Blog Image

Sydhavnsprinsessens svovlerier

Advarsel!

Afhængighed af denne blog KAN forekomme og forurenet sprogbrug VIL blive benyttet!

Pulserende panik i parykken!

Single Posted on Thu, May 10, 2012 10:04:24

JeeeeeeZUS…mit morgengarn overgår sig selv og når nye højder (bogstaveligt talt).
Her til morgen blev jeg præsenteret for en Suzi Skvatrøv møder Joan Jett i spejlet… Den var alligevel ny!
(men jeg trøster mig ved tanken om, at ALT må være bedre end Peter Belli anno 1965!)

Herre JEEEE-mini, hvor skal min fremtidige mand være freaking overbærende, hvis han NOGENSINDE skal kunne finde mig bare une petit attraktiv om morgenen….

HVORFOR kan jeg ikke bare vågne op ligesom i “Dollars“? Altså IKKE med røvballegardins-pandehår a’la Krystle (det sker HELT af sig selv!) men bare med generelt perfekt hår og perfekt makeup (jajaja, og skulderpuder, I know, But you win some, you lose some!)

Strø-tanker:

Måske skal jeg gå efter en blind mand? Arh, svagtseende kan vel strengt taget også gøre det…

Heeeey, lys i pæren!

Jeg skal måske gå efter en mand, der tilfældigvis finder Suzi Quadro siiiiiiiizzleling hot!! (her tror jeg ENDELIG der kan være en fordel i, at jeg grundlæggende er til ældre mænd… Hurraaaay!)

Eller måske skal jeg bare skifte manden ud hver morgen?
Hej heeeej, tak for ske! Sender du WhatsHisName ind på vej ud?”

Slet den strøtanke… Har allerede stress bare ved tanken om alt det renderi! Som OM der også fandtes interessante mænd nok til daglig afløsning… DOH! Control alt delete!

Kunne man eventuelt udbygge morgen-kåben til Morgen-burka?
Eller bare lave to kig-huller i tehætten?
(HVAD??? Det virkede sgu da for Bananer i Pyjamas!!! Nå!)

Jamen, for fanden, I griner! What to do? Finde en mand, der er helt afslappet med, at Dennis Knudsen ligger på min anden side, bevæbnet til tænderne med hårlak og højtryksspuler i A.K.-positur, mere beredt end B.S. Christiansen nogensinde bliver, til at finjustere parykken?

Måske… Bare måske… Inden jeg drømmer for hårdt om (sindssyg tanke, men leg nu lige med, for fanden!), at der muligvis skulle være en fremtidig mand til mig derude et sted *indsæt hysterisk latter her*, så skulle jeg… Bare sådan lige en lille smule…Måske starte med at sørge for, at der rent faktisk ER plads til at Don Draper-klonet kan vågne op ved min side…

Eller måske er det bare mit lod i livet, som seriøs morgen-øgle, at ligge i ske med mosegrisene for evigt.
De er ihvertfald i det mindste FULDkommen ligeglade med, hvor høj karse jeg kører daggry ind med… Bare jeg åbner morgen-buffet’en inden kl. 7.
(hvorfor lyder det bare helt forkert i denne sammenhæng??!)

Perhaps, perhaps, perhaps, som Doris Day sang engang….

Fuck! Tænk hvis jeg helt ubevidst har forseglet min egen alene-tilværelse! *pandelap møder bordkantgentagne gange*

Hej “single-liv” på Kanal 4, jeg hører I har en ledig plads! Jeg er på vej! DENNIS K., KOM !



My Bloody Valentine

Single Posted on Mon, February 13, 2012 12:12:57

Hvad angår imorgen, så overvejer jeg sgu helgarderingen! Den patetiske løsning ud i selvbestilling af blomster og hjerteformede chokolader… (ALT andet end medlidenhedsbuket fra et familie-medlem!! Mor, hører du!!)

