Da politiet efterlod mig med min stjålne, men nu genfundne beautybox nede i Valby-parken torsdag morgen, var det med beskeden: ”Du har 48 timer til at få din bil transporteret væk herfra!”

Jeg fik betuttet sagt: ”Javel, hr. betjent!”, og jeg må have set en anelse fortabt ud, for inden betjentene satte sig ind i patruljevognen og forsvandt, var det med de trøstende ord: ”Du kan godt forlade bilen her lidt. Den bliver ikke stjålet igen… med mindre der altså kommer en ny biltyv forbi og kortslutter den!” (JA, HOHOHO, SKIDE SJOV BEMÆRKNING TIL TRAUMERAMT PRINSESSE! SKIIIIIDE SJOVT, HR. BETJENT!!!!) Stort smil fra betjente, og væk var de!

Der stod jeg så i en solstråle på en sti i Valby-parken og tænkte så det knagede, mens jeg gik rundt i frustrerede cirkler!

Er jeg medlem af Falck? Nej! Er jeg medlem af dansk autohjælp? Nej! Har jeg nogen venner med en kranvogn? Nej! Who you gonna call????? *indsæt lys i pæren her* AUTOTOPPEN!!!

Jeg ringede mit lille autoværksted op, og klagede min nød med en snert af panik, og verdens roligste stemme i røret sagde: ”Kom du blot herhen til os, så kører vi sammen ned og kigger på den! Vi kan garanteret starte den med en skruetrækker (?????), og dermed spare kranvognen!”

Jeg krammede den firhjulede glimmerdåse farvel og forsikrede den om, at jeg snart var tilbage igen (Har jeg et sygt forhold til den bil??), og gik hen til Autotoppen, hvor mine to mekaniker-helte stod klar, og splitsekunder efter var vi igen hos min efterladte bil.

Inden jeg overhovedet nåede at få luret tricket af, var motorhjelmen åbnet og mekaniker forsvandt ind i øse bevæbnet med skruetrækker og lyden af igangsat motor lød som sød musik i parken!

Tilbage på værkstedet fik vi endnu engang tilset skaderne, og efter adskillige skrækhistorier om andre biltyverier, kunne jeg konkludere, at min lille blå prut og jeg var sluppet billigt! Mine helte fortalte samtidig at jeg, uden selv at vide det, har kørt rundt med en PRICELESS hattehylde, idet den var intakt, og den slags er nærmest umulig at opdrive for folk, der gerne vil have isat monster-højtalere i en sådan.

Ergo, der går altså mennesker (og jeg vil være så fordomsfuld at påstå, at det KUN kan være mænd!!) rundt derude, hvis største ønske i livet er en intakt hattehylde fra en Mazda. Må jeg have lov at brøle: FÅ JER DOG ET FREAKING LIV, MAND!!! (Der er ER bare ting, kvinder ikke forstår, og for mig er ovenstående så AFGJORT en af disse ting!!!)

Nå, men mine superhelte vurderede, at hvis alle reservedele kunne skaffes samme dag, så ville den Royale karet være så god som ny efterfølgende dag, fredag, og den besked gjorde mig jo nærmest så ekstatisk, at jeg VIRKELIG skulle lægge bånd på mig selv, for ikke at føre begge hænder op på mine fede kinder og skrige hysterisk, som var jeg en teenagetøs, der stod forrest til en Beatles-koncert i 60’erne!

Klokken nærmede sig hastigt ti, og det var blevet tid til min exit, da jeg, trods turbulent morgen, jo stadig havde et job at passe, så jeg meddelte de to herrer, at jeg nu ville bevæge mig ud i det offentlige transportsystem.

Jeg ved ikke, om jeg ubevidst lød fortvivlet, da jeg nævnte det med offentlig transport, men i samme øjeblik, jeg havde sagt det, blev der råbt fra en mekaniker til en anden:

”Duuuu… den fiat derude… kan den køre længere end rundt om hjørnet?”

Og der blev svaret:

JA, for fanden da… der skal bare lige skiftes den der *indsæt autoværksteds-udtryk her* vi snakkede om, så kører den sgu fint!”

Og der blev responderet:

”Så skift den lige, så kan vores unge dame her låne den, mens vi ordner Mazda’en!”

Få minutter efter holdt lånebil klar og der var jo kraftedme ikke et øje tørt på Sydhavnsprinsessen! A TRUE KLEENEX-MOMENT!!

På sådan en LORTE-morgen X 80, hvor FANDENS heldig er jeg så LIGE at have så ENESTÅENDE et autoværksted på hånden??? Autotoppen i Sydhavnen… jeg kan ikke skamrose dem nok! To helt igennem fantastiske gutter!

…og drønede jeg ellers igennem Kongens København til Hellerup iført en sort Fiat Punto, i en naiv tro på at farcen sluttede dér!

….men det gjorde den ikke!

…to be continued!