Blog Image

Sydhavnsprinsessens svovlerier

Advarsel!

Afhængighed af denne blog KAN forekomme og forurenet sprogbrug VIL blive benyttet!

Breaking News!

Spas Posted on Fri, May 02, 2008 00:16:06

ALLERMEST uprofessionelle vis (hvilket vel i bund og grund er tilladt, eftersom jeg ikke er professionel forfatter!), er tiden løbet fra mig og jeg når simpelthen ikke at skrive sidste og afsluttende kapitel i “Sydhavns-sabotage“-føljeton’en, inden jeg imorgen tidlig drager til Fyns land på et lille miniferie-visit hos Regentparret af Midtfyn! Men jeg LOVER, den kommer, ligeså snart jeg kan! 😉

Men nu til Nyheden, som I selvfølgelig skal have serveret her:

Jeg har FANNERNEDME fået en fanside på facebook!!! *kleenex-moment*

Den gode Hr. Pals, som er trofast skribent i mine kommentarbokse, har oprettet siden, som selvfølgelig kræver en facebook-profil, for at se, men for jer der har en sådan, så er siden her:

http://www.facebook.com/pages/Sydhavnsprinsessen/26840247824

JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAMEN altså!! Ikke et øje er tørt!

Sydhavnsprinsessen bræger selvfølgelig: “Det var kraftedme også på tide!!”, men inde bag masken, er jeg absolut rødmende, ydmyg og ABSOLUT helt og aldeles beæret! INGEN tvivl om det!

Så af hjertet tak for siden, hr. Pals! 😀

Og nu vil jeg gå ind og lægge mig på ærten under de fyrretyve madrasser og ederdunsdyner, inden Fyn og forældre kræver min opmærksomhed imorgen (eller rettere…lige om lidt!)

Happy Kristi himmelfart til jer alle! 😉



boot-ylicious!

Spas Posted on Mon, April 21, 2008 21:52:32

I Hellerup er der en gammel Strandvejs-skomager, som altid ligner en muggen røv, der er blevet træt af at skide. Måske er det fordi han hver dag i 87 år (eller deromkring) har vadet rundt i dunsten af udtrådt læder og sure tæer….så BLIVER man sgu nok kronisk gnaven og lettere grønlig i huden, men det er nu blot min egen lille teori!

Ikke desto mindre har det været netop denne lille gnavpot, som i årevis har varetaget den FORNEMME opgave det er, at ordne de Royale støvler og stiletter, efterhånden som hæle-dippedutterne slides ned SLASH af.

Trofaste læsere vil kunne huske, at jeg tidligere i år flåede min ni centimeter’s stilethæl af min ene sorte og ABSOLUTTE YNDlings-stiletstøvle i en lettere overgearet (og overrislet) Michael Jackson-dans ned af trapperne fra fjerde sal i en opgang på Østerbro.

Siden har støvlerne ligget i en sørge-æske, klar til deres endelige begravelse, som jeg aldrig blev klar til at eksekvere. Jeg klyngede mig krampagtigt til tanken om, at ALT håb måske alligevel ikke var ude.

I sidste uge tog jeg så ENDELIG mod til mig og krøb ind i den lille to kvadratmeters biks og dens knotne ejer, denne gang med en opgave af de HELT store!

Jeg mødte hans tvære blik med en ydmyg “Undskyld, jeg er her“-mine, og i et forsøg på at skabe en dramatisk effekt for at understrege sagens alvor, prøvede jeg at fremtvinge et wet-look i mine blå dådyrøjne, mens jeg uhyre langsomt trak det sorte støvle-lig op af en pose.

Jeg ved ikke, om jeg var mest bange for, at han ville skælde mig huden fuld, for at behandle en støvle grusomt eller koldt og kynisk meddele mig, at de ikke kunne laves. Ihvertfald blev jeg ramt af så megen nervøsitet, at jeg begyndte at ÆVLE OG KÆVLE løs om årsagen til disse støvlers tragiske skæbne og min plapren løs ville bare INGEN ende tage, selvom jeg i en indre kamp lavede imaginære kvælertag på mig selv.

