Sydhavnsprinsessens svovlerier

SÅ skal jeg ellers LIGE love for, man kom hjem fra ferie og blev kastet DIREKTE ind i hverdagen og arbejdslivet igen cirka 3 minutter efter man landede og atter havde sydhavnsk jord under fødderne!

For HEV’LØØØØØD, det er jo lige til at få FREAKING nederen over, efter en uge i det græske øhav med 30 graders varme, sol på skyfri himmel og lækker middelhavsstrand! Snak LIGE om en “after vacation-blues“!!

Well, lad mig glemme den røvsyge hverdag lidt og gennemgå sidste uges ferie i sydens sol!

Søndag: Grev von Herlev og jeg landede, blev stuvet sammen i flybus for at blive kørt ca. tyve meter (!!!!) til mølædt græsk ankomsthal fra Grauballemanden’s tid og nåede frem til hotellet tids nok til at slikke dagens sidste sol ved pool-området, mens vi sammen hadede latterligt larmende børn i vand indædt, hvorefter vi gik amok i tzatziki, feta og hvidløgsbrød på hotellets restaurant, og jeg afrundede aftenen med at tænde en smøg i medvind og sætte ild til mit eget garn!!! Så var ferien ligesom igang med vanlig stil!

Mandag: Vi kastede faktor lort på vores blege kroppe og skred ned på stranden, betalte en lille formue for bekvemme solvogne (OG egen parasol), indtil aften-sulten trådte ind og vi begav os ind til Rhodos gamle mur-indpakkede bydel.

Tirsdag: Vi kastede faktor lort på vores blege kroppe og skred ned på stranden, betalte en lille formue for bekvemme solvogne (OG egen parasol), udtænkte strategier for, hvordan vi kunne lukke spalten på højtråbende strand-sælger, som kontinuerligt brægede “DÅÅÅÅÅNUUUUUUTS, MEEEEELUUUUUUUUUUUUUUN, FREEEESH DÅÅÅNUUUUUTS” i tidsrummet 10-13, inden aften-sulten trådte ind og FULDstændig inkompetent receptionist fortalte os, at der IKKE var andre byer på Rhodos end Rhodos gamle og nye bydel! KLART! Vi tog så ind og udforskede den nye bydel, som var noget nær lige så SATANS charmerende som Ole Thestrup i Borat-badedragt!

Onsdag: Vi kastede faktor lort på vores blege kroppe og begyndte at spekulere over, om faktoren var for høj, siden vi endnu ikke havde fået en lækkerbrun farve, skred på stranden og betalte en lille formue til solvogn SLASH parasol-mafioso, overvejede personligt at strangulere donut-sælger og forsøgte ikke at kaste op over blegfede kvinder over 80, der konstant lå på bænken hos den græske strand-massør, som jeg døbte Klammas og blev æltet i WAY TO MUCH flæsk, inden aften-sulten trådte ind og vi blev enige om at trodse debil receptionist’s udmelding om manglende byer på øen, og begav os adventure-agtigt modsat Rhodos by og endte i *SURPRIIIISE* en anden lille by, hvor vi indtog en taverna!

Torsdag: Vi kastede i protest over manglende brunhed mindre faktor på vores kroppe, skred på stranden, betalte mafioso, kastede forbandelser over donut/melon-spassernarrøv, kvalmede over Klammas, og fik ENDELIG en del farve på huden, inden aften-sulten trådte ind og vi igen indtog Rhodos super-smukke gamle bydel, som vi slet ikke blev færdige med første aften!

Fredag: Vi overvejede at droppe faktor-creme helt, men fornuften tog alligevel over, og vi skred på stranden indsmurt…blablabla…og endte igen-igen i Rhodos gamle bydel, hvor vi ledte efter nye tavernaer langt væk fra “the streets of tourist-hell”.

Lørdag: Solen gemte sig bag et skylag så vi lejede en Nissan Micra cabriolet (JA, sådan en findes!!!!) og så startede vi tour de Rhodos i åben automobil og kørte øen tynd, for i det mindste at kunne sige, at vi havde set på andet end hinanden, strand og Rhodos by. Da dagen var omme havde vi set mange små fantastiske strand- og bjergbyer, som ifølge KOMPLET brainless receptionist slet ikke fandtes på øen, adskillige borg-ruiner og eklatante mængder af fritgående geder! Om aftenen pakkede vi vores ting, mens vi forsøgte at forstå, hvor FANDEN I HELVEDE ugen var blevet af!

