Ja ja jaaaaaa, hvor jeg ævler om min FREAKING single-status, men
HOLD KÆÆÆÆFT, hvor jeg egentlig bare ikke giiiider the ”man-hunt“…

Jamen, det sker når man mindst venter det…det kan ske når og hvor som helst…
Yadayadayada…Min bare RØV, altså!!

Det betyder jo så, at jeg skal karte rundt og prøve at være kronisk lækker. Som om det i sig selv ikke er krævende nok! Og ergo er min slum-fakta heller ikke engang et helligt sted længere….MY GOD!

Jeg har sgu aldrig været spejder, så det kommer faktisk ikke let til alle at ”være beredt”…

Det nærmeste jeg kommer at ”være beredt” er, når min mormor’s gamle huskeråd popper op som en ond ånd…
I ved, det råd om altid at have rent undertøj på, hvis man nu bliver kørt ned og skal på hospitalet!

DET ER JO FOR FANDEN FULDKOMMEN LIGEGYLDIGT!

Man når jo praktisk talt ikke komme til skade, før det danske sygehusvæsen moser én ned i den mest ucharmerende og mest USLE parodi på tekstiler, som, ja hvad ikke engang min mormor ville kalde undertøj! *Dybt Suk*

Det ville sgu være synd at kalde mig beredt, den ene gang, jeg så VIRKELIG befandt mig på en skadestue (med en urtekniv gennem hånden…don’t ask!) Det var en søndag aften, med fedtede briller, en kasket der udgjorde det for dagens frisure, og makeup der lignede noget, som selv Alice Cooper ville blive misundelig over!
Midt i al mit blodtab, hysteri og hyperventileren får jeg kvækket til min kammerat, at hvad der end skete, om så kniven skulle gro fast og blive en integreret del af min hånd, så ville jeg BARE ikke ind til den KAMPlækre læge, der stod lidt derfra, når jeg lignede en maltrakteret øgle!

Verden er et ondt, ondt sted, og Dr. Handsome var manden, der skulle udbedre mine fysiske skader. Men de psykiske skader over den bristede fremtid som læge-frue måtte jeg selv tumle med! *dupper øjenkrogen med kleenex*

Nå, at være helvedes beredt… DET var jeg sgu på job, da vores turbosexy marketing-yumyum havde første arbejdsdag…KUN for at finde ud af, at han ikke blot var nygift, men også nybagt far!

Nå ja, man er vel ikke en rigtig høne, hvis man ikke kan vælte en anden høne af pinden! Slaget er da på ingen måde tabt. Jeg sætter mig da bare ned og venter på at syv-års krisen indtræffer for det (endnu) lykkelige par, det er da det jeg gør!! Aarrgghhh!
(Aj, for fanden…så skal jeg være papmor..okay, jeg må LIGE revurdere!!)

Jeg kan mærke bookningen af en plads i klosteret komme nærmere. What the hell… chancerne for at lave et ”match made in heaven” med en frisk og lystig munk, synes lige nu alligevel en HEL del større, end at få noget, der MINDER om et reelt parforhold op at køre herude i den virkelige verden!

Jeg kan jo FANME snart ikke gøre noget rigtigt!

Så er jeg for passiv, så er jeg for ivrig, så er jeg for selvstændig, så er jeg ikke tydelig nok i mine signaler, så er jeg FOR tydelig, så er jeg ikke lækker nok, så er jeg FOR lækker! (hvor LATTERLIG en bemærkning er DET lige på en skala fra 1 til 10????) Jeg må le!

Altså, hvis der sidder én et sted og trækker i alle marionet-trådene, så må han FANNERME grine sin røv i laser!!

Jeg er, som tidligere skrevet, muligvis en krævende damptromle, og det burde jeg måske sætte mig ned og reflektere lidt over… men NÆ-HÆÆÆH!
Efter at have zappet hen over ti minutters ”bonde søger brud” på Kanal 4, er jeg blevet styrket i troen på, at der sgu ER en til os alle sammen!

(Jeg vil dog tage mig den frihed, og forsøge at styre UDEN om bønder!!)

smiley