Skomager-syrling havde for LÆNGST lavet et mentalt “lock down“-trick og opførte sig som om, jeg slet ikke var til stede, og greb blot støvlen (and a heel on the side!), klaskede et nummer i bunden af den, påsatte en klemme, og hængte den op på væggen, hvorefter han vendte sig rundt, satte begge hænder demonstrativt i disken og sendte mig et “er du færdig?”-blik.

Jeg stoppede prompte midt i en sætning, men dristede mig dog alligevel til, afslutningsvis og i en høj falset, at pippe: “Kan de laves?”

Han brummede ordret: “Ved det ikke… afhentes mandag!”, og stak mig en lille antik nummer-kupon, som garanteret blev brugt som rationeringsmærke under anden verdenskrig.

Enough said! Jeg drejede rundt på hælen og forsvandt ud på Strandvejen!

Idag var så dagen, hvor jeg igen skulle aflægge hælebaren et besøg. Med bævrende knæ indtog jeg IGEN biksen på ydmygste facon, uden at vide om jeg skulle hente de samme sørgelige rester, som jeg afleverede eller…

OG VIL MAN TRO DET???!

På disken bankede han (med slet skjult stolt mine) en igen fuldt funktonsdygtig sort stiletstøvle, der funklede som var den spritny, og LUR mig, om min uforbeholdne begejstring ikke affødte en lille bitte trækning i skomagerens mundvig… Måske kløede det blot lidt i overskægget, men JEG bilder mig ind, at det var en eller anden sær form for smil, jeg anede der midt i al hans muggenhed!

Sydhavnsprinsessen, nu med (næsten) nye yndlings-stiletstøvler!

Det er i sandhed en FANTAAAAAAASTISK mandag!!!



Bilradio, blæs og bryster

Spas Posted on Sat, April 19, 2008 11:44:34

Indlæg skrevet 24/8-07:

UTROLIGT, hvad en uskyldig torsdagstur i Fields kan afstedkomme!
(Ikke kun for mig, men også for mit dankort!)

Jeg skulle egentlig oprindeligt derud for lige at tjekke en Bilradio! (JAJAJA, med CD-afspiller, men IKKE fordi kassettebåndene ikke virker!!!)

Nå, men starten går fint.
Mødes med Glostrupdronning og gemal, og vi finder det eneste sted i hele Fields, hvor man må ryge HELT legalt.
Man skal jo liiige lade lidt op til det forestående shopperi!

Derefter bevæger vi os rundt…
Undertegnede, med en plan i hovedet der lyder nogenlunde sådan:
Alle butikker først, Bilka-helvede (og bilradio) til ALLERsidst!

Snakken falder på den lidt sørgelige kavalergang, jeg har forsøgt at arbejde frem… (HELT naturlig samtale!)…som trods asen, masen, hiven og trækken, ikke rigtig vil blive i “stilling“!

Inden nogen af os når at stave til silicone-bryster, svinger jeg mig selv ind i samtlige lingeri-boutique’s, overfalder ekspedienterne og kræver at se silicone-indlæg NU!!!!

Efter at have set og prøvet et lille udvalg af små blævrende delleagtige indlæg, vælger jeg et par, og Vóila:

New boobies uden operation! *boing boing*

Vi går videre og snakken falder så på krøllet hår, der BARE skal glattes for hårdt, og glattet hår, der BARE DØD OG PINE ikke skal krølle!

SOM f.eks mit garn, som jeg troligt glatter hver dag, men hvis bare luftfugtigheden stiger en promille i en regnskov på den anden side af jordkloden, *POP*, så er der dømt krus og alt arbejdet foran spejlet er spildt!
Hvis det så bare var store bløde, lækre krøller…
Næh nej, mit garn er dovent! Det vil ikke rigtigt glatte sig ud, men heller ikke krølle sådan på den FEDE måde!