Søndag: Byebye donut-sælger, Klammas, mafioso og underfrankeret receptionist, hello bus-helvede, check-in og Thomas Cook airlines i tydeligvis nyere og en tand mere moderne afgangshal, selvom man kan undre sig LÆNGE over, at græsk lufthavnspersonale STADIG forsøger at få det hele til at glide gelinde med ÉN person-scannings-bipper-dims til 80.000 afrejsende turister! GOD DAMN IT ALTSÅÅÅÅÅRRRH, kan det komme bag på NOGEN SOM HELST DERNEDE, at Rhodos er et velbesøgt turistmål??????? (Vi afleverede iøvrigt øen til Glostrupdronningen og prinsgemalen, som ankom netop som vi tog afsted!)

Søndag sen eftermiddag: kufferter inden for Sydhavnspaladsets døre, to hofkræ FULDKOMMEN ekstatiske over gensyn med deres savnede ejer og Greven, total træthedskollaps af Sydhavnsprinsesse og Herlev-greve plus en mindre depression over igen at være hjemme i kolde efterårs-Danmark! *dybt Royalt suk*

En af de nærmeste dage poster jeg de, i forrige indlæg, nævnte paparazzi-billeder, da jeg selvfølgelig kronisk havde en emsig, KAMPirriterende og nærgående fotograf i røven af mig hele ferien igennem! Men jeg synes, jeg håndterede det flot og professionelt.

Vurder selv i næste og sidste afsnit af “Rhodos on the rocks“.

SÅ er ja’ tilbaaaaa’ fra det fyyyyyynske!! Ha’ I savn’t ma’?

Fynsk miniferie…en udfordring på mange måder!

Ikke nok med, at jeg skulle være væk fra Stjernen (som under formelle omstændigheder har fået en ny titel af den Royale Familie, men det kommer i et andet indlæg en af dagene) i FIRE dage og TRE nætter, hvilket nok var den STØRSTE udfordring af alle (udfordringen for min familie lå så i at forsøge at løsrive mig fra min mobiltelefon, der sad kronisk klæbet til mine fede fingre i heftig og konstant sms-udveksling med min udkårne), men Fyn bød også på andre udfordringer! DET er klart!!! Mit liv ER og BLIVER jo en farce!!!

Kort tid efter ankomst til det fynske i lørdags befandt jeg mig pludselig på en græsmark i udkanten af Odense til et bueskydningsstævne, hvor en af den Royale families små prinser skulle vise sine talenter ud i Robin Hood-Show off!

Det var ikke så meget det, at jeg var til et bueskydningsstævne…det var mere det, at jeg ikke var HELT forberedt på stævnets forhold for en grøn tilskuer som undertegnede, for jeg ankom jo som sædvanligt knald-HAMRENDE upraktisk påklædt til dette “arrangement” i lille top, tynd (men HELVEDES smart) læderjakke, lækre jeans og høje, spidse støvler…

…og der stod jeg så nedsunket i ufattelig våd og åben græsmark og ledte forgæves efter Royal Tribune, hvor man kunne hviske “aaaaaaaaaj”, “næææææh!” og “iiiiiih!” i tørvejr! (Man skal nemlig være SUPERstille til sådan et stævne!!!)

De skrabede forhold udfordrede mig og min forfængelighed på det voldsomste, og jeg er FANNERME glad for, at der ikke var paparazzi’s tilstede, da jeg, iført tjekket outfit, sad stivfrossen i en lånt campingstol med et gennemsigtigt BG-Bank regnslag MED hætte henover BÅDE campingstol, garn og jeg krydret med en mini-taskeparaply med hjerter i et stædigt forsøg på at holde prinsessen tør! *suk*

JEG KRÆVER FASHIONABLE FORHOLD TIL BUESKYDNINGSSTÆVNER NU!!!!

Næste udfordring kom, da jeg søndag skulle skifte en toiletrulle på Royalt toilet hos regentparret af Midtfyn. Man TROR måske fejlagtigt, at det er en simpel opgave! Det er det sgu sikkert også… for alle andre end jeg, men et eller andet sted over åben tønde med en ny, frisk toiletrulle i hænderne skred det hele altså i svinget for mig, og rullen gled ud af mit (måske lidt morgenslatne) greb!

