Blog Image

Sydhavnsprinsessens svovlerier

Advarsel!

Afhængighed af denne blog KAN forekomme og forurenet sprogbrug VIL blive benyttet!

Sydhavns-Snapshot!

Spas Posted on Wed, October 08, 2008 14:50:10

Man kan ALDRIG vide, hvad man kommer til at se og opleve, når man bevæger sig rundt i Sydhavnen!

For en halv time siden valsede jeg ned igennem det mondæne sydhavnske musik-kvarter iført lækkert hår, min elskede hvide kaninpels og sutsko… (ja, det sidste var NOGET af en *ahem host* smutter!)… POINTEN er dog, at jeg, på et hjørne med noget stillads-værk, greb den Royale mobil og tog DETTE snapshot:

Blog Image

Jeg stoppede IKKE og spurgte, hvad FANDEN det gik ud på!!!!



Presse-meddelelse (vol. 2)

Spas Posted on Tue, September 23, 2008 17:39:53

Det er med stor glæde, at det hermed kan meddeles, at Sydhavnsprinsessen og Grev von Herlev er hjemvendt fra græsk middelhavsø i rigtig god behold!

Dog har hverdagens Royale pligter sørgeligt nok allerede meldt sig og det kniber derfor lidt med en opdatering af ferien, men lige så snart tiden er til det, så vil der på disse sider blive offentliggjort de paparazzi-billeder, som jo naturligvis eksisterer, når et celebert par tager på ferie!!!

Så…Vær tålmodige! 😉



Presse-meddelelse!

Spas Posted on Fri, September 12, 2008 14:11:13

Det Sydhavnske Hof meddeler hermed at Sydhavnsprinsessen og Stjernen, nu med den nye formelle titel, Grev von Herlev, søndag (HELT ekstremt tidlig) morgen sætter kursen mod græsk sensommer på Rhodos!

Vejrrapporten fra Middelhavs-øen ser i dette sekund således ud:

http://www.dmi.dk/dmi/index/verden/verdensvejr_europa.htm?city=160030202&name=Rhodos

På vegne af Grev von Herlev og Sydhavnsprinsessen håbes der, at I alle får en fantastisk uge og har forståelse for den stilhed, der igen (SOOOOOOORRY!!!) vil ramme disse Royale sider!

😉



Weekend på den lyserøde sky!

Spas Posted on Mon, September 01, 2008 15:18:45

Advarsel: Dette indlæg kan godt gå hen og blive kvalmende på den der irriterende over-happy måde, men som jeg nævnte i tidligere indlæg, så er det altså TEMMELIG svært at være muggen over noget som helst i denne tid! 😀

Weekenden…*aaaaah*… dog alt for hurtigt overstået, men som jeg spåede så blev den intet mindre end fantastisk.

Fredag aften stod den på min første store udfordring i kategorien “Invite & Impress with candlelight-dinner”, da jeg, i et anfald af kådhed og max overskud, havde inviteret den nye stjerne i mit liv til en seriøs omgang homecooking.

WHAT WAS I THINKING??!

Homecooking = hjemmelavet! Ergo havde jeg fået mig selv placeret i en kategori, hvor det ikke var tilladt at snyde med købemad fra Roma-grillen på Mozarts Plads! FLOT, prinsesse!

Nu er jeg ikke det største kokkererings-geni nord for Alperne, men ambitionerne fejlede bestemt ikke noget i min imponerings-iver, og med god støtte fra Dronningen af Glostrup via sms’er a’la “har du styr på det?”, “Det skal bare have 10-12 minutter i ovnen” og “Ja, der ER faktisk noget der hedder citron-basilikum!” så lykkedes det faktisk at få en menu klar, serveret OG spist, på en nogenlunde casual og tilbagelænet facon, som både Stjernen og jeg overlevede! *tørrer imaginært sved af panden*

Lørdag stod den på (fantastisk) George Michael-koncert i Parken, og møghamrende optimistisk, som man jo er, når man svæver et par centimeter over jorden, havde jeg aftalt at samle Stjernen op inde i city bagefter!

FANME en flot plan , Prinsesse!!! Da koncerten var slut, stod jeg så på Trianglen blandt 40.000 andre håbefulde folk og forsøgte at preje en af de 2 taxaer, der havde bevæget sig ind i kaos-området!

Det problem KUNNE man jo, som entusiastisk koncert-gænger, MULIGVIS godt have forudset, men altså for FANDEN… kan sgu da ikke have øje for samtlige små detaljer hele tiden!!

