt, vælge nonchelant og chikt at tage et sip af sin drink, men undervurderer mængden af væske i glas, for så at lave et vandfald ud over hagen og ned på ens tøj og derefter ønske at jorden ville opsluge en LIGE i samme sekund!

Ja, lykken lever i Sydhavnsprinsessen i BEDSTE velgående!!

Jeg er tilbage!

…to be continued!

Det er nu to døgn siden, jeg trådte ud på Odense banegårds trinbræt med kun ÉN ting i hovedet, nemlig aftenens koncert-date med Roger Waters, og jeg er stadig mere flyvende, end den heliumfyldte gris, der blev sendt til vejrs under koncerten!

ÅÅÅÅÅÅÅÅÅH, den mand (og hans musik) gør mig BAAAAAAAAAAAALSTYRISK!

JAJAJAJAJAJA, jeg ved godt, han er gammel nok til at være min far, men nu har jeg immervæk alle dage fundet modne mænd langt mere interessante, end alle de purunge stjerner, som ungmøer ellers render og dåner over!

Jeg proklamerede jo NOK så kækt på facebook i dagene op til daten, at jeg ville gifte mig med Roger efter koncerten. Det skete dog desværre ikke… *suk* Men GUDERNE skal vide, at da jeg så Roger Water’s søn, Harry, bag hammond orglet gemt i eklatante mængder af afskyelige dreadlocks og kæmpe ZZ top-agtigt skæg, tænkte jeg:

“Roger, min egen… *tsk tsk tsk* …det kunne vi to FANME have fået et pænere resultat ud af!!”

Nå, men rygterne går jo, at efter koncerten i aften i England, og et par gigs mere, så er det slut med at turnere med “Dark side of the moon“-koncerten, hvilket er triste nyheder, hvis det passer, MEN jeg har trods alt haft fornøjelsen af koncerten hele tre gange.

Jeg håber bare ikke, at han stopper med at turnere HELT endnu… og sådan som han stadig kan trylle med fingrene på sin bas, må han hellere end gerne skifte bassen ud med MIG, hvis han skulle vælge at trække sig helt fra turne-livet! høhøhø *ahem host host*

Well, NOK om mine fantasier!!!

Det var en FABELAGTIG koncert, hvor den smukke maj-sol forsvandt i horisonten, samtidig med at de første toner til “In the flesh” blev slået an, og den sluttede med det brilliante, SUPERsmukke og triste YNDLINGS-nummer “Comfortably numb“, som går LIGE direkte i tårekanalerne på mig og alt ind imellem var intet mindre end sublimt!

Savner Roger allerede! *Nynner Floyd’s “Wish you were here”*

YES, I know… der har været lidt stille her på de Royale sider, men efter sidste uges reparation af de tekniske problemer med bloggen (som egentlig bare gik i sig selv igen uden at jeg foretog mig det helt vilde) så blev jeg jo (ligesom alle andre) ramt af pinsen og de SKØNNESTE sommerlige tilstande. Derfor har jeg nærmest ligget 3 døgn i solen (går nu under øgenavnet “lobster-girl”), og har ikke skænket computer, internet og blog ret mange tanker!

Og jeg kan endnu ikke hellige mig bloggen, for mine tanker er HELT andre steder!

Jeg skal imorgen aften på min tredje date med en ekstraordinært fantastisk mand. Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Sydhavnsprinsessen er forelsket!

De tre dates har godt nok strukket sig over tre år, men lige nøjagtig denne mand er ABSOLUT værd at vente på!

Jeg skal imorgen aften til min tredje koncert med Roger Waters, min store musik-helt…

…og jeg kan SLET ikke vente, og jeg kan endnu mindre beskrive hvilken eufori jeg er i lige nu, og hvilken ditto, jeg vil være i imorgen aften til koncerten i Odense! Det bliver SÅ fantastisk! Det VED jeg bare!!

Så jeg vil skynde mig at kaste mit Royale legeme i seng, og få en kort arbejdsdag imorgen overstået med kun en ting for øje:

At opleve “Dark side of the moon” med min Roger…igen!

P.s. Hvis I oplever flyvende gris i luftrummet over Fyn imorgen, så vær helt rolig! Det er en del af showet! 😉