Tyngekraften tog over og lokumsrullen havde kurs direkte mod den lille sø i toiletkummen. Synes selv, jeg var hurtigere end en Ninja, da jeg lod min højre hånd styrtdykke ned under rullen, for igen at gribe den inden “touch down” og jeg fik den da også banket lidt op i luften igen, hvor jeg så stod og jonglerede (en evne, jeg SLET ikke vidste jeg havde!!!) lidt med den, inden det HELE glippede for mig og spritny og fluffy røv-rulle landede i tønden med et kæmpe-plask efterfulgt at et tøsehvin af format fra mig af PLUS et afsluttende latterkrampe-tilfælde, fordi hele scenariet KRAFTEDME var så FREAKING latterligt!!!!!!!

Hvordan kan jeg fortsat vandre frit rundt i verden uden en værge?? Jeg kan ikke engang skifte en skide toiletrulle!!!!!

Mandag var der dømt skovtur med Regentparret af Midtfyn, mine kære forældre! Jeg skulle beriges med en lille vandretur ved et skovområde kaldet Langesø, hvor jeg ikke havde været siden jeg i et skovbryn stod og tissede i en flyverdragt engang tilbage i det herrens år 1978! Minder, der er værd at bevare!!! DER, skal vi da hen igen!!!!

Vi ankom til skoven og idet vi trådte ud af kareten, begyndte det at regne! Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at der var en lille gemen, grå sky fyldt med vand, der havde fået den simple opgave at følge mig overalt!!!

WELL… den skov skulle FANME trædes tynd nu vi var der, så vi hev paraplyer frem og begav os ad en velkendt sti langs søen SLASH igennem skoven og slyngede om os med gamle mindre fra dengang, vi altid hentede juletræ i området, det altid sneede om vinteren og jeg altid skulle tisse sekundet efter at hele processen med iføring af flyverdragt, vinterstøvler, hue, handsker og halstørklæde var fuldført!

Halvvejs på gåturen stoppede vi op og beundrede en fantastisk smuk rød fluesvamp (!!), og jeg stod og trippede og drejede fødderne lidt, uden at løfte dem fra jorden, for at bedre at kunne se den fra flere vinkler. Ved et tilfælde vendte jeg så blikket ned på mine fødder, da en meget snasket lyd ramte mine ører, og jeg egentlig bare regnede med, at jeg ved et uheld havde stillet mig i en lille vandpyt.

MEN…selvfølgelig havde jeg ikke det! NÆÆÆÆÆÆÆÆH NEJ!!! Jeg havde selvfølgelig fået mig selv parkeret midt i skovens STØRSTE og ENESTE hundelort med den VÅDESTE konstistens nogensinde før oplevet på denne egn af Fyn!! Og alt mit FUCKING tripperi og drejen rundt på stedet i bar svampebetragtnings-iver havde fået den kørt GODT henover mine (nu lyse-bæ-brune) spidse støvler!!!

What can I say? Jeg er en lorte-magnet! Gem en lort, og jeg SVÆRGER, jeg finder den og træder i den!!! Nature HATES me!!!

Tirsdagen gik naturligvis heller ikke u-udfordret hen, og hvad der blot skulle have været en stille tur i solskin i VILDT smukke omgivelser rundt om Ringe sø udartede sig til et drama af de HELT grande!

Turen rundt om søen var NÆSTEN fuldendt, da jeg opdagede 50 meter fugle-voliere med et plankeværk omkring, jeg liiiiiiiiiiiige kunne kigge ind over, hvis jeg stod på tæer. Og GLO, det skulle jeg jo, for fugle er jo min stooooore interesse!! (*ahem host*)

Så MIDT i, at jeg stod på tæer og kastede lange blikke ind over plankeværk og strøede om mig med gyldne sætninger som:

“NÆÆÆH, se! En and!” og “Jeg tror sgu, det er en vagtel, det dér!”

…der overså jeg den NEDERDRÆGTIGE fugleejers forsøg på at holde uvedkommende væk fra volieren, og en strømtråd sendte HUNDREDEFIRSTUSINDE VOLT (MINDST) igennem min venstre arm. Jeg slyngede et skrig ud i luften og jeg SVÆRGER, mit hjerte holdt op med at slå og min venstre arm bøjede sig på et splitsekund op under min hage med alle fem fingre TOTAL-krampende strittende i fem retninger!

I et øjeblik fik jeg et USÆDVANLIGT tomt blik i øjnene, mens jeg stod og lignede en momentan spastiker (ikke et ondt ord om spastikere iøvrigt!!!), inden min kære far kom til undsætning, lagde armen om mig og med sin dybe og dejligt bekymrede far-stemme spurgte “Hvad skete der, lille skat?!”