MÅSKE endda toppe det med et syngende telegram i form af en kanin-udklædt, blegfed studerende, der hader tjansen så meget, at han overvejer at springe ud foran Birthe Rønn Hornbech, og derfor serverer horribelt hjemme-strikket kærligheds-lyrik med sådan cirka lige så stor entusiasme, som jeg modtager det, eftersom jeg jo selv har bestilt overbringningen… for jeg tror fandensprøjtemig der er lidt lavvande i de hemmelige beundrere lige p.t.

….forstå det, hvem der kan!

(Den stive grønlænder uden tænder, som bliver ved med at fable om kaffemik, tæller ikke! Who is he kidding? HA! Som OM han drikker kaffe!)



Altså, hvad SKER der…

Single Posted on Thu, April 03, 2008 19:00:42

……i mit liv?!

Ja, nu smider jeg jo en bombe af de HELT store. I må hellere sætte jer ned, inden I læser videre, for nu kommer der en chok-afsløring af karat:

Jeg er single på 4. år!

Man undrer sig jo over, at jeg kan få lov til at gå ledig rundt!
(eller…det er nok mest min mor, der undrer sig, men jeg tror som sådan ikke det har noget med MIG at gøre… mere at hun gerne ser nogen flere børnebørn i spil! LIGNER JEG EN FØDEMASKINE MÅSKE??!)

, Tilbage til emnet!
Hvad er emnet?
Det er: Hvem er det LIGE, jeg tiltrækker?

Udover Peter Asschenfeldt, en oplevelse, jeg i DEN grad forsøger at fortrænge, *yikes*, så er den nedenstående oplevelse heller ikke heeeelt frisk fra fad…den er fra sommeren sidste år, men anyways….Here goes:

Vi skal tilbage til noget der minder om sidste års eneste sommerdag! Min mor er på besøg og scenariet starter ved begyndelsen af strøget i Copenhagen City. Jeg er iført en sommerkjole med bar ryg og er total girley-hurley-glitter-agtig!

Vi har næppe påbegyndt strøgturen, før end to strøg-sutter a’la Stewart Stardust med lædervest, skipperkasket, træsko og svingende guldøl kommer brægende og voldsomt trallende op ved siden af os.

Egentlig ikke noget, jeg normalt ville have lagt vildt meget mærke til, da jeg jo i kraft af min bopæl er vant til disse eehm…typer!
Men fordi mit mødrende ophav måske ikke LIGE just er vant til at støde på disse lystige, men godt gammeldags stive stoddere i villakvarteret på Midtfyn, begyndte hun, yderst diskret men bestemt, at trække af med mig, foregivende at der var noget VÆLDIGT interessant i en strøgbutik, som skulle udforskes nærmere!

Min beskyttende mor forklarer undertegnede, at “han havde et LIDT for godt øje til dig!”, og jeg når lige at registrere et hæst og lummert “Haarrrløøøøj” fra det ene Stardust-klon, inden vi forsvinder ind i en tøj-biks, hvor jeg knækker sammen i krampe-latter!

Da vi kommer ud, er 2 X gadebums væk, og min mor ånder lettet op! Vi fortsætter vores slentretur, og gør stop ved Illum-bageren, for at købe noget brød, som vi vælger at indtage på en bænk i solen ved Storkespringvandet!
Det hele EMMER af idyl og Morten Korch!

Jeg havde ikke andet end LIGE stoppet den ene mundhule med bagerbrød og skulle til at gurgle efter med en gang brun Mathilde-mælk, da det sker!

Jeg er til dato ikke klar over, om det var den harske hørm af gammel sved og sprit-ånde, der ramte mig først eller om det var hans store buskede bakkenbarter mod min højre kind!

Ihvertfald fik han min opmærksomhed, da han på den hæse og kække måde konstaterede:
NÅÅÅÅRH…der VAAAR du jo!!!”

Jeg drejede mig om mod drukkenbolt numero uno og så ham stå der, lænende indover bænken, min mor og jeg (højest sandsynligt fordi han var for stiv til at stå almindeligt oprejst!) hvorefter han lige understregede sin replik ved at servere mig et blink med øjet og lignede en, der var ved at eksplodere af selvtillid på den frække baggårdspuma-agtige måde!

