10. Jeg har mange jeans i min garderobe, og i samlingen af jeans, har jeg en kategori, der hedder “stå-bukser“! Det giver næsten sig selv, at det er bukser, der er SÅ ufatteligt stramme (men fede, på den fede måde!) at jeg:
… nærmest skal smøre stængerne ind i vaseline, for at smutte dem på!
… ligge ned for at lukke dem!
… ikke kan sidde ned i dem! (og deraf kælenavnet “Stå-bukser“)
Sådan et par havde jeg, i min søvndrukne morgen-retarderethed, iført mig i fredags på job!
Tænkte jeg ikke over det, da jeg tog dem på….?? Njoow… men altså… nogen vågner med hævede øjne! Tænkte, jeg måske bare var den type, der vågnede med hævet RØV, så på kom de, trods kampen!
Jeg tænkte først rigtigt over det, da jeg skulle placere mit korpus i førersædet på Beautyboxen!
Først bandede jeg bare højlydt over, at mit gamle stive kadaver af en krop nu nærmest ikke kunne sætte sig ind i en bil, men så kiggede jeg ned af mig selv, og fik AHA-oplevelsen! GOD DAMN IT…Stå-bukser!!!
Nå, men de måtte briste eller bære (so to speak) og ind i bilen kom jeg, da det lige der virkede mere overskueligt for mig at fortsætte min færd, end at drøne ind og skifte “bowser“…
Og det kunne jeg så sidde og fortryde HELVEDES bittert, da jeg, inden kalvebod Brygge-strækningen var passeret, ikke mere kunne mærke mit højre ben! Blodtilførelsen var simpelthen lukket af oppe omkring hoften, og jeg rev mig i det nyglattede garn og råbte: “JEG ER LAAAAAAAAAAAAM!”
Med jævne mellemrum sad jeg og bankede lidt på højre lårbasse, for at få det til at vågne op af sin søvn, mens der kørte små rædsels-scenarier inde i mit morgen-tågede hoved omkring koldbrand og ambutering af lemmer!
På job kom jeg dog, og hvis mine kolleger undrer sig over, at jeg lavede en lyn-exit lige over middag, så er forklaringen den, at jeg ikke havde mere arbejde, der kunne udføres i stående position!
Stå-bukser….
Kender du det??
11. Nu lider jeg generelt ikke af HF (Horribel Fod-odøøøør’), men i min samling af sko og støvler, har jeg et par boots, som på ALLE måder er superfede og fantastiske, bortset fra én ting… DE STINKER AD RØVEN TIL, så man skulle tro, noget havde lagt sig til at uddø nede i dem!
Eller…det vil sige, de stinker først af dødt kød i forrådnelse, når jeg tager dem AF, så en ABSOLUT afgørende faktor for at tage dem på er, at jeg INGEN planer har efter job, og kan tage LIGE hjem, hidkalde Civilforsvaret til at varsle naboer med megafon, iføre mig gasmaske og sætte diverse andre sikkerhedsforanstaltninger i værks inden jeg til sidst kan lyne støvlerne af mine under-stænger, Lade Rulle-Marie køre sokkerne til Kommune-kemi og sidde med fødderne i klorin resten af aftenen, mens støvlerne står til af-stinkning inde i en skammekrog i et fjernt hjørne af Sydhavnspaladset!
Smelly Boots og jeg er bare “a match made in FREAKING hell“!
Kender du det?
Og efter indkøb af nye topsmarte højtaljede cowboysbukser (også kendt som jeans) er Betty nu… MED ståbukser!
Provinspigen… De blå mærker og slid-sår på hoftebenet kender jeg også ALT til…. synes bare det var så pinligt, at man rent faktisk udsætter sig for den slags “skader”, for at se lækker ud når man står op, at jeg udelod disse to fact’s! MEN nu er det ude i det åbne!!! 😀
Glostrupdronningen… og Mutti prakkede mig bæbrune fløjsbukser på, MED røde læderhjerter på knæene, og jeg GIK med dem… (Der er billeddokumentation i DIAS-samlingen!!!) HAHAHA
Betty og glostrupdronningen… *VÆLTER AF GRIN* THANK GOD jeg ikke var den eneste, der nåede at tænke på noget HELT andet, inden jeg fik læst helt færdig!!!
HAHAHAHAHA
Glostrupdronning:
Der nåede man liiiige at tænke noget helt andet… inden historien rigtigt foldede sig ud. HA HA HA..
I min verden er “ståbukser” noget HELT ANDET!!
I mine gyldne teenageår – hvor mode er et must – og man skal altså følge denne……. dette mente min mor ikke. Hun indkøbte et par MEGET praktiske fløjlsbukser i motorvejsriflet RUSTRØD fløjl.. GRUFULDE!! her var mor og datter ikke helt enige…. jeg påstod nemlig at det var “STÅBUKSER” – altså de var så stive at de kunne stå selv…… så lavede den aftale at kunne de stå selv uden stativ frit på gulvet – ja så måtte jeg lade være med at gå med dem – OG DET KUNNE DE…. derfor det var mine “STÅ BUKSER”!!! Skræmmende oplevelse….. og mor “var den nødvendig?”!! *LOL*
Jeps, også mig. Prikken i lår, følelsesløse underben, blå mærker på hofteben, sår hvor syningen skar sig ind i min hofte. Tro mig, you are not alone!
Yup – dem kender jeg godt. Mine var (som i datid, da de for længst er blevet smidt ud..) i cremefarvet ruskind. De mest upraktiske bukser jeg nogensinde har ejet. Men de så SATME godt ud når man stod og hang i baren.
Pelle… ja, det har jeg overvejet… jeg tror nu først, jeg prøver at rearrangere mine bukser, så de er opdelte og i hver sin ende af garderoben! 😀
STOOORE problemer man har her i sydhavnen!!! hahaha
Prinsesse måske du skulle overveje at mærke dine stå-bukser med et advarselsskilt? der kunne jo stå noget i retning af “er du nu HELT sikker på at det er en god idé???” 😉