Sydhavnsprinsessens svovlerier

HVOR LÆNGE SKAL JEG FORBLIVE SINGLE, GOD DAMN IT!?

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har en profil på en dating-side. Og jeg lægger heller ikke skjul på derinde, at jeg har svært ved at forestille mig, at det er i DET forum, jeg støver “My Almost Perfect Match” op. Men jeg kommer jo for FANDEN så lidt ud “hvor det sker” (hvor filen DET så end er!), at jeg føler, det er en dør, jeg ikke bør lukke helt, med mindre kloster-idéen skal gå i bragende opfyldelse!

Men altså… Selvom dating-siden sikkert er fyldt med masser af pragtfulde mænd, så VIRKER det bare ikke for mig!!

Dating-sites er ubamhjertige, og det er jeg for så vidt også derinde! Det visuelle hersker i HØJ grad i det univers. Også mere end, hvad godt er, men der ER jo for fanden ikke nogen god karma eller lækker live-personlighed at trække på i et visuelt og skriftligt forum…

Indrømmet, jeg er temmelig visuelt anlagt. Jeg skal fanme kunne lide, det jeg ser (OG tænde på det), og jeg er højest sandsynligt mere kræsen end, hvad nogen måske mener, jeg egentlig kan tillade mig at være! (men det kan sgu i sidste ende KUN blive mit eget problem!)

Men det visuelle alene vil selvfølgelig ALDRIG kunne få klaveret til at spille, og her løber jeg VIRKELIG panden kronisk mod en mur i det tisgule dating-land!

Jeg er utroligt stærk og knivskarp i skrift og tale, og jeg er så udpræget passioneret, hvad ord angår, at jeg SKAL møde en ligemand (eller meget gerne overmand) på det skriftlige (og verbale) punkt, for at min interesse for ALVOR kan vækkes til live, og jeg skal LIGE hilse at sige, at de mænd ikke hænger på træerne! (Højest sandsynligt fordi den type mænd ikke ville befinde sig i et forum som Dating.dk, om det så var det sidste mulige “option“! Jeg ved det ikke, men det er ét gæt!)

Og hvordan FANDEN forklarer man, uden at virke arrogant og for fuld af sin egen selvfedhed, at jeg, ud fra få modtagne linier, kan hejse “dur ikke“-flaget? Det får decideret mine øjne til at bløde, når jeg modtager mails fra mænd, der ikke har andet på hjerte end “Er jeg noget for dig?”, “Du ser søøøø’ ud!”, bruger ordet “knus/knuz/knuzzer/kramz“, “søtte/søde/zøde” eller hvad der ellers findes af freaking varianter i den retning indenfor det såkaldte cyber-sprog!

Jeg kan SLET ikke have det! Jeg får tics og spasmer og rødt udslæt!! Jeg skal (forhåbentligt engang) have en mand! En voksen mand! Og en voksen mand, der skal matche mig bare nogenlunde, kommunikerer ikke sådan. Den slags mand kommunikerer muligvis slet ikke i den slags fora, og så bider det hele sig i halen: Det er nok ikke i det univers, jeg møder min kommende “Partner in crime“!

overvejer at udforme følgende profiltekst:

“Ikke for at prale, men hvis sandheden virkelig skal frem, så kan jeg være:

Højtråbende, halvhysterisk, vulgær, topumulig, kompleks, havnearbejder-agtig, morgengrim, krævende, pinlig, belastende, stædig, dominerende, utålmodig, kontrær, distræt, kikset, kejtet, rodet, frembrusende, møgirriterende, temperamentsfuld…og lur mig, om der ikke også er et par dårlige sider gemt i pakken!

Kort sagt, her er ALLE muligheder for at få udfordret sin stress- og tålmodighedstærskel!”

…men overvejer endnu mere at lukke døren til det virtuelle dating-cirkus helt! Hvorfor optage en plads derinde, når jeg synes, det STINKER?! Jeg har hørt, at der er mangel på gammel-mø’er i klosteret! Måske er det i virkeligheden DER, jeg hører til!

JAJAJA, Søster Hildegard… jeg kommer nuuuu!!!

JA, så var der IGEN vrøvl med fin-motorikken for nylig! En HÆSLIG morgen, som bare understregede at første arbejdsdag efter en ferie BARE ikke skal være en mandag!!!!

For det første var vækkeuret jo en plage, da det igen, efter 3 ugers ferie, skulle gøre sin pligt: at få Sydhavnsprinsessen ud af fjerene kl. kvalme!

For det andet, tog det lige lidt længere tid at blive klar, for nu skal man jo FØØØØNE om morgenen også! *suk*

så for det tredje kom jeg derfor så tilpas sent ud af Sydhavnspalæet, at jeg ramte morgentrafikken fra helvede på vej til job!

Da jeg endelig ramte 2900 Hapiness (*ruller med øjnene*), fik jeg den brilliante idé, at jeg da liiiiige ville trille ind på Shell-tanken for at købe noget morgenmad af en art!
(ja, jeg gør hvad som helst for at slippe for Emmerys!!)