Men var det jo, at Stjernen blev til en Ridder af format, idet han prompte hoppede i en taxa inde i city, lavede “To the rescue“-finten og kom til Østerbronx for at samle Prinsessen op og fragte hende sikkert til Sydhavnspaladset! bliver det fanme ikke meget smukkere (og dyrere!)!!!

Søndag stod vi op til en fantastisk solskinsdag og HER skulle det så vise sig, at jeg skulle præsenteres for den nye sommer-residens, der er en del af Stjerne-pakken, so to speak: Det mest fantastiske Kolonihavehus i Herlev! (Er ikke holdt op med at klappe i hænderne over det endnu!)

OOOOOOOOH, hvilken lykke det var at ligge der iført bikini i en varm solstråle på en solvogn i en oase af flagstænger og frugttræer indsmurt i metertyk Morten Korch-idyl…LIGE indtil Stjernen HELT rolig og cool lettede på solbrillen og brummede ovre fra sin solvogn: “Nu kommer tømmeren sgu!” (som så oven i hatten er en af hans bedste venner, jeg endnu ikke havde mødt!)

PANIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIK!!!

De efterfølgende minutter erindrer jeg kun svagt, idet jeg for op af solvognen, som havde jeg et missil af største kaliber i røven, mens jeg med halvtreds ord i sekundet skingert messede:

FUCKFUCKFUCK-kjolenharvrangenudad-kjolenharvrangenudaf-kanjegnåatfådenpå-kanjegnåatfådenpå-aaarrgghhh-kanikkenåatfådenpå-kanikkenåatfådenpå-hvorlangterhannået-hvorlangterhannået-aaaaaaarrrggghh-(fniseanfald)-fuckfuckfuck-forhelvede-sådan-hvordansiddermithår-hva-hva-hva-hvordansiddermithår-hvorfandenerminesolbriller-fuckfuckfuck-deerihåret-deerihåret-deerihåret-godtså-godtså-rolignu-rolignu-rolignu-(fingre igennem garnet og hyperventileren)-! Jeg er klar!

Stemmelejet gik derefter direkte fra falset til overdrevet afslappet og overskudsagtig tone, da tømmer-ven spankulerede rundt om terasse-hjørnet og jeg mødte ham med et: “Heeeeej du…hyggeligt at møde dig!” (Cool, Calm & Collected udenpå, galoperende hjertemuskel og panikangst indeni)

Da der så gik mandehørms-tagrende- og vinduesliste-snak i den, listede jeg igen hen til solvognen og kunne IGEN slappe helt af (dog stadig med kjole på!)

Da tømmer-ven igen var kørt, rundede vi den (måske sidste) sommeraften af med en gang iskold, perlende Spumante og Webergrill efter mørkets frembrud tilsat åben ild i stenovn og lysende lanterner i hele kolonihaven. *indsæt saligt suk her*

At der så er velvoksne edderkopper og retarderede stankelben samt toiletforhold UDEN for kolonihave-grunden er pludselig blot mindre bagateller, når Stjernen køligt napper krybene og følger Prinsessen til træk og slip efter mørkets frembrud!

I am one lucky bitch these days!!! *bredt smil*



Sydhavns-Update!

Spas Posted on Fri, August 29, 2008 17:04:49

Jeg har nærmest i dette sekund taget hul på min sommerferie, som praktisk talt (og med rette) kan kaldes efterårsferie!

Jeg har indtil videre udsigt til 3 ugers skod-vejr i Kongens København, hvilket jo egentlig ville være TOTAAAAAAAAAAAL nederen…. hvis det ikke lige var fordi, jeg i disse dage går med det bredeste smil på læberne!

Mine damer og herrer… Sydhavnsprinsessen er blevet blød i knæene! *suk*

Et styks mandfolk har helt og aldeles frivilligt og uden tvang påtaget sig den, indtil dato, FULDkommen umulige opgave at blødgøre undertegnede, som ellers har brugt de sidste fem år på at sidde på tronen og brøle “DUR IKKE!” til stort set samtlige bejlere…og han har sgu haft succes med det, hvilket er NOGET af en bedrift! Den Royale familie bliver nok nødt til at overveje at uddele en medalje…hvis han vel at mærke hænger på et stykke tid! 😀

Så hvis I, trofaste læsere, synes det kniber med svovlerierne det næste stykke tid, så er ferie-tiden en af årsagerne plus det faktum, at det FANNERME er svært at være sur og svovlende i øjeblikket!! smiley

Bær over med mig…hvem ved… MON ikke der kommer noget sjov og spas ud af ovenstående, som kan blive nedfældet på skrift hen ad vejen??! 😉 DET er jeg overbevist om, at der gør!!!

