Indlæg skrevet 24/8-07:

UTROLIGT, hvad en uskyldig torsdagstur i Fields kan afstedkomme!
(Ikke kun for mig, men også for mit dankort!)

Jeg skulle egentlig oprindeligt derud for lige at tjekke en Bilradio! (JAJAJA, med CD-afspiller, men IKKE fordi kassettebåndene ikke virker!!!)

Nå, men starten går fint.
Mødes med Glostrupdronning og gemal, og vi finder det eneste sted i hele Fields, hvor man må ryge HELT legalt.
Man skal jo liiige lade lidt op til det forestående shopperi!

Derefter bevæger vi os rundt…
Undertegnede, med en plan i hovedet der lyder nogenlunde sådan:
Alle butikker først, Bilka-helvede (og bilradio) til ALLERsidst!

Snakken falder på den lidt sørgelige kavalergang, jeg har forsøgt at arbejde frem… (HELT naturlig samtale!)…som trods asen, masen, hiven og trækken, ikke rigtig vil blive i “stilling“!

Inden nogen af os når at stave til silicone-bryster, svinger jeg mig selv ind i samtlige lingeri-boutique’s, overfalder ekspedienterne og kræver at se silicone-indlæg NU!!!!

Efter at have set og prøvet et lille udvalg af små blævrende delleagtige indlæg, vælger jeg et par, og Vóila:

New boobies uden operation! *boing boing*

Vi går videre og snakken falder så på krøllet hår, der BARE skal glattes for hårdt, og glattet hår, der BARE DØD OG PINE ikke skal krølle!

SOM f.eks mit garn, som jeg troligt glatter hver dag, men hvis bare luftfugtigheden stiger en promille i en regnskov på den anden side af jordkloden, *POP*, så er der dømt krus og alt arbejdet foran spejlet er spildt!
Hvis det så bare var store bløde, lækre krøller…
Næh nej, mit garn er dovent! Det vil ikke rigtigt glatte sig ud, men heller ikke krølle sådan på den FEDE måde!

NU KAN DET VÆRE NOK! DØD OVER KRUS!!!
Jeg kaster mig ind til en frisør, klager min nød,og får vist vidundermiddel (efter sigende), som skal i garnet EFTER vask og INDEN føntørring!

FØNTØRRING????
SOM OM jeg føn’er mit garn!!!!
SOM OM jeg ikke har nok af ting, der skal gøres om morgenen, inden jeg kan komme ud af døren!

Den normale procedure er:
Bad,
Hårvask,
Hår lufttørrer, mens tøj kastes på kroppen og cement lægges i fjæset *DING* klar til glattejern!

ANEDE jeg en bleghed brede sig og et forfærdet udtryk i frisør-damen’s ansigt? Ja, det tror jeg NOK, jeg gjorde!

Frisør-damen åbnede munden og en lang strøm af ord sev fra den:

Du får den dåååårligste glatning når du ikke føntørrer først blablabla aaaaaltid føntørre først blablabla aaaaaaaaaldrig bruge dette produkt uden at føntørre blablabla FØN FØN FØN FOR HEEEELVEDE FØN blablabla FØN til du blæser omkuld!”

Jeg..ehm.. hørte ikke det hele, men jeg forstod essensen! Nemlig, at lade være med at føntørre sit hår inden glatning er:

FYYYYY FØJ!!! SLEEEEMME SLEMME, straf dig selv med piskeslag!

I GET IT!!! NÅ!!!

Vidundermiddel købt, og så fulgte jagten på en føntørrer!
Jagten gik smertefrit, vi nærmest faldt over et knaldtilbud, og haps, jeg er nu den (lykkelige?) ejer af et OBH produkt med føn-næb og cool-knap!

Den store test skal stå imorgen!

og der stod vi så i Fields, trætte, sultne og ALT andet end gearede til en tur i Bilka-mareridtet, så bilradioen blev fravalgt… til gengæld fik jeg både blæs og bryster!

YEEEHAAA!