Der sidder jeg så med en kvart kanelsnegl i kæften og er HELT ødelagt over den her situation!
Min mor ligner en, der er klar til en tur på Traumecenteret, stodder står og bager på mig og det eneste jeg lige kan få sagt, for ikke at eksplodere af grin er:
Ja, jeg er lige her! Har jeg været væk da?”
og jeg får lavet mit boblende latterbrøl om til et stort smil i stedet, hvortil han svarer:
Ja… *bøvs*… hele mit liv! Du skal have noget af mig!”

Han træder et skridt tilbage fra bænkens ryg og koncentrerer sig dybt om ikke at falde, mens han febrilsk roder i bæltetasken (endnu en charmerende detalje ved hans påklædning!) efter noget, for mig, endnu ukendt!

(på det her tidspunkt er min mor så småt ved at samle sine ting og er mere end klar til at forlade denne planet!)

Stardust-klonet lyser om kap med solen, da han finder det, han søgte efter, og han rækker mig en lap papir, som viser sig at være en pre-fabrikeret note med navn og telefonnummer!
(som han højest sandsynligt har lavet selvsamme morgen, da han vågnede op på risten og tænkte: “Jeg har sgu held i sprøjten idag…det kan jeg ligesom mærke!”…at han så ville have haft betydeligt større chancer for held i sprøjten ved at købe en Lotto-kupon fremfor at bage på mig, er så en HELT anden sag!)

Jeg stirrer på den lille krøllede seddel, hvor der står:
Johnny B. Five/5, 27XXXXXX
og siger selvfølgelig “tusind tak” med det største grin forklædt som smil…. man er vel godt opdraget!

Blog Image

Min mor rejser sig op og signalerer “NU går vi!” med hele hendes krop, og Johnny B. five/5, min nye ven, bræger:
Ring til mig, skatter!*bøvs*”
Og jeg afrunder storsmilende/fnisende dette nye bekendtskab med et:
Det skal jeg nok, du!”

Min mor trækker mig rundt om hjørnet, nærmest i førergreb, og lader os forsvinde i Købmagergades menneskemængde, inden jeg ENDELIG kan lade mit latterbrøl få frit løb, hvorefter jeg tørt til min kære moder konstaterer: “Ja…det er så den slags mænd jeg tiltrækker!”

Jeg har Johnny B. Five/5’s seddel hængende på min opslagstavle til evigt minde! Jeg har ikke ringet til ham! Er jeg et dårligt menneske?

Der HAR selvfølgelig været mænd inde og vende lidt op og ned på mit liv i de 4 år, der er gået siden det årelange forhold til optikeren!
Der har bl.a. været Journalisten, Mr. TV-guy, Mr. Incredibly Handsome (but incredibly booooooring), Designeren og selvfølgelig Mr. Ego, som læsere af min tidligere blog, har kunnet læse om!

Men af mange forskellige årsager, er det ligesom aldrig rigtigt blevet til noget alvorligt med nogen af dem!

Om det er mig, der er PLØK-umulig (NO comment!) eller om det er de mænd, jeg tiltrækker/tiltrækkes af, må stå hen i det uvisse!

Det er RØV-syg torsdag…
Måske skulle jeg ringe til Johnny!



På sin PLADS…

Single Posted on Thu, February 14, 2008 17:44:33

…lige netop denne dag lige at genopfriske for mig selv, hvilke herligheder der er ved at være single!

Det kan være en KENDE svært at huske…nogengange!

og det gør jeg ved at genudsende et indlæg, som røg ud ved et uheld grundet fede fingre her i bloggen!

