Som OM at min nye tilværelse uden Greven ikke føles VEL udfordrende nok i disse tider… men nej nej, det er SKVALDHYLEME ikke nok! Jeg SKAL åbenbart udfordres lidt ekstra i disse dage!!

Uanset om det er en eller anden fucking amatør-buddhist, der sidder et sted og sprayer dårlig karma og vibes ud, som landmænd spreder gylle i Sædballe og jeg tilfældigvis står kronisk liiiige i “skud-linien“, ELLER det blot drejer sig om tilfældighedernes spil, så må der under alle omstændigheder godt lige skrues HULENS alvorligt ned for Happy Hour angående latterlige hændelser, jeg skal udsættes for!!!!

Måske sker det hele, for at skabe en tryg stemning for mig…. for at give mig en fornemmelse af, at AAAALT nu igen bliver som i de goooooooooode gamle dage, hvor kaos for alvor var min “partner in crime“….Altså: Et HELVEDE!!! *Indsæt dommedags-musik her* Anyway… det kommer jo jer læsere til gode, så her er:

Top 5 over 5 dages mentalt udfordrende hændelser!

1) Mandag aften kaldte min guddatter mig for “manden“!! (Måske ser jeg hende for lidt, måske er hun senil dement i en alder af 2 år, måske er det ved at være tid til at blege det overskæg igen!)

2) Tirsdag lykkedes det mig at køre for langt med bussen, og måtte gå tilbage, trods det faktum, at jeg har trykket stop og stået af ved samme stoppested i over otte år.

Måske skyldes denne fadæse, at jeg kom lidt uheldigt fra start, da jeg allerede ved påstigning brillierede med fumlende fremvisning af buskort, OG samtidig lavede det klassiske trick: at hive to tamponer med op fra dybet!

Til alt held benytter jeg p.t. nogle, der har ekstremt farverig indpakning, og som i farten (for svagtseende og…ehm…andre blinde) KUNNE forveksles med Candy-bars.
Overvejede et split-sekund at dele dem ud til de nærmeste medpassagerer, i et panisk forsøg på at sænke pinligheds-faktoren, men valgte i stedet, på den der fortrolige “det bliver mellem os“-måde, at hviske “chokolade” til buschaufføren, i en synkron kombination af et blink, et hurtigt rynk med næsen og et let “No big deal“-træk på skulderen, hvorefter jeg moste stængerne ned i tasken igen og på allerbedste mormor SLASH filer på sav-facon, nynnede, anstrengt men højlydt, ned igennem bussen, for VIRKELIG…kun at opnå en understregning af, at det IKKE var candy-bars, jeg lige havde jongleret med.

“Og Oscar’en for årets bedste overspillede rolle går til……” *Indsæt lyden af et øv-horn her*

3) Onsdag driblede jeg ned til dyrehandleren, hvor jeg blev mødt