Da politiet efterlod mig med min stjålne, men nu genfundne beautybox nede i Valby-parken torsdag morgen, var det med beskeden: ”Du har 48 timer til at få din bil transporteret væk herfra!”
Jeg fik betuttet sagt: ”Javel, hr. betjent!”, og jeg må have set en anelse fortabt ud, for inden betjentene satte sig ind i patruljevognen og forsvandt, var det med de trøstende ord: ”Du kan godt forlade bilen her lidt. Den bliver ikke stjålet igen… med mindre der altså kommer en ny biltyv forbi og kortslutter den!” (JA, HOHOHO, SKIDE SJOV BEMÆRKNING TIL TRAUMERAMT PRINSESSE! SKIIIIIDE SJOVT, HR. BETJENT!!!!) Stort smil fra betjente, og væk var de!
Der stod jeg så i en solstråle på en sti i Valby-parken og tænkte så det knagede, mens jeg gik rundt i frustrerede cirkler!
Er jeg medlem af Falck? Nej! Er jeg medlem af dansk autohjælp? Nej! Har jeg nogen venner med en kranvogn? Nej! Who you gonna call????? *indsæt lys i pæren her* AUTOTOPPEN!!!
Jeg ringede mit lille autoværksted op, og klagede min nød med en snert af panik, og verdens roligste stemme i røret sagde: ”Kom du blot herhen til os, så kører vi sammen ned og kigger på den! Vi kan garanteret starte den med en skruetrækker (?????), og dermed spare kranvognen!”
Jeg krammede den firhjulede glimmerdåse farvel og forsikrede den om, at jeg snart var tilbage igen (Har jeg et sygt forhold til den bil??), og gik hen til Autotoppen, hvor mine to mekaniker-helte stod klar, og splitsekunder efter var vi igen hos min efterladte bil.
Inden jeg overhovedet nåede at få luret tricket af, var motorhjelmen åbnet og mekaniker forsvandt ind i øse bevæbnet med skruetrækker og lyden af igangsat motor lød som sød musik i parken!
Tilbage på værkstedet fik vi endnu engang tilset skaderne, og efter adskillige skrækhistorier om andre biltyverier, kunne jeg konkludere, at min lille blå prut og jeg var sluppet billigt! Mine helte fortalte samtidig at jeg, uden selv at vide det, har kørt rundt med en PRICELESS hattehylde, idet den var intakt, og den slags er nærmest umulig at opdrive for folk, der gerne vil have isat monster-højtalere i en sådan.
Ergo, der går altså mennesker (og jeg vil være så fordomsfuld at påstå, at det KUN kan være mænd!!) rundt derude, hvis største ønske i livet er en intakt hattehylde fra en Mazda. Må jeg have lov at brøle: FÅ JER DOG ET FREAKING LIV, MAND!!! (Der er ER bare ting, kvinder ikke forstår, og for mig er ovenstående så AFGJORT en af disse ting!!!)
Nå, men mine superhelte vurderede, at hvis alle reservedele kunne skaffes samme dag, så ville den Royale karet være så god som ny efterfølgende dag, fredag, og den besked gjorde mig jo nærmest så ekstatisk, at jeg VIRKELIG skulle lægge bånd på mig selv, for ikke at føre begge hænder op på mine fede kinder og skrige hysterisk, som var jeg en teenagetøs, der stod forrest til en Beatles-koncert i 60’erne!
Klokken nærmede sig hastigt ti, og det var blevet tid til min exit, da jeg, trods turbulent morgen, jo stadig havde et job at passe, så jeg meddelte de to herrer, at jeg nu ville bevæge mig ud i det offentlige transportsystem.
Jeg ved ikke, om jeg ubevidst lød fortvivlet, da jeg nævnte det med offentlig transport, men i samme øjeblik, jeg havde sagt det, blev der råbt fra en mekaniker til en anden:
”Duuuu… den fiat derude… kan den køre længere end rundt om hjørnet?”
Og der blev svaret:
”JA, for fanden da… der skal bare lige skiftes den der *indsæt autoværksteds-udtryk her* vi snakkede om, så kører den sgu fint!”
Og der blev responderet:
”Så skift den lige, så kan vores unge dame her låne den, mens vi ordner Mazda’en!”
Få minutter efter holdt lånebil klar og der var jo kraftedme ikke et øje tørt på Sydhavnsprinsessen! A TRUE KLEENEX-MOMENT!!
På sådan en LORTE-morgen X 80, hvor FANDENS heldig er jeg så LIGE at have så ENESTÅENDE et autoværksted på hånden??? Autotoppen i Sydhavnen… jeg kan ikke skamrose dem nok! To helt igennem fantastiske gutter!