NU KAN DET VÆRE NOK! DØD OVER KRUS!!!
Jeg kaster mig ind til en frisør, klager min nød,og får vist vidundermiddel (efter sigende), som skal i garnet EFTER vask og INDEN føntørring!

FØNTØRRING????
SOM OM jeg føn’er mit garn!!!!
SOM OM jeg ikke har nok af ting, der skal gøres om morgenen, inden jeg kan komme ud af døren!

Den normale procedure er:
Bad,
Hårvask,
Hår lufttørrer, mens tøj kastes på kroppen og cement lægges i fjæset *DING* klar til glattejern!

ANEDE jeg en bleghed brede sig og et forfærdet udtryk i frisør-damen’s ansigt? Ja, det tror jeg NOK, jeg gjorde!

Frisør-damen åbnede munden og en lang strøm af ord sev fra den:

Du får den dåååårligste glatning når du ikke føntørrer først blablabla aaaaaltid føntørre først blablabla aaaaaaaaaldrig bruge dette produkt uden at føntørre blablabla FØN FØN FØN FOR HEEEELVEDE FØN blablabla FØN til du blæser omkuld!”

Jeg..ehm.. hørte ikke det hele, men jeg forstod essensen! Nemlig, at lade være med at føntørre sit hår inden glatning er:

FYYYYY FØJ!!! SLEEEEMME SLEMME, straf dig selv med piskeslag!

I GET IT!!! NÅ!!!

Vidundermiddel købt, og så fulgte jagten på en føntørrer!
Jagten gik smertefrit, vi nærmest faldt over et knaldtilbud, og haps, jeg er nu den (lykkelige?) ejer af et OBH produkt med føn-næb og cool-knap!

Den store test skal stå imorgen!

og der stod vi så i Fields, trætte, sultne og ALT andet end gearede til en tur i Bilka-mareridtet, så bilradioen blev fravalgt… til gengæld fik jeg både blæs og bryster!

YEEEHAAA!



Sydhavns-humor!

Spas Posted on Thu, April 17, 2008 08:23:17

En STOR tak til Obersten på Amager, som introducerede mig for et youtube-klip tidligere på ugen. Jeg kan ikke mindes, at jeg har grint meget over noget simpelt og forholdsvist plat, men ikke desto er jeg HELT flad af grin HVER gang, jeg ser det, eller Obersten ringer og gengiver lydsiden af klippet.

Nu vil jeg dele klippet med jer. Jeg har ingen forventninger om, at I vil synes det er lige så sjovt, som jeg. Min humor er jo lidt…*ahem hosthost*…. aparte til tider, men mon ikke det kan give et par stykker af jer bare LIDT trækninger i mundvigen??

Here goes:

http://www.youtube.com/watch?v=01tdJ7NIYXI

Hav en fantastisk dag! 😉



Oprydnings-vanvid

Spas Posted on Tue, April 08, 2008 22:13:39

Som overskriften antyder, så har jeg været ramt af en oprydnings-bacille de sidste par dage. Grundet decideret dovenskab, så havde mit hjem, gennem de sidste par uger (ahem…måneder), transformeret sig om til en losseplads.

Nu er jeg jo alt andet end den huslige type, og lidt roderi her og der er bare noget, jeg træder hen over, hvis det kræves, men NU var der altså blevet så ufremkommeligt overalt, at fanden tog ved mig.

Det startede torsdag med en tur i IKEA-helvede ti minutter i luk. Skulle bare have nogen småting, men de småting endte med at fylde hele beautyboxen. FLOT at hælde mere lort ind i en lejlighed, som allerede er en PARODI på det minimalistiske hjem, jeg EGENTLIG gerne vil have!

og LIGE der, blev jeg så (heldigvis) ramt af den, for mit vedkommende, sjældne oprydningsbacille!
Jeg startede i stuen med at fjerne den store CocaCola-parasol + fire havehynder, der har ligget og prydet mit gulv siden sidste grill-aften (Det er IMMERVÆK et par måneder siden!!). Nedenunder fandt jeg så også de sandaler, jeg psykotisk har ledt efter i samme tidsrum!!
BONUS på oprydning!! YEAH!