Det skulle jeg så aldrig have gjort! Skæbnesvangert blev det!

Så så man lige mig stå der foran køleskabene i toptunet gejlet outfit, de høje hæle, med påklistret TOP-tjekket attitude og Dolce & Gabbana solbrillerne i det totalt lækre hår (som havde taget noget der føltes som 80 år at sætte, aldeles selvfed og klar til at gøre indtryk på HVEM som helst!
JEG ER FOR COOL TIL DIG, VERDEN!!!

Jeg havde LIGE udvalgt en halv liter cacaomælk og en Kærgården, og stod med varerne i favnen, da jeg pludselig OUT OF THE BLUE mærker mine fødder og lange stænger forsvinde under mig og laver en sidelæns bensplit a’la Prince, når han lige dykker ned og kysser scenegulvet med røven…
I ved, med et strakt ben og det andet bøjet! VOILÁ!

Her viser forskellene sig så på Prince og undertegnede…
1. Prince’s bensplit er et planlagt blærerøvs-dansetrin og
2. Han laver en vupti-bevægelse og så er han oppe i oprejst stilling igen!

Der var absolut INTET planlagt over mit spagat-stunt, og der var overHOVEDET ingen vupti-bevægelse, der NOGENSINDE kunne få mig op igen!
Med venstre ben strakt ud til den ene side og højre ben bøjet bagud i en FULDKOMMEN unaturlig vinkel, der SLET ikke burde være fysisk mulig i så stramme jeans, sad jeg blot der på det nybonede tankstationsgulv med en Mathilde Cacaomælk og en Kærgården og et par dyre solbriller halv i håret, halvt i fjæset, på den AB-SO-LUTTE utjekkede måde!

Jeg behøver ikke engang KIGGE op på de to unge mænd bag disken, for at fornemme deres undertrykte fnis. Tror sågar den ene måtte forsvinde ud bagved, for at give los for latterbrølet!

Jeg får på mest ucharmerende og kluntede elefant-facon stablet mig selv på girafbenene igen, for bare at stå og stirre intenst ind på hylderne i køleskabet, som forsøgte min hjerne at udtænke en måde at forsvinde sporløst på! *PUF*

Jeg indser, at forsvindingsnummer ikke er muligt,
(Hvor FANDEN er David Copperfield, når man skal bruge ham????!),
og jeg tager mine udvalgte varer og går kamrød i fjæset varsomt op mod disken…ekstremt bevidst om nyvasket gulv, ben, fødder, ekspedienter, ALT!

Jeg rømmer mig, lægger mine varer på disken og kigger den unge ekspedient, der tydeligvis har en fnise-kamp med sig selv, i øjnene med et blik, der skriger “HVAD?“, inden jeg tvinger mig selv til at bede om to rundstykker, som jeg betaler og kan endelig forsvinde ud af biksen med, hvad der umiddelbart ikke føles som andet end knækket stolthed, såret forfængelighed og krakeleret coolness!

TAK, SHELL!!!
Havde det været i US of fucking A, så havde jeg FANME sagsøgt jer!!!

Ankommer på job, som tilsyneladende fejrer min tilbagevenden med BUNKER af lort, der skal pløjes igennem, så ALLE tanker om en kort dag forsvinder som dug for solen!

Over middag begynder mit ufrivillige morgengymnastik-styrt at kunne mærkes, og da klokken nærmer sig tre er mit højre forvredede knæ hævet og en let halten er uundgåelig, da det gør HERRE-naller, og kolleger forlanger en forklaring!! *suk*

Klokken seks, da jeg forlader kontoret, slæber jeg højre ben efter mig, som en anden Quasimodo og jeg er overbevist om, at nedre del af højre ben er ved at løsrive sig fra knæskallen!!

Nå, men øsen ventede jo på mig, og til alt held kunne jeg godt udføre speeder- og bremse-manøvren, så jeg trillede stille og roligt ind til min teater-aftale med veninde, som, da hun ser min version af gakket gangart, lidet trøstende udbryder et:

“Du ligner kraftedme en, der har skidt i bukserne!!!”

Og en forklaring kræves endnu engang af mig! *dybt suk*

Da teaterstykket er færdig, og vi går derfra, har mit højre ben praktisk talt nedlagt arbejdet totalt, og jeg humper sammen med veninde hen til “my precious” (Øsen!)

For lige at FULDENDE denne perfekte dag, passerer vi en stak lækre fyre, som er ved at beundre deres nydekorerede vinduer i deres endnu ikke åbnede butik, men som med et fingerknips flytter Halte-Fanden her deres fokus og også DE forlanger en forklaring på hvorfor højre prinsesse-ben er midlertidigt ude af drift og praktisk talt ligner noget, der ville være mest humant at save af ved hoften!

HAR JEG IKKE LIDT NOK NU????!!! HVAAA??!!!’

Nå, medlidenhed er åbenbart det trick, der virker for mig og lækre fyre… ihvertfald blev både jeg og veninden inviteret til åbningsreception i butikken på et senere tidspunkt!