…og SÅ drønede jeg ellers igennem Kongens København til Hellerup iført en sort Fiat Punto, i en naiv tro på at farcen sluttede dér!
….men det gjorde den ikke!
…to be continued!
Så er det bare med at få krittet skoene, og spændt remmen, og få det tastatur masseret, jeg er helt blå i skærmen af spænding.. så kom nu…… søde søde, smukke og meget kloge prinsesse ;O)))))
NEEEEEEEEEEJ, HVOR I PRESSER!!!
Skal nok sætte mig ned og skrive lige så snart, jeg kan komme til det! I promise!
Jaaa du kan sq ikke blive ved med at trække den, kom til tasterne eller, måske skal du få dig en sekretær……….
Kom nuuuuuuuuuuuu! Dette er simpelthen en cliffhanger. Hvem myrdede JR? Det er ligegyldigt!!! Bare vi snart får fortsættelsen. Din “gæste-tæller” går sikkert bananas da jeg er inde hvert femte minut for at tjekke en fortsættelse…..
Vil du liiige nu komme til tasterne og få smidt fortsættelsen på skærmen…..
Jeg er ligeglad om hele kbh står i flammer, eller et af de kongelige hofkræ er igang med at aflive opladeren til din laptop….men jeg har sat med tilbageholdt åndedræt siden igår for at læse fortsættelsen på skandalen over alle skandaler, og jeg er ærligtalt ved at være lidt småblå i førerhuset……så please, skriv for pokker, skriv…
tør slet ikke tænke på hvad der kan ske, når du skal have savet grene at træet i forhaven, kan du ikke låne en cykelhjelm eller noget sikkerhedsudstyr hos mekanikeren ???
Vi har ingen mekanikere i familien !!!!! men vi har en bager, men ingen brød, så va’ !!!!!!!
Glostrupdronningen… Held er bare ikke noget jeg gør så meget i… Jeg synes, det er opreklameret! HAHAHAHA
Jeg vil godt påpege – hvis nogen tror disse skrevne linier fra prinsessen er opdigtede – så kan jeg FORVISSE OM AT DET ER DE IKKE, selv om det faktisk burde være ganske umuligt at have så mange “uheld” konstant. Selv jeg som søster er rystet – og bare vent, der kommer mere……… MEGET mere!! *LOL*
Betty… sorry, men det er nogengange svært at finde tid og ro til at skrive, når nu jeg har SÅ ACTIONPACKED et liv!!!! HAHAHA
Så jeg må ty til det ULTRA-billige “to be continued”-trick!! Det er Cheesy, jeg ved det godt, men nødvendigt!! *fnis*
DU – min søde….
er ved at udvikle dig til en totalt 80’er tv-serie cliff-hanger skribent. HA HA HA HA..
STORT!
Glostrupdronningen… Her, nap en kleenex… du om nogen ved jo, hvordan det ender! HAHAHAHA
Ikke et øje er tørt………….. *GGG*
Viksen…kunne ikke lige finde tid til skrive mere idag, så sorry… du bliver desværre nødt til at vente lidt på fortsættelsen!
Men uanset hvad, kan jeg STADIG anbefale Autotoppen i Sydhavnen. Til HVER en tid!!! 😉
Så kan du godt komme med den forsættelse, jeg sidder her og bider negle, hvilket er et stort problem, da min satans laptop pludselig bestemte sig for at klaske “låget i” *læs den dims inden i, der gør at skærmen kan stå selv, er gået i permanet strejke, fanden og hans pumpestok* så jeg er i krise, skal både skrive, holde satans skærm, bide negle, og sørge over elektronikken…selv om jeg anser mig selv for lidt af en multitasker, er der åbentbart grænser… selv for mig…. så det ville hjælpe kraftigt at læse om min kære prinsesses daglige sysler ;O)))))
P.s. Der er absolut ikke skyggen af pres, bare tag dig tid… :b
P.ps. Hvis jeg boede i nærheden af Sydhavnen, var der ingen tvivl om hvilket værksted jeg ville bruge…. med mindre der kommer noget kompromitterende i fortsættelsen ;O)
Michael… jamen, af hjertet tak! Nogen gange er tilværelse/oplevelser bare SÅ latterlige, at der ikke er andet at gøre, end at forsøge at anskue dem fra den humoristiske side!!! 😉
Venter nu i ekstatisk spænding på næste kapitel 🙂
Og tak for god og humoristisk læsning, selv om det ikke altid er sjove ting, du skriver om.