Da stuen var ført tilbage til minimalismen, fortsatte jeg dagen efter med mit kontor, som er mit ekstrarum, det der farlige rum, hvor man (jeg) kaster alt ind, jeg ellers ikke lige ved, hvor skal være!
Alt blev endevendt og enten smidt ud eller lagt i, dertil indkøbte, hvide kasser med metalhjørner! Nu roder der så i kasserne, men pointen er:
Nu ser det pænt ud UDADTIL!!!
(PLUS jeg fandt mit feriekort for i år, som jeg også panisk har ledt efter længe! MERE bonus på oprydning!)

Hvad er så røget ud?!
Min VHS-maskine og alle mine VHS-bånd er røget i containeren!
Synes ligesom tiden var moden til det. Vi skriver 2008, og jeg ER jo med på beatet og kører DVD-stilen, så… velfungerende VHS-skrummel er for evigt blevet begravet, og en VHS-æra er hermed slut! (hvilket den nok har været for mange MEGET længe…men altså… bedre sent end aldrig!)

Derudover blev der også ryddet op i gamle parfumer!
Ja, parfumer KAN godt blive for gamle… nogen af dem lugtede ihvertfald af Chanel no. Muggen Røv!! RAUSS!

Og hold nu fast på hat og briller!
Jeg har også smidt et par STØVLER ud!!!
(Ja, mor…du læste rigtigt! Man troede ikke det var MULIGT!)
Et par Harley Davidson-lookalike boots, som sad LIMET til mine fødder og underben i en årrække…for sådan ca. 15 år siden!
Slidte, udtrådte og med huller i sålen, men fyldt med minder og nostalgi… Det krævede også en lille højtidelig minde-ceremoni, inden jeg med våde øjne lukkede container-lågen i over dem! Må de hvile i fred!

Så blev der også ryddet en smule op i min musiksamling, som efterhånden fylder mest i kontoret! Jeg ER jo musiknørd og egentlig er jeg imod at smide musik ud, men altså…. jeg må se i øjnene, at man godt KAN vokse fra enkelte musik-genrer!
Jeg er således fuldstændig overbevist om, at jeg IKKE kommer til at savne CD-singler med sange som “I’m a Scatman” og “Cotton eye Joe“!!!

Måtte også lige nødtvungent i haven idag, da mit Syren-træ var blevet træt af at stå op, og havde valgt at knække over i roden og lagt sig godt til rette ind over hele min royale have!
SUK! Mig ud med Yvonne-havehandskerne allieret med naboens “ørne-næb” og i bedste skovhuggerstil nappe det ud i små bidder, så det kunne pakkes i sorte sække!
Men hvis det skide træ endelig var træt af dage, kunne det så for HELVEDE ikke brække HELT over?! NÆH NEJ! Det nægter at slippe helt ved roden!
Så nu har jeg en træstamme, for tyk til ørnenæbbet og mine (ellers veludviklede) biceps, som ligger henover min havelåge og ser ynkelig ud! Jeg har sagt det før:
JEG VIL HAVE EN HAVEMAND!!!

, men så langt så godt!

Jeg har to oprydningsprojekter mere, hvilket involverer mit kælder-rum (Gosh!!!) og alle mine “vigtige papirer” såsom lønsedler, skatte-papirer, forsikringspolicer og andet røvsygt papirnusseri, som nogen har bestemt, man skal gemme i 5 år!
GAAAAAAAAAAAAAB!

MEN det bliver ikke nu!
Nu skal jeg slappe af! Så nu håber jeg ikke min oprydningsbacille forsvinder helt, inden de sidste projekter er udført, for man ved ALDRIG, hvornår jeg bliver ramt af den igen! Kryds fingre!