I dette sekund vendte jeg tilbage til livet…bare ikke som voksen, men som barn, for da jeg mærkede min fars arm om mig og hørte hans beroligende stemme, fortrak mit ansigt sig i en grimasse, jeg ikke har brugt i mange, mange år og jeg afleverede en høj, VOLD-hulkende “MMMMUUUUUHHUUUHUUUUAAAAAAAV!”-lyd og jeg græd som en pisket 4-årig, der netop havde fået asfalteret sine bare knæ efter sit første cykelstyrt!

FUUUUUCK, hvor var det pinligt… men også lidt rart at være 4 år og blive trøstet i fars arme! *fnis* (men det sidste bliver lige mellem os, ik’?!!!)

HVEM sagde Fyn ikke er udfordrende??! Jeg er KRAFTEDERMA’ME glad for at være hjemme igen, hvor udfordringerne ikke er større end, at jeg lige nu sidder og venter på kloak-mænd, der skal forsøge at få hul igennem til mit afløb i badeværelset, så man IGEN kan benytte den smarte opfindelse kaldet “rindende vand“, der nu engang er i det Royale baderum under normale omstændigheder!! *suk*

BREAKING NEWS!

En ny lille dåse har haft den frækhed at kopiere Sydhavnsprinsessen’s ord og poste dem som sine helt egne, hvilket jeg opdagede ved et pudsigt tilfælde igår!

HVAD FANDEN ER MENINGEN???!!

Ingen kreditering, ingen henvisning til originalen, ingenting!

Hun synes tilsyneladende mine skrevne ord er fantastiske, og det KUNNE jeg selvfølgelig vælge at blive smigret over, hvis det ikke lige var fordi hun foregiver at være forfatteren selv!

Efter en venlig, men yderst bestemt mail igår aftes, hvor jeg forklarede dåsen lidt om den danske lov om ophavsrettigheder og kopiering (hvilket jeg satte mig ind i SIDSTE gang, der var en copycat på spil), plus det faktum, at eftersom det er mine skrevne ord, vil jeg ALTID kunne bevise, at JEG postede ordene først, har hun nu fjernet det tyvstjålne indlæg!

Det er anden gang jeg oplever kopiering, og nu skal jeg støvsuge denne dåses blog, for at se om hun har flere af mine ord liggende!
Og det må hun som sådan GERNE have, bare jeg bliver krediteret som forfatteren, for KRAFTEDME NEJ, om der skal sidde en eller anden lille nederdrægtig dåse et sted, og modtage stående bifald og høste anerkendelse for ord og sætninger, JEG har brygget sammen, og brugt en masse tid på at kræse om!!! HELL NO!!!!

Heldigvis ved jeg, at I herinde, trofaste læsere, kender originalen, The one & only!

Sydhavnsprinsessen A.K.A. Sydhavnspittbull’en

1) At se en gennemført SUPERlækker, TOPtrendy EYE-CANDY af en slipse-fyr få øje på en bekendt sådan cirka en kilometer væk, for derefter at begynde vinke heftigt og uhæmmet som en FUCKING retardo på “Walther & Carlo“-måden, for at fange vedkommendes opmærksomhed! Snak LIGE om at gå fra tjekket til tumpet på rekordtid!!

(Er FANNERME glad for, at jeg ikke personligt kender til den slags!! *ahem host*)

2) At finde ud af, at parkeringsvagter huserer på den Royale Allé INDEN kl. halv otte om morgenen!! Og så i store flokke!! Hvad FANDEN er DET nu for en glidebane at komme ind i?? Kan man nu ikke engang parkere lidt kækt fem meter fra et hjørne, når man kommer sent hjem og alle legale pladser er optaget, uden at blive hånet af girokort i forruden?! VERDEN ER AF LAVE!!!

(Heldigvis holdt Beautyboxen lovligt parkeret denne morgen, så den var ikke i fokus!)

3) At Beautyboxen blev påkørt…af en cykel! Her kører man med den største skræk for ved et uheld at komme til at klippe en cyklist, er hyper-opmærksom og nærmest panikslagen ved alle højresving og så bliver man FANME selv overset af en FREAKING cyklist!!

