Mandag:

Med garn, der ville have lignet kulsort candyfloss, hvis jeg havde stukket en træpind i det, og lidt indtørret havregryn i mundvigen (der muligvis kunne have lignet opkast), bød jeg gæster til ledelsen velkommen denne morgen. Kunne man være så heldig og håbe, at det signalerer:

1) afslappet og uformel atmosfære?

2) at jeg har så travlt, at jeg VIR-kelig ikke har tid til at tage mig af bagateller såsom dårligt hår og madrester i fjæset?

3) en kombination af de to ovenstående??

Og ikke:

4) total underfrankeret, inkompetent afdelings-karklud, der burde købe sig en kam og en hagesmæk og i øvrigt melde sig på kommunen og i frivillighedens navn få sig en værge!

Tirsdag:

Man ved det bliver en HELT speciel dag, når den vigtigste fællesmail inden middag har følgende ordlyd:

”Advarsel til alle: Hvis du vil undgå at dit røvhul trækker sig sammen, som et skrumpehoved fra Ecuador og bare gerne vil slippe for et ansigt fortrukket i noget, der ligner et æble, der har ligget i 2,5 år uden opsyn…. så lad være med at spise de smukke, fristende blommer fra frugtkassen…Fy for FANDEN, de er sure!!!”

Personligt ville jeg ønske advarslen var faldet NOGET tidligere, eftersom jeg allerede var blevet lokket i fordærv af blommernes smukke ydre med kæber i total baglås resten af dagen, som følge…

Frugt er farligt!!!

Onsdag:

Irriterer mig grænseløst over, at posten bliver ved med at stjæle de gule postbakker tilbage, jeg har stående på mit kontor, som jeg helt selv har nakket og tiltusket mig på mest lyssky facon over en længere periode… IIIIH… jeg BRUGER dem faktisk, NÅ!!!

Torsdag:

Ser mig, midt på formiddagen, nødsaget til at spørge min søster til råds med følgende mail:

”Er kommet på job uden BH, og selvom der ikke er meget at stritte med, så stritter det, der er, ret meget og uhensigtsmæssigt… Tror du pakketape på hver dippedut kan reducere stritteriet, eller kommer det bare til at se herre-mærkeligt ud under T-shirten?”

Fredag:

Trofaste læsere vil vide, at jeg, som hovedregel, kun… ahem hoooost… laver blomster derhjemme, men der KAN jo engang imellem gå lidt koks i rutinerne for selv den bedste eehm… ”gartner”, og man kan dermed pludselig stå i en situation, man ikke har mulighed for at fravælge! (uden at lugte fælt resten af dagen i hvert fald!!)

Derfor starter arbejdsdagen med store brune tanker om, hvorfor det LIGE er, at man skaber et lokum, der er SÅ fancy og SÅ smalt i afløbet, at det ikke er til at skide på, uden at stå badet i angstens sved over, om det man har lavet var for stor en mundfuld for porcelæns-tronen… (Okay, okay, Pardon…”mundfuld” er måske ikke JUST det mest velvalgte udtryk i denne sammenhæng!!! ) …om man denne fredag skal være dagens heldige vinder af braun über-fluss, chokolade-tsunami eller blot højt kakaovand i kummen, MED MIIIIIINDRE man selvfølgelig bider over og fordeler hele forestillingen over flere skyl!

Jeg siger bare: Hvad koster det ikke på sigt i tid, vand og penge? (og i psykologhjælp til mig, for at komme mig over mine toilet-traumer)

Overvejer mail til ledelsen!!