Frisindet spørger jeg:

Hvor i ligger egentlig det fantastiske i at forlade single-tilværelsen, når det betyder man skal opgive:

– at pille tæer og lugte til fingrene bagefter
– at snakke pattesprog med fistel-stemme til sine katte
– at leve med nullermænd på størrelse med får i hjørnerne… og faktisk synes det er lidt hyggeligt
– at se gamle vhs-bånd med Danielle Steele-film, og hyggespise flødeskum direkte fra spraydåsen
– at gå en hel dag med ånde, som en tilstoppet kloak
– at tro på, at kvindelig behåring er en trend, der er på vej tilbage
– at høre Celine Dion’s “my heart will go on” 30 gange i streg, og være lige bevæget hver gang
– at sige sætninger, der starter med “og så sagde Dr. Phil…”
– at synes en Yankie-bar er en fortrinlig morgenspise
– at synge Michael Bolton-sange højt i badet
– at bære kasket, briller og modent acne
– at mene, at høj promille er lig med højt charme-niveau, hvad en selv angår

Og man i stedet for bliver nødt til:

– at foregive at ligne en million Twentyfour-FUCKING-Seven
– at lade være med at spørge, hvor Harrison Ford blev af i Starwars 1, 2 & 3
– at købe sig fattig i barberhøvle og Denivit
– at være indehaver af et styk rent køleskab kronisk fyldt med alverdens lækkerier
– at bevare illusion om, at man hver morgen vågner op med perfekt makeup og hår…ligesom i Dollars
– at gemme Barbara Cartland væk til fordel for trendy magasiner slash fancy bøger
– at synes de mest FANTASTISKE 3 uger om året er, når Tour de France ruller af stablen
– at se Glamour og spise Kinderæg i smug
– at erhverve sig holdning til bilmærker og sport
– at tømme København for frækt lingeri, som alligevel bare bliver flået af
– at have hjem til at fremstå Bo Bedre-agtigt…..ALTID
– at gå i stilletter, der OVERHOVEDET ikke er beregnet til fødder

But allright allright…. BEVARES….Vi må vel alle ofre os lidt her i livet….



Somebody’s watching me!!!

Single Posted on Wed, February 13, 2008 09:46:25

Kender I fornemmelsen af at blive overvåget?
At nogen lurer på en?
Ovenstående er yderst velkendt her i Sydhavnspalæet!

Den følelse vågner jeg sådan set op med HVER morgen, hvor jeg tilsyneladende glor på en kyklop, LIGE inden jeg skriger:

”FLYT SÅ DEN MUGNE RØV FRA MIT FJÆS!!”

når et af de Royale Hofkræ, kærligt og summende, bakker deres et-øjede nougathul mod mit ansigt, som en del af deres faste godmorgen-ritual!

GODMORGEN PRINSESSE…
*DUP DUP* (lyden af nougathul mod mine kinder)
KLAR TIL AT MODTAGE EN HÅRBOLLE, NÅR JEG VENDER DEN ANDEN ENDE TIL?”

Great!!!

Hvor usandsynlig det end måtte lyde, så har jeg de sidste par år fået overbevist mig selv om, at et morgenkys af deres røv er bedre end ingen morgenkys overhovedet!
(HERRE JEMINI TIL SØS I SKUMSPRØJT OG STIV KULING, hvor har jeg bare været single for længe, når jeg kan skrive ovenstående!!)

Well, back to subject!

Blog Image

Da det sædvanlige morgenritual onsdag morgen var overstået, havde jeg dog STADIG fornemmelsen af overvågning, hvilket jeg tænkte så meget over, at jeg først fik mig snøvlet ud af døren klokken langt over otte!

(eller dvs…at påstå, at jeg er et tænkende væsen om morgenen, er måske liiiige at omgås sandheden lidt lemfældigt… Jeg er nok mere, I ved, ”håndsæbe på tandbørsten, tandpasta i håret inden jeg forsøger at føntørre garnet med stavblender”-typen!
Ergo, IKKE den længste ål i rusen!!!)

Men på SAMTLIGE 10 meter hen til bilen blev følelsen endnu mere intens, og jeg havde ikke mere end LIGE placeret Royal Røv i førersædet, før en STOR, MØRK SKYGGE tonede op på siden af stadigt stillestående øse!