God weekend til jer allesammen! (Jeg ved, at MIN bliver fantastisk!!!)



Dagens Royale Program

Spas Posted on Tue, August 19, 2008 08:23:47

Kl. 08:00 – Planlagt mødetid på Royal arbejdsplads.

(Hoffet meddeler, at dagens starter med forsinkelser, da Sydhavnsprinsessen stadig, på mødetidspunktet, er placeret i sofaen derhjemme!)

Kl. 09:30 – Faktisk mødetid på Royal arbejdsplads

Kl. 13:00 – Møde med PostDanmark

(eller verbal nedslagtning af postal kundekonsulent SLASH TOTAL forkastelse af PostDanmarks systemer og principper SLASH NO MERCY , hvis det står til Sydhavns-pitbull’en *indsæt hidsig knurren her*)

Kl. 17:30 – Ankomst til slottet i Glostrup. GlostrupDronningen tager imod

(og Livgarden trækker MÅSKE op!)

Kl. 18:00 – Servering af hofret: Bøf med løg

Kl. 20:00 – De Royale Søstre ser “Bonde søger brud 3”

(Mens Glostrupgemalen og Kronprinsen hovedrystende har trukket sig tilbage til hver deres gemakker!)

Kl. 20:15 – De Royale Søstre bander og svovler ovre FUCKING reklame-breaks

(FØRSTE gang…det gentager sig en 4-5 gange indenfor 1 time)

Kl. 21:00 – Eventuel Buzz!-kamp mod Glostrup-residensen

Kl. ??:?? – Godnat



Top 5: TOTALT Kvalmende…

Spas Posted on Sat, July 26, 2008 19:52:49

…overskudsagtige ting, jeg har gjort idag!

1. Sagt “Det ku’ ha’ sket for enhver!” efterfulgt af et (måske lidt for) stort smil og et overbærende klap på skulderen, da Sydhavns-Solveig væltede et humørkort-stativ henne på posthuset tidligere!
(Det ville sikkert have været mig, der havde væltet den, hvis hun ikke have MOST forbi mig, som en fritidssæt-bærende flodhest i løbetid, få sekunder før!)

2. Doneret cigaret-pakke indeholdende 6 smøger til WC Fields-klon på Mozarts Plads, da han bare bad uhørt pænt om ÉN! Det blev efterfulgt af kommentaren: “Du er en schmååk engel, et godt menneschke. Det kommer tifold igen…!”
(Personligt mener jeg, at det dersens tifold FANME gerne må begynde at komme NU!)

3. Købt en lille blomst til sludrechatollet af en nabo-kone…bare fordi!
(Der går lang tid inden jeg gør det igen! Det tog tre kvarter og en længere kleenex-krævende sygdomshistorie om gigt i ben og vrøvl med iskias, før overrækkelsen var overstået!)

4. Stået op FØR middag… helt af mig selv!
(Ved ikke helt, hvad der gik galt!)

5. Slået græs, handlet stort ind, igang med tøjvask nr. 4, har ovenikøbet nået at stege på stranden et par timer OG kigger lige i dette sekund fristet på støvsugeren!

Hvad skal det ikke ende med?! Håber det bare er en fase!
Hvis jeg pludselig får en trang til at kaste curler’s i garnet eller til liiiige at smække en lækker dej sammen til en ordentlig omgang hjemmebag, så kaster jeg op!!!



Breaking News!

Spas Posted on Thu, July 24, 2008 19:01:22

…Og vi skal til Københavns Sydvest-kvarter!
IGEN-IGEN er Sydhavnen stedet, hvor tingene sker!!!
Vi stiller om:

Springvandet på Mozarts plads er blevet udsat for opvaskemiddel!
Undertegnede rapporterer (næsten *ahem host*) direkte fra pladsen, hvor det hvideste skum igen er ved at forsvinde, efter at have arbejdet sig op i mængder, der var til at få øje på!
Der meldes ikke om nogen tilskadekomne, men en grønlænder er p.t. savnet. Hun blev sidst set løbe fra stam-bænken, så hurtigt som de to guldølsfyldte fakta-poser nu tillod det, råbende “ischbjerg, ischbjerg“!
Oplysninger om kvinden kan skrives på væggen af det spritnye pissoir, som er opstillet på pladsen, når det åbner for offentligheden.

Blog Image

Det er i sandhed de vildeste tilstande i Sydhavnen!
Undertegnede vender naturligvis tilbage, hvis der sker en yderligere udvikling i skummet på Mozarts plads.

Sydhavnsprinsessen,
Mozarts plads, Sydhavnen,
Tilbage til studiet efter reklameblokken!



« PreviousNext »