Smoke on THIS, baby…

Spas Posted on Mon, April 07, 2008 22:02:36

Hvis jeg nogensinde holder op med at ryge, så bliver det HELT klart sådan her, jeg FØRST vil forsøge mig!

http://www.youtube.com/watch?v=AJod_zi5R0k

(feeling a bit agressive today!)

smiley



Top 10: Forberedelse…

Spas Posted on Mon, March 31, 2008 19:58:33

…til kendis-status!

Altså, jeg kan godt lide at være beredt!
Og jeg vil ikke sidde i en situation, hvor jeg slet ikke har styr på, HVOR ulidelig,arrogant og krævende, man skal være, og hvor store armbevægelser og ego-trips, man skal have, når man bliver kendt!

Så jeg øver mig lidt i smug, og har lavet en liste over ting og sager, der skal være til stede og i orden,I ved…bare så man ligesom er lidt på forkant med slagets gang, når verden begynder at ønske min tilstedeværelse ved diverse arrangementer/velgørenhedsshow/interviews/klippe røde snore over til forskellige openings/gallapremiere/prisuddelinger/ autograf-sessions/for SLET ikke at tale om, alt det der følger med, når først mit liv skal filmatiseres!!!

Og som den vårhare, jeg jo er, så kan ENHVER jo regne ud, at EN film ikke kan gøre det! Så allerede DER, er er vi jo ude i et livslangt projekt!

Men tilbage til listen!
Med forbehold for konstante rettelser, ser den foreløbig nogenlunde sådan ud:

1. En palle Toffifee’s, men de skal selvfølgelig være specialfremstillet og dobbelt så store som de normale! (OGSÅ nødden inde i altså!!)

2. Syv kasser italiensk Spumante-boblevin. Det SKAL være den der billige fra Fakta, den er bare så god!

3. George Clooney SKAL være til stede, og det er ikke til forhandling!

4. Hvor jeg end går, skal der lægges parketgulv ud! Dels fordi jeg godt kan lide lyden af stillethæle på parketgulv og dels for at der ikke er nogen revner, mine stillethæle kan sidde fast i. (DET scenarie har jeg VIRKELIG ikke brug for en gang til!)

5. Fotografer der tager billeder af mig fra NOGEN som helst andre vinkler end skråt fra højre eller blot uvarslet, straffes med kameralinse op i røv af stor neger-bodyguard! (sådan en skal jeg iøvrigt have bestilt!)

6. Og så skal jeg have de der mini-gulerødder, man kan gå og “små-snacke“…og de skal være skåret ud til dyrefigurer!

7. Merete (og hendes mave) og Richard Ragnvald må ALDRIG befinde sig i samme lokale som stjernen! (undertegnede altså!)

8. Vil KUN interviewes i røde veloursofaer formet som kæmpelæber! (bare fordi!)

9. Når jeg har fået fingrene i Simon Kvamm, må der under INGEN omstændigheder snages i det!! Man HAR vel ret til lidt privatliv!

10. Og så skal der selvfølgelig være cola, Blå Corner 100’s og chokoflager (også fra fakta!) ad libitum!

Har jeg glemt noget?



80’erfest minigalleri!

Spas Posted on Sun, March 30, 2008 17:45:54

Nu næsten to måneder efter den famøse og tidligere omtalte 80’er-fødselsdagsfest, jeg holdt i anledning af, at jeg IGEN fyldte 30 år, har jeg nu ENDELIG fået overført billederne fra festen!

Af hensyn til festens øvrige deltagere, kommer der blot her et par stykker af Sydhavnsprinsessen selv i sit 80’er outfit i et par MEGET ømme øjeblikke!!!

Have a laugh & a half!! (I SURE DID!)

Blog Image

Blog Image

Blog Image

Blog Image

Blog Image



« PreviousNext »