Den Royale øse og jeg kom trillende frem mod et lyskryds, hvor jeg skulle til højre. Et godt stykke før krydset kørte jeg udenom en cyklist, som sendte mig et noget tåget blik, hvilket jeg egentlig ikke tænkte nærmere over… (Det sker sgu så tit!)…men da jeg så holdt der for rødt i højresvingsbanen, lød der pludselig et SERIØST *KLONK*, og i højre sidespejl kunne jeg se Hr. Tohjulet Tåge Åge i et fortumlet cirkus-agtigt forsøg på at genvinde balancen, hvilket også til dels lykkedes!

Jeg rullede højre sidevindue ned (mental note: næste øse SKAL have el-ruder!) og halvråbte: “Hvaaaaa….hva’ fanden laver du??”

Tåge Åge: “Sgå’da et mærkeligt sted at parkere, mand! *hik*”

Undertegnede: “Jeg holder for RØDT, Einstein!”

Tåge Åge: “Potæææjtøv, potaaartåv!” (KLART, Stiverik!)

Undertegnede (opgivende): “Skete der noget?” (tænkte på øsen!)

Tåge Åge: “NEEEJ nej, det er dåseøl!” (hvorefter han glad løftede op i en nettopose og smilede et tandløst smil)

CHRIST altså!!!

Der blev grønt, og jeg drejede om hjørnet og forsvandt fra scenariet!

(og det var IKKE i Sydhavnen, det foregik!)

4) Merethes og hendes FREAKING mave er tilbage på TV…. *indsæt usigeligt træt blik og dybt suk her* Enough said!!!!

5) Narrøv i kæmpeøse på svenske plader, som i morgenmylderet valgte, over en strækning på adskillige kilometer, at holde sig i midten af to vejbaner, så INGEN kunne komme udenom, mens han samtidig morede sig med skiftevis at gasse op og bremse ned i ren provokation… FÅÅÅÅ EEEEEEEET LIIIIIIIIIIIIIIIV!!!!

Og så napper vi sgu lige en “Ugens bedste” som en ekstra bonus!!!

Ugens bedste overskrift!!!

“Anni Fønsby: Det er ikke mine bryster!”

YOU DON’T SAY!!!!

…en seriøs mangelvare i mit liv!

JAJAJA, jeg ved sgu godt, det ikke ligefrem er “breaking news“, jeg serverer her, og måske burde jeg også omformulere det! Det er vist mere den gensidige interesse, der er en mangelvare, for mænd er jo overalt… men HVILKE mænd?! *GOSH*

Jeg er 30 år (og alle jer, som ved, det er en løgn, tier stille nu!), og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er mig, der er blevet mere kritisk mere årene, eller om alle de interessante mænd bare allerede ER indfanget af trunter, der tydeligvis har været hurtigere på aftrækkeren end undertegnede.

…men selvom vi så skulle konkludere, at jeg ER blevet mere kritisk i takt med alder og erfaring, så ER der KRAFTEDME ikke meget at arbejde med i de mænd, jeg så rent faktisk møder i ny og næ!

Min sidste date var med en sød fyr, jeg havde snakket med igennem længere tid, og han ankom “fashionably late” (hvilket jeg faktisk troede var en kvinde-ting!) til Sydhavnspalæet, trættere end træt, iført shorts, sweatshirt (hvilket betød at jeg fremstod totally overdressed!) og poser under øjnene, som ville have gjort Villy Søvndal DYBT misundelig, og jeg havde ham mistænkt for at tage en blunder i sin ende af sofaen, når jeg kiggede væk!

Så KUNNE man godt, i et selvkritisk øjeblik, konkludere, at hvis en mand føler trang til at sove i mit selskab, så ligger skylden på mine skuldre, men altså COME ON… hvem FANDEN kaster sig over en mand, hvis puls man skal tjekke hvert kvarter, for at sikre sig, han stadig er i live??! IKKE mig, kan jeg roligt slå fast, og han blev sendt hjem inden klokken slog midnat…

Mental note til mig selv: Hold dig fra fyre med en fod indenfor i musikbranchen…de er kronisk udkørte!

Apropos kritisk anlagt, så blev jeg igår beriget med et brev på en tisgul dating-site, hvor jeg optimistisk har lagt en profil ind, mest for ikke at lukke døren helt for eventuelle interessante kontakter (selvom jeg efterhånden har mine tvivl om det medie) og selvfølgelig også for at flashe linket til mit blogslot.

En fyr havde læst min profil og tilsyneladende tjekket linket til mit skrivende univers, og valgte at sende denne ene sætning til mig:

“Jeg får da i det mindste mine ting publiceret på papir!!”

