10. Jeg har mange jeans i min garderobe, og i samlingen af jeans, har jeg en kategori, der hedder “stå-bukser“! Det giver næsten sig selv, at det er bukser, der er ufatteligt stramme (men fede, på den fede måde!) at jeg:

… nærmest skal smøre stængerne ind i vaseline, for at smutte dem på!

… ligge ned for at lukke dem!

… ikke kan sidde ned i dem! (og deraf kælenavnet “Stå-bukser“)

Sådan et par havde jeg, i min søvndrukne morgen-retarderethed, iført mig i fredags på job!

Tænkte jeg ikke over det, da jeg tog dem på….?? Njoow… men altså… nogen vågner med hævede øjne! Tænkte, jeg måske bare var den type, der vågnede med hævet RØV, så på kom de, trods kampen!

Jeg tænkte først rigtigt over det, da jeg skulle placere mit korpus i førersædet på Beautyboxen!

Først bandede jeg bare højlydt over, at mit gamle stive kadaver af en krop nu nærmest ikke kunne sætte sig ind i en bil, men så kiggede jeg ned af mig selv, og fik AHA-oplevelsen! GOD DAMN IT…Stå-bukser!!!

Nå, men de måtte briste eller bære (so to speak) og ind i bilen kom jeg, da det lige der virkede mere overskueligt for mig at fortsætte min færd, end at drøne ind og skifte “bowser“…

Og det kunne jeg så sidde og fortryde HELVEDES bittert, da jeg, inden kalvebod Brygge-strækningen var passeret, ikke mere kunne mærke mit højre ben! Blodtilførelsen var simpelthen lukket af oppe omkring hoften, og jeg rev mig i det nyglattede garn og råbte: “JEG ER LAAAAAAAAAAAAM!”

Med jævne mellemrum sad jeg og bankede lidt på højre lårbasse, for at få det til at vågne op af sin søvn, mens der kørte små rædsels-scenarier inde i mit morgen-tågede hoved omkring koldbrand og ambutering af lemmer!

På job kom jeg dog, og hvis mine kolleger undrer sig over, at jeg lavede en lyn-exit lige over middag, så er forklaringen den, at jeg ikke havde mere arbejde, der kunne udføres i stående position!

Stå-bukser….

Kender du det??

11. Nu lider jeg generelt ikke af HF (Horribel Fod-odøøøør’), men i min samling af sko og støvler, har jeg et par boots, som på ALLE måder er superfede og fantastiske, bortset fra én ting… DE STINKER AD RØVEN TIL, så man skulle tro, noget havde lagt sig til at uddø nede i dem!

Eller…det vil sige, de stinker først af dødt kød i forrådnelse, når jeg tager dem AF, så en ABSOLUT afgørende faktor for at tage dem på er, at jeg INGEN planer har efter job, og kan tage LIGE hjem, hidkalde Civilforsvaret til at varsle naboer med megafon, iføre mig gasmaske og sætte diverse andre sikkerhedsforanstaltninger i værks inden jeg til sidst kan lyne støvlerne af mine under-stænger, Lade Rulle-Marie køre sokkerne til Kommune-kemi og sidde med fødderne i klorin resten af aftenen, mens støvlerne står til af-stinkning inde i en skammekrog i et fjernt hjørne af Sydhavnspaladset!

Smelly Boots og jeg er bare “a match made in FREAKING hell“!

Kender du det?