*Afspil temaet fra ”Jaws” her*

Jeg rullede vinduet ned, og der stod han så, overskrævs på sin metalhest midt på stillevej, og viftede faretruende med noget stort og aflangt!

Pigernes ven, Hvidovre-løven fra TV2-bloggen!
HELE ugen har han (åbenbart) forsøgt at aflevere en stak Kleenex, som han mener, jeg kan få stor glæde af, så meget som jeg piver! (FNYS! Jeg piver altså ikke…jeg svovler!)
Og onsdag morgen lykkedes det ham så ENDELIG at overrække en måbende Sydhavnsprinsesse, ikke én, men hele TI pakker lommetørklæder (som altså IKKE er Kleenex, men ”lommeletter”!??!), igennem den nedrullede siderude!

Og så kan jeg kun gisne om, hvor han har stået på lur henne!!
Camperede han i Slotshaven natten over?
Eller måske i nabohaven?
Eller har han mon lejet sig ind i lejlighederne ovre på modsatte side?
Eller kom han op fra undergrunden, som en anden Teenage Mutant Ninja Turtle?
Synes kloakdækslet lå lidt skævt…

Så mange spørgsmål, så få svar. Men måske vi skal rette blikket mod hvidovre-løvenfor at få nogen konkrete svar på, hvad der gik forud for Surprise-happening’en på min egen hjemmebane!

Jeg vil dog gerne af hjertet takke ham!
Der er altid MASSER af SPASSERNARRØVE i trafikken på mine daglige ture mellem den velsignede Sydhavn og Hellerup, der forårsager hidsig og aggressiv vejrtrækning i beautyboxen, og som dermed får ruderne til at dugge (og ikke på den FEDE måde!), og så er en pakke “lommeletter” ret handy!!



JA! Jeg er for FANDEN single!

Single Posted on Sat, December 29, 2007 22:06:22

…og man skal på den bekostning sgu høre meget før ørerne falder af! (Ufatteligt jeg har mine endnu!)

Min moder:
“Nogengange må man altzå bare nøjez, lille zkat….skal du have det der på? …NÅ! Jajada…. Nogen der skal have mere sovs?”

Og Faderen:
“HVad laver hans forældre? Nu er han ikke medlem af en eller anden sekt, VEL? Er det en læderjakke han har på, på det billede dér? Jeg SIGER dig, hvis han er medlem af enhedsllisten, kommer han ikke inden for en DØR!”

Søster:
*SUK*…hvem der bare var fri som fuglen ligesom dig….DU RØ’R IKKE UNDULATEN MED DEN HAMMER, OLIVER!!!!!”

Og min kære bror:
“Hvaaaa…..er der snart flûte i ovnen, eller hva?!”

Mosteren:
“jaaa…tiden går stærkt, kan vi se…..Du bliver jo ikke yngre…TIKTAK TIKTAK, du ved nok….. !!”

Onklen:
“Nu skal du ligegodt høre, min tøs… *HOOOOOOST HOST*……Ægteskabet er en fælde….singlelivet er en buffet…tag for dig af retterne, hvis du forstår sådan en lille én…. HALLØØØJER DER MERE SNAPS??”

Single-veninden:
“Sørg lige for at finde en med nogen lækre venner!!”

Bøssevennen:
“Zørg lige for at finde en med Zuperlækre venner!!”

Min kat hvæser:
“Nu holder du fanme de naller for dig selv….hvor mange gange skal jeg miave det?
GIDER KRAFTEDME IKKE LIGGE I SKE!!!!!”

*SUK*…hvor er mine cigaretter? Nu skal der sgu suges igennem!



DATING!

Single Posted on Mon, November 12, 2007 23:16:41

HVOR LÆNGE SKAL JEG FORBLIVE SINGLE, GOD DAMN IT!?