NÅ! GØR du det, Mr. Bestseller??!! Jamen, så er du da noget HELT specielt!! Tillad mig at flette dig en kyse af dine egne fucking bogomslag, inden jeg kaster mig i dine forfatter-arme og dåner af hengivenhed, for jeg får sgu da skrivekrampe af ren og skær benovelse SLASH ekstase, hvis jeg ikke snart får noget mere at vide om dig!!

EXCUSE me, men det var sgu da den LAMMESTE oneliner/åbningsreplik, jeg har hørt ever, og jeg synes SATANEDME snart jeg har hørt en hel del!

Den fyr burde måske stoppe 3 par velplacerede sokker mere ned i sine bukser, for det ene par, han allerede har udstyret sig selv med, er tydeligvis ikke nok til at pleje hans eget ego!

Mental note til mig selv: Hold dig fra dating-sites! De er ikke, hvad de har været!

Og så har der selvfølgelig også været The TV-guy, som på sin egen nordjyske træmandsagtige facon anser sig selv som lidt af en charmør.

Der er jeg så ked af at være den, der må slå hans egen selvopfattelse i tusind stykker, for det har KRAFTSTEJLME ikke nogen speciel charmerende effekt på mig, at invitere mig til en koncert, som jeg ville have solgt min ene nyre for at opleve, for derefter at meddele aftenen før koncerten, at han havde mødt en trunte, han hellere ville have med! (PLUS efterfølgende at have nerver nok til, mellem linierne, at antyde, at jeg (MOI??!) reagerede lidt hysterisk!)

OOOOH, but honey… you haven’t seen NOTHING yet!!!

Mental note til mig selv: Hold dig fra fyre fra TV-branchen! De har åbenbart for mange trunter at vælge imellem!

*suk*

Sydhavnsprinsessen, still going strong & single, AND going out tonight, by the way! 😉

…der irriterer mig LIGE nu!

1. Folk, der siger “…og en dag ved lejlighed, vil jeg fortælle dig hvordan/hvem/hvad/hvor/hvornår/hvorfor blablabla….”!
Hvad fanden er DET for en teaser at spytte ud?
Hvorfor ikke bare sige det lige der?? Hvorfor vente??
Det er jo ikke en fucking Soap opera, vi er midt i, men en samtale!!
HVOR “to be continued…” har man lov til at være, altså??
Total “NEXT TIME….on Dynasty!” AAARRGGGHHH, GOD DAMN IT, ALEXIS!!
(i øvrigt helle for IKKE at være Krystle, hvis det er! Det røvballegardinsagtige pandehår passer bare SÅ skidt til min ansigtsform!)

2. At månedens prøvekanal er FUCKING “Eurosport 2″!!

Her har jeg gået og pussenusset og kælet for programinstalleringerne igennem længere tid og OMHYGGELIGT sørget for, at INGEN sportskanaler har været at finde på prinsessens to tossekasser, og hvad sker der så?! Lige der, midt i min søndags-zappen, så popper der KRAFTEDME ALLIGEVEL en sportskanal op!

JEG-KAN-FANME-IKKE-SLIPPE-FOR-DET-LORT!!! *aaaaaaaaaarrggghhh*

Først var det fodbold VM (eller var det EM, og NEJ! Jeg ved IKKE hvem der vandt!), så skulle vi plages med Wimbledon, derefter FIRS ugers Tutti Franz (eller det føles ihvertfald sådan! Jeg vil hellere analysere knasterne i mit trægulv, end at glo på en flok tohjulede mænd med vaseline i røven), og nu hænger OL 2008 så over os, som en stor tung diskos. Det er SATME ikke til at holde ud!

Sport skal ikke ses, det skal dyrkes! (og det er IN-DIS-KU-TA-BELT!! Farvel, månedens prøvekanal!)

3. At mit køleskab ikke bugner af lækkerier… og at min slum-fakta heller aldrig gør det!

4. At det er søndag og at jeg først NU er kommet i tanke om, at alle butikker har åbent idag!
FUCK, hvor skal jeg ud og ose og det kan KUN gå for langsomt!!!

5. At jeg tog rød neglelak på tæerne igår, nu hvor jeg gerne vil have mine åbne guldsko på ud i shoppe-verdenen!! SCHEISSE!!
(Må shoppe nogen sko der passer til neglelakken så! Problem solved! Hvor svært kan det være?!)

HOOOOLD BUTIKKERNE ÅÅÅÅÅBNE! JEG ER PÅ VEJ!!!!!