GOSH ALTSÅ!!

Ønskes: ny knæskal og kursus i Fin-Motorik!

…I også er trætte af TDC!

TDC, kom nærmere… så jeg kan give jer det STØRSTE LOS I RØVEN!!
Hold kæft sådan en flok Amatør-aber, skal man sgu lede længe efter!

For et stykke tid siden hoppede jeg ind på TDC’s hjemmeside, fandt deres musik-”afdeling”, hvor jeg købte et bestemt dansk nummer, jeg bare MÅTTE eje!

Det skulle jeg aaaaaaaaaaaaaldrig ha’ gjort!!

Havde jeg vidst, hvor meget bøvl, frustration og grå hår, det køb skulle byde mig, så havde jeg nok bare samlet mit korpus og bevæget mig ned i en gammeldags musikforretning ude i det virkelige liv og købt et fysisk eksemplar af nummeret på skive!

Jeg får købt nummeret, og jeg banker det ind i en player på computeren,og et pop-up vindue fortæller mig at nummeret kræver en licens og ”tryk OK for at hente licens”!

OK!

Så starter helvedet. I den følgende time, hvor jeg prøver at hente den fucking licens, så jeg kan høre det nummer, jeg ærligt og redeligt har KØBT og BETALT, sker der alt lige fra:
Licens-vindue, der står og blinker som et stroboskoplys (GODT man ikke har epilepsi!), licens-vindue melder om error over hele linien, licens-vindue fryser alt fast, licens-vindue vil grundlæggende BARE ikke aflevere den skide licens til undertegnede!!

Inden jeg kontakter TDC support (som bare INDBYDER til at komme nærmere…men det skulle da KUN lige være for, at jeg kunne sparke dem i løgposen!), forsøger jeg mig selvfølgelig med 3 andre playere/musikafspilningsprogrammer, jeg har liggende på maskinen.
Men oplevelsen er den samme. Ingen licens, intet musik!

TDC Support kontaktes pr mail, hvor jeg sætter dem ind i sagen og jeg venter 3 dage på svar… De har jo så TRAVLT!

Endelig kommer der svar, hvor det bliver mig forklaret, at det må være min media player, der er forkert sat op, da jeg, ifølge support, har fået tildelt min licens (????? NÅ!!! BREAKING NEWS to me!!!) og en lang ”opsætning af media player for dummies” pensles ud i mail til Sydhavnsprinsessen, der straks går i gang med at sætte min player op efter TDC’s anvisninger, hvilket var YDERST simpelt, for jeg skulle ikke rette en HUJENDE HATTFIS!!! ALT var som det skulle være!

Skriver til TDC support igen, hvor jeg forsigtigt fortæller, at alt er som det skal være i media playeren, og at problemet opleves i alle mine afspillere, når jeg prøver det købte nummer…bare i tilfælde af, de skulle have glemt det!

Her brillierer TDC support med deres viden, deres hjælpsomhed, deres EKSTRAORDINÆRE GODE SERVICE!!!

”Vi kan ikke gøre mere. Kontakt producenten af din media player.
Mvh
TDC support”

Her knækker filmen så fuldstændig for undertegnede!!!!

”Hej Mr. Gates…
Min (din? Vores?) Windows mediaplayer vil ikke afspille et nummer, jeg har købt hos et FANDENS firma i danmark, hvis kundeservice er dummere end bølgepap!
Kan du hjælpe?”

I stedet for mailen til Mr. Gates, vælger jeg at købe nummeret TO andre steder fra, bare for research’ens skyld, inden jeg skriftligt ville sønderlemlæste TDC support i en mail, hvor de ville få min uforbeholdne mening om dem selv!

De to musik indkøb hos TDC’s konkurrenter var en UBETINGET succes.
Selv samme nummer valgt, nummer købt og betalt, licens hentet, afspilning uden problemer i alle mine music players! SÅDAN!

Skriver en afsluttende mail til TDC’s support, hvor jeg fortæller dem, at nu må de kraftedme stoppe og begynde at SUPPORTE og hjælpe folk i stedet for deres :
”øøøh bøøh, gokkelok….det ved jeg ikke! Kontakt venligst nogen andre!”

JAAAAAARMEN, vad fanden er det for en form for kundeservice??!

Jeg skrev også, at jeg ville have mine latterlige 10 kr. tilbage, om jeg så skulle plage livet ud af samtlige TDC’s ansatte, indtil det lykkedes, og selvfølgelig indviede jeg dem også i den glædelige nyhed om, at musikkøb via internet virker uden problemer (for mig i hvert fald) hos deres konkurrenter!
Afslutningsvis fik de en af mine yndlingssætninger:
TAK FOR INGENTING (og undskyld ad helvede til!)

(Og havde jeg kunnet smække en dør, var det så blevet gjort HER)

TDC = Torske Dumme Callgirls?
*knurrer og snerrer*

Råb ”RØV”, hvis I også er trætte af TDC….

RØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØV!!!!