HVOR LÆNGE SKAL JEG FORBLIVE SINGLE, GOD DAMN IT!?
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har en profil på en dating-side. Og jeg lægger heller ikke skjul på derinde, at jeg har svært ved at forestille mig, at det er i DET forum, jeg støver “My Almost Perfect Match” op. Men jeg kommer jo for FANDEN så lidt ud “hvor det sker” (hvor filen DET så end er!), at jeg føler, det er en dør, jeg ikke bør lukke helt, med mindre kloster-idéen skal gå i bragende opfyldelse!
Men altså… Selvom dating-siden sikkert er fyldt med masser af pragtfulde mænd, så VIRKER det bare ikke for mig!!
Dating-sites er ubamhjertige, og det er jeg for så vidt også derinde! Det visuelle hersker i HØJ grad i det univers. Også mere end, hvad godt er, men der ER jo for fanden ikke nogen god karma eller lækker live-personlighed at trække på i et visuelt og skriftligt forum…
Indrømmet, jeg er temmelig visuelt anlagt. Jeg skal fanme kunne lide, det jeg ser (OG tænde på det), og jeg er højest sandsynligt mere kræsen end, hvad nogen måske mener, jeg egentlig kan tillade mig at være! (men det kan sgu i sidste ende KUN blive mit eget problem!)
Men det visuelle alene vil selvfølgelig ALDRIG kunne få klaveret til at spille, og her løber jeg VIRKELIG panden kronisk mod en mur i det tisgule dating-land!
Jeg er utroligt stærk og knivskarp i skrift og tale, og jeg er så udpræget passioneret, hvad ord angår, at jeg SKAL møde en ligemand (eller meget gerne overmand) på det skriftlige (og verbale) punkt, for at min interesse for ALVOR kan vækkes til live, og jeg skal LIGE hilse at sige, at de mænd ikke hænger på træerne! (Højest sandsynligt fordi den type mænd ikke ville befinde sig i et forum som Dating.dk, om det så var det sidste mulige “option“! Jeg ved det ikke, men det er ét gæt!)
Og hvordan FANDEN forklarer man, uden at virke arrogant og for fuld af sin egen selvfedhed, at jeg, ud fra få modtagne linier, kan hejse “dur ikke“-flaget? Det får decideret mine øjne til at bløde, når jeg modtager mails fra mænd, der ikke har andet på hjerte end “Er jeg noget for dig?”, “Du ser søøøø’ ud!”, bruger ordet “knus/knuz/knuzzer/kramz“, “søtte/søde/zøde” eller hvad der ellers findes af freaking varianter i den retning indenfor det såkaldte cyber-sprog!
Jeg kan SLET ikke have det! Jeg får tics og spasmer og rødt udslæt!! Jeg skal (forhåbentligt engang) have en mand! En voksen mand! Og en voksen mand, der skal matche mig bare nogenlunde, kommunikerer ikke sådan. Den slags mand kommunikerer muligvis slet ikke i den slags fora, og så bider det hele sig i halen: Det er nok ikke i det univers, jeg møder min kommende “Partner in crime“!
overvejer at udforme følgende profiltekst:
“Ikke for at prale, men hvis sandheden virkelig skal frem, så kan jeg være:
Højtråbende, halvhysterisk, vulgær, topumulig, kompleks, havnearbejder-agtig, morgengrim, krævende, pinlig, belastende, stædig, dominerende, utålmodig, kontrær, distræt, kikset, kejtet, rodet, frembrusende, møgirriterende, temperamentsfuld…og lur mig, om der ikke også er et par dårlige sider gemt i pakken!
Kort sagt, her er ALLE muligheder for at få udfordret sin stress- og tålmodighedstærskel!”
…men overvejer endnu mere at lukke døren til det virtuelle dating-cirkus helt! Hvorfor optage en plads derinde, når jeg synes, det STINKER?! Jeg har hørt, at der er mangel på gammel-mø’er i klosteret! Måske er det i virkeligheden DER, jeg hører til!
JAJAJA, Søster Hildegard… jeg kommer nuuuu!!!