Bedst som man (jeg) tror, at ens liv er knapt så farce-agtigt, som hidtil antaget, så bliver man udsat for små “happenings“, og man kan igen ånde lettet op, for ALT er som det plejer!

For nu er den sgu gal igen med den Royale skude… eller… altså selve beautyboxen er der som sådan IKKE noget i vejen med, den er hammer-læxi som altid, men baghjulet…det SKIDE baghjul taber luft IGEN!

Jeg tror ikke, jeg behøver minde jer, trofaste læsere, om alle de uheldigheder, jeg efterhånden har optrådt med på samtlige tankstationer i Hellerup, og ISÆR ikke den specifikke episode, som netop involverede luft-påfyldning af ovennævnte dæk SAMT pinligt udfald af siliconeindlæg fra “balkonen“!

Så I forstår nok, at jeg blev overmandet af en MEGET TRÆT følelse af deja-vu, da jeg efter endt arbejdsdag i mandags nærmede mig øsen, og opdagede at baghjulet var delvist fladt… igen!

Den eneste jeg tænkte var blot: “FANDEN TAGE MIG, ikke nu igen!”, mens jeg gav dækket et par gedigne los i i total afmagt! Jeg troede ligesom, at det gøgl var et overstået kapitel, men NÆH nej, lad os da tage lige netop den kamp én gang til! *suk*

Nå, men jeg måtte jo så trille kareten ned på nærmeste tankstation, hvor jeg erfarent og hjemmevant fik sprøjtet noget luft i hjulet…UDEN uheld, hvilket er værd at bemærke med min historik! (Jeg havde nu heller ikke lige ekstra-boobies på den dag!)

SÅ langt, SÅ godt!

I dag satte jeg mig så ind i Beautyboxen og kørte fra arbejde og havde egentlig glemt alt om lige at tjekke lorte-dækket og dets indhold af luft (eller muligvis mangel på samme!), men kom pludselig i tanke om det, da jeg holdt for rødt ved et lyskryds på grænsen mellem Hellerup og Østerbro.

Da jeg kender mine lyskryds ret godt, vidste jeg, at jeg skulle holde for rødt et stykke tid, og jeg fik derfor den BRILLIANTE idé lige at tjekke dækket, mens jeg alligevel holdt der og blomstrede!

Hva’ fanden…det krævede jo blot, at jeg lige hurtigt åbnede døren, lænede mig ud og snuppede en hurtig “looky-looky” bagud langs øsen! Hvor svært kunne DET da lige være??!!

Jeg skulle så lige hilse at sige, at det kan være TEMMELIG svært… når man glemmer man har sele på og hurtige, pludselige bevægelser får selen til at låse! Med bildøren på vid gab så man så lige mig hænge en smule ud af førersiden og udstøde et højt og lidet flatterende “HUUUAARHHH“, da selen pressede alt luft ud af mine lunger! SMUKT, prinsesse!

WELL, jeg havde jo en mission, Mission “dæk-tjek“, så jeg lod mig ikke sådan slå ud, men løsnede resolut selen “une petit”, så jeg havde lidt mere bevægelses-råderum og lod mig igen vælte sidelæns ud af bilen med et bagudvendt blik, for ved selvsyn at modtage en status på dæktryk!

Her var det så, at jeg undervurderede HVOR langt, jeg rent faktisk skulle læne mig ud, for virkelig at danne mig et korrekt billede at dæk-status, så jeg gav den lige en ekstra tand, nu med hovedet let nedadbøjet… hvilket, mine damer og herrer, resulterede i, at mine ABSOLUTELY FABULOUS D&G solbriller gled ud af garnet og landede i kanten af midterrabatten!!!!

Kan I mærke, hvordan farcen bygger op???

Jeg vil sige, at det eneste der byggede sig op indeni mig på daværende tidspunkt var PAANIIIIIIK og en meget svedig fornemmelse, da det gik op for mig, at jeg (SELVFØLGELIG!!!) ikke kunne nå solbrillerne… ihvertfald ikke med sele på!

På dette tidspunkt i scenariet krydres hele dette pludseligt opståede drama med den lille ekstra finte, at der ikke længere var rødt for mig dér i lyskrydset, men grønt, som i “MOS DEN FUCKING PEDAL I BUND OG KØR NUUUU!!!”, hvilket blev signaleret kraftigt af bagvedholdende FREAKING emsige bilister, FULDSTÆNDIG støvsuget for overbærenhed og forståelse for, at at jeg faktisk befandt mig i en krise af de helt grande, praktisk talt en LIV ELLER DØD-situation!