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har en profil på en dating-side. Og jeg lægger heller ikke skjul på derinde, at jeg har svært ved at forestille mig, at det er i DET forum, jeg støver “My Almost Perfect Match” op. Men jeg kommer jo for FANDEN så lidt ud “hvor det sker” (hvor filen DET så end er!), at jeg føler, det er en dør, jeg ikke bør lukke helt, med mindre kloster-idéen skal gå i bragende opfyldelse!

Men altså… Selvom dating-siden sikkert er fyldt med masser af pragtfulde mænd, så VIRKER det bare ikke for mig!!

Dating-sites er ubamhjertige, og det er jeg for så vidt også derinde! Det visuelle hersker i HØJ grad i det univers. Også mere end, hvad godt er, men der ER jo for fanden ikke nogen god karma eller lækker live-personlighed at trække på i et visuelt og skriftligt forum…

Indrømmet, jeg er temmelig visuelt anlagt. Jeg skal fanme kunne lide, det jeg ser (OG tænde på det), og jeg er højest sandsynligt mere kræsen end, hvad nogen måske mener, jeg egentlig kan tillade mig at være! (men det kan sgu i sidste ende KUN blive mit eget problem!)

Men det visuelle alene vil selvfølgelig ALDRIG kunne få klaveret til at spille, og her løber jeg VIRKELIG panden kronisk mod en mur i det tisgule dating-land!

Jeg er utroligt stærk og knivskarp i skrift og tale, og jeg er så udpræget passioneret, hvad ord angår, at jeg SKAL møde en ligemand (eller meget gerne overmand) på det skriftlige (og verbale) punkt, for at min interesse for ALVOR kan vækkes til live, og jeg skal LIGE hilse at sige, at de mænd ikke hænger på træerne! (Højest sandsynligt fordi den type mænd ikke ville befinde sig i et forum som Dating.dk, om det så var det sidste mulige “option“! Jeg ved det ikke, men det er ét gæt!)

Og hvordan FANDEN forklarer man, uden at virke arrogant og for fuld af sin egen selvfedhed, at jeg, ud fra få modtagne linier, kan hejse “dur ikke“-flaget? Det får decideret mine øjne til at bløde, når jeg modtager mails fra mænd, der ikke har andet på hjerte end “Er jeg noget for dig?”,Du ser søøøø’ ud!”, bruger ordet “knus/knuz/knuzzer/kramz“, “søtte/søde/zøde” eller hvad der ellers findes af freaking varianter i den retning indenfor det såkaldte cyber-sprog!

Jeg kan SLET ikke have det! Jeg får tics og spasmer og rødt udslæt!! Jeg skal (forhåbentligt engang) have en mand! En voksen mand! Og en voksen mand, der skal matche mig bare nogenlunde, kommunikerer ikke sådan. Den slags mand kommunikerer muligvis slet ikke i den slags fora, og så bider det hele sig i halen: Det er nok ikke i det univers, jeg møder min kommende “Partner in crime“!

overvejer at udforme følgende profiltekst:

“Ikke for at prale, men hvis sandheden virkelig skal frem, så kan jeg være:

Højtråbende, halvhysterisk, vulgær, topumulig, kompleks, havnearbejder-agtig, morgengrim, krævende, pinlig, belastende, stædig, dominerende, utålmodig, kontrær, distræt, kikset, kejtet, rodet, frembrusende, møgirriterende, temperamentsfuld…og lur mig, om der ikke også er et par dårlige sider gemt i pakken!

Kort sagt, her er ALLE muligheder for at få udfordret sin stress- og tålmodighedstærskel!”

…men overvejer endnu mere at lukke døren til det virtuelle dating-cirkus helt! Hvorfor optage en plads derinde, når jeg synes, det STINKER?! Jeg har hørt, at der er mangel på gammel-mø’er i klosteret! Måske er det i virkeligheden DER, jeg hører til!

JAJAJA, Søster Hildegard… jeg kommer nuuuu!!!

Blog Image



Tjikkerlikker…at være beredt!

