……i mit liv?!
Ja, nu smider jeg jo en bombe af de HELT store. I må hellere sætte jer ned, inden I læser videre, for nu kommer der en chok-afsløring af karat:
Jeg er single på 4. år!
Man undrer sig jo over, at jeg kan få lov til at gå ledig rundt!
(eller…det er nok mest min mor, der undrer sig, men jeg tror som sådan ikke det har noget med MIG at gøre… mere at hun gerne ser nogen flere børnebørn i spil! LIGNER JEG EN FØDEMASKINE MÅSKE??!)
NÅ, Tilbage til emnet!
Hvad er emnet?
Det er: Hvem er det LIGE, jeg tiltrækker?
Udover Peter Asschenfeldt, en oplevelse, jeg i DEN grad forsøger at fortrænge, *yikes*, så er den nedenstående oplevelse heller ikke heeeelt frisk fra fad…den er fra sommeren sidste år, men anyways….Here goes:
Vi skal tilbage til noget der minder om sidste års eneste sommerdag! Min mor er på besøg og scenariet starter ved begyndelsen af strøget i Copenhagen City. Jeg er iført en sommerkjole med bar ryg og er total girley-hurley-glitter-agtig!
Vi har næppe påbegyndt strøgturen, før end to strøg-sutter a’la Stewart Stardust med lædervest, skipperkasket, træsko og svingende guldøl kommer brægende og voldsomt trallende op ved siden af os.
Egentlig ikke noget, jeg normalt ville have lagt vildt meget mærke til, da jeg jo i kraft af min bopæl er vant til disse eehm…typer!
Men fordi mit mødrende ophav måske ikke LIGE just er vant til at støde på disse lystige, men godt gammeldags stive stoddere i villakvarteret på Midtfyn, begyndte hun, yderst diskret men bestemt, at trække af med mig, foregivende at der var noget VÆLDIGT interessant i en strøgbutik, som skulle udforskes nærmere!
Min beskyttende mor forklarer undertegnede, at “han havde et LIDT for godt øje til dig!”, og jeg når lige at registrere et hæst og lummert “Haarrrløøøøj” fra det ene Stardust-klon, inden vi forsvinder ind i en tøj-biks, hvor jeg knækker sammen i krampe-latter!
Da vi kommer ud, er 2 X gadebums væk, og min mor ånder lettet op! Vi fortsætter vores slentretur, og gør stop ved Illum-bageren, for at købe noget brød, som vi vælger at indtage på en bænk i solen ved Storkespringvandet!
Det hele EMMER af idyl og Morten Korch!
Jeg havde ikke andet end LIGE stoppet den ene mundhule med bagerbrød og skulle til at gurgle efter med en gang brun Mathilde-mælk, da det sker!
Jeg er til dato ikke klar over, om det var den harske hørm af gammel sved og sprit-ånde, der ramte mig først eller om det var hans store buskede bakkenbarter mod min højre kind!
Ihvertfald fik han min opmærksomhed, da han på den hæse og kække måde konstaterede:
“NÅÅÅÅRH…der VAAAR du jo!!!”
Jeg drejede mig om mod drukkenbolt numero uno og så ham stå der, lænende indover bænken, min mor og jeg (højest sandsynligt fordi han var for stiv til at stå almindeligt oprejst!) hvorefter han lige understregede sin replik ved at servere mig et blink med øjet og lignede en, der var ved at eksplodere af selvtillid på den frække baggårdspuma-agtige måde!
Der sidder jeg så med en kvart kanelsnegl i kæften og er HELT ødelagt over den her situation!
Min mor ligner en, der er klar til en tur på Traumecenteret, stodder står og bager på mig og det eneste jeg lige kan få sagt, for ikke at eksplodere af grin er:
“Ja, jeg er lige her! Har jeg været væk da?”
og jeg får lavet mit boblende latterbrøl om til et stort smil i stedet, hvortil han svarer:
“Ja… *bøvs*… hele mit liv! Du skal have noget af mig!”
Han træder et skridt tilbage fra bænkens ryg og koncentrerer sig dybt om ikke at falde, mens han febrilsk roder i bæltetasken (endnu en charmerende detalje ved hans påklædning!) efter noget, for mig, endnu ukendt!
(på det her tidspunkt er min mor så småt ved at samle sine ting og er mere end klar til at forlade denne planet!)
Stardust-klonet lyser om kap med solen, da han finder det, han søgte efter, og han rækker mig en lap papir, som viser sig at være en pre-fabrikeret note med navn og telefonnummer!
(som han højest sandsynligt har lavet selvsamme morgen, da han vågnede op på risten og tænkte: “Jeg har sgu held i sprøjten idag…det kan jeg ligesom mærke!”…at han så ville have haft betydeligt større chancer for held i sprøjten ved at købe en Lotto-kupon fremfor at bage på mig, er så en HELT anden sag!)
Jeg stirrer på den lille krøllede seddel, hvor der står:
“Johnny B. Five/5, 27XXXXXX”
og siger selvfølgelig “tusind tak” med det største grin forklædt som smil…. man er vel godt opdraget!
Min mor rejser sig op og signalerer “NU går vi!” med hele hendes krop, og Johnny B. five/5, min nye ven, bræger:
“Ring til mig, skatter!*bøvs*”
Og jeg afrunder storsmilende/fnisende dette nye bekendtskab med et:
“Det skal jeg nok, du!”
Min mor trækker mig rundt om hjørnet, nærmest i førergreb, og lader os forsvinde i Købmagergades menneskemængde, inden jeg ENDELIG kan lade mit latterbrøl få frit løb, hvorefter jeg tørt til min kære moder konstaterer: “Ja…det er så den slags mænd jeg tiltrækker!”
Jeg har Johnny B. Five/5’s seddel hængende på min opslagstavle til evigt minde! Jeg har ikke ringet til ham! Er jeg et dårligt menneske?
Der HAR selvfølgelig været mænd inde og vende lidt op og ned på mit liv i de 4 år, der er gået siden det årelange forhold til optikeren!
Der har bl.a. været Journalisten, Mr. TV-guy, Mr. Incredibly Handsome (but incredibly booooooring), Designeren og selvfølgelig Mr. Ego, som læsere af min tidligere blog, har kunnet læse om!
Men af mange forskellige årsager, er det ligesom aldrig rigtigt blevet til noget alvorligt med nogen af dem!
Om det er mig, der er PLØK-umulig (NO comment!) eller om det er de mænd, jeg tiltrækker/tiltrækkes af, må stå hen i det uvisse!
Det er RØV-syg torsdag…
Måske skulle jeg ringe til Johnny!