Er I KLAR over, hvor svært det er at få en sele af, når man er i panik og på randen af hysteri? LIGE der, og netop udenfor min rækkevidde, lå mine store, skønne og precious solbriller og blomstrede og trafikken havde bare MINUS medfølelse!!! HVAD FANDEN ER DET FOR EN VERDEN VI LEVER I????

Svedig og med svimlende sorte prikker for øjnene fik jeg endelig lorte-selen af, kastede mig ud af sidedøren, dog stadig med røven i sædet, satte kløerne i de dyrebare og fik dem reddet ind i sikkerhed. En bauta-sten faldt fra mit hjerte… og min venstre fod faldt af koblingen, så skuden gik i stå og gav et voldsomt ryk fremad! AAAAAAAAARGHHHH SCHEISSE altsååå!!!

Men glæden ved at solbrillerne var i sikkerhed overvandt alt. Jeg krammede brillerne lidt og overvejede et splitsekund om de lige skulle have sådan en lille “hygge-pudser” inden de igen skulle tilbage på deres rette plads i fjæset, men et insisterende og vedvarende “TRÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅT” bagved min “Petit bleu” fik mig tilbage til jordens overflade og det sceneri, jeg befandt mig midt i, fik febrilsk startet øsen igen og trådte så hårdt på speederen, at jeg forlod krydset med mit første hjulspind nogensinde! (sikkert SKIDEgodt for sløjt baghjul, som jeg endte med slet ikke at få tjekket! DOH!)

Jeg måtte vente med at tjekke dækket til jeg kom hjem og fik parkeret ved Sydhavnspaladset, hvor der ligesom også bare var en HELT anden ro til den mission!

Status var, at jeg nok liiiige skal have lidt luft i det åndssvage hjul igen imorgen!

Andre pimper deres “ride“… jeg pumper min! *suk*

Hvis jeg skal dømme ud fra mængden af meget bekymrede mails, som er væltet ind i min indbakke den sidste uges tid, ja, så er det vist på tide lige at vise flaget og råbe:

JEG LEEEEVER!!

…bare så DET er på plads, inden I begynder at sende bårebuketter og kranse til Sydhavnspalæet!

Samtidig vil jeg også benytte lejligheden til at svare på et par mails her, inden rygterne begynder at flyve om ørerne på os allesammen og de kulørte ugeblade går amok i usandheder vedrørende Sydhavnsprinsessen!

Nej, jeg er ikke kørt galt i beautyboxen og er indlagt!

Nej, jeg er ikke rejst udenlands uden at sige det til nogen!

Nej, Jeg har IKKE fået sparket benene væk under mig af en fantastisk lækkermås, som nu optager al min tid! (Desværre…*suk*)

Derimod har jeg haft en del at se til rent arbejdsmæssigt, men ikke mere end at jeg fik tiltusket mig et par fridage i sidste uge, drønede i sommerhus og lå på stranden i 48 timer (næsten)!

Resultatet af fridagene var først en FABELAGTIG lækkerbrun tan, som jeg selvfed kunne flashe på job i fredags inden weekenden stod på programmet og verden lå for mine solbrune sommer-fødder.

Men resultatet stoppede ikke der. Selvfølgelig gjorde det ikke det! NÆÆÆH nej! Lørdagen bød nemlig på uinviteret herpes på kyssetøjet, så hele min underlæbe svulmede op til trippel størrelse og eksploderede i fuld flor som følge af en kende for meget sol.

Det er meget muligt at kvinder betaler i dyre domme for moderigtige fyldige læber, men jeg var ovenud lykkelig for, at jeg havde skyndt mig at søge tilflugt hos Regentparret af Midtfyn, for noget kønt syn var jeg FANNERME ikke!

Søndag indtog resultatet af fridagene i sol sin sidste fase, og mit fjæs valgte at skalle al den lækkerbrune hud af til fordel for “une petit” blegere hud-udgave indenunder.

Mandagen på job var derfor noget alternativ (med fredagen frisk i erindring!) Ud med lækkerbrun prinsesse, ind med afskallet herpes-monster! Selv min skønne chef følte det nødvendigt at aflevere denne megafon-melding udover alle kollegerne: “INGEN KYSSERI! ANN HAR HERPES!”

Så tag det HELT roligt, kære bekymrede læsere!! INTET har ændret sig! Mit liv ER og bliver en farce!