Single Posted on Mon, November 05, 2007 21:25:47

Ja ja jaaaaaa, hvor jeg ævler om min FREAKING single-status, men
HOLD KÆÆÆÆFT, hvor jeg egentlig bare ikke giiiider the ”man-hunt“…

Jamen, det sker når man mindst venter det…det kan ske når og hvor som helst…
Yadayadayada…Min bare RØV, altså!!

Det betyder jo så, at jeg skal karte rundt og prøve at være kronisk lækker. Som om det i sig selv ikke er krævende nok! Og ergo er min slum-fakta heller ikke engang et helligt sted længere….MY GOD!

Jeg har sgu aldrig været spejder, så det kommer faktisk ikke let til alle at ”være beredt”…

Det nærmeste jeg kommer at ”være beredt” er, når min mormor’s gamle huskeråd popper op som en ond ånd…
I ved, det råd om altid at have rent undertøj på, hvis man nu bliver kørt ned og skal på hospitalet!

DET ER JO FOR FANDEN FULDKOMMEN LIGEGYLDIGT!

Man når jo praktisk talt ikke komme til skade, før det danske sygehusvæsen moser én ned i den mest ucharmerende og mest USLE parodi på tekstiler, som, ja hvad ikke engang min mormor ville kalde undertøj! *Dybt Suk*

Det ville sgu være synd at kalde mig beredt, den ene gang, jeg så VIRKELIG befandt mig på en skadestue (med en urtekniv gennem hånden…don’t ask!) Det var en søndag aften, med fedtede briller, en kasket der udgjorde det for dagens frisure, og makeup der lignede noget, som selv Alice Cooper ville blive misundelig over!
Midt i al mit blodtab, hysteri og hyperventileren får jeg kvækket til min kammerat, at hvad der end skete, om så kniven skulle gro fast og blive en integreret del af min hånd, så ville jeg BARE ikke ind til den KAMPlækre læge, der stod lidt derfra, når jeg lignede en maltrakteret øgle!

Verden er et ondt, ondt sted, og Dr. Handsome var manden, der skulle udbedre mine fysiske skader. Men de psykiske skader over den bristede fremtid som læge-frue måtte jeg selv tumle med! *dupper øjenkrogen med kleenex*

Nå, at være helvedes beredt… DET var jeg sgu på job, da vores turbosexy marketing-yumyum havde første arbejdsdag…KUN for at finde ud af, at han ikke blot var nygift, men også nybagt far!

Nå ja, man er vel ikke en rigtig høne, hvis man ikke kan vælte en anden høne af pinden! Slaget er da på ingen måde tabt. Jeg sætter mig da bare ned og venter på at syv-års krisen indtræffer for det (endnu) lykkelige par, det er da det jeg gør!! Aarrgghhh!
(Aj, for fanden…så skal jeg være papmor..okay, jeg må LIGE revurdere!!)

Jeg kan mærke bookningen af en plads i klosteret komme nærmere. What the hell… chancerne for at lave et ”match made in heaven” med en frisk og lystig munk, synes lige nu alligevel en HEL del større, end at få noget, der MINDER om et reelt parforhold op at køre herude i den virkelige verden!

Jeg kan jo FANME snart ikke gøre noget rigtigt!

Så er jeg for passiv, så er jeg for ivrig, så er jeg for selvstændig, så er jeg ikke tydelig nok i mine signaler, så er jeg FOR tydelig, så er jeg ikke lækker nok, så er jeg FOR lækker! (hvor LATTERLIG en bemærkning er DET lige på en skala fra 1 til 10????) Jeg må le!

Altså, hvis der sidder én et sted og trækker i alle marionet-trådene, så må han FANNERME grine sin røv i laser!!

Jeg er, som tidligere skrevet, muligvis en krævende damptromle, og det burde jeg måske sætte mig ned og reflektere lidt over… men NÆ-HÆÆÆH!
Efter at have zappet hen over ti minutters ”bonde søger brud” på Kanal 4, er jeg blevet styrket i troen på, at der sgu ER en til os alle sammen!

(Jeg vil dog tage mig den frihed, og forsøge at styre UDEN om bønder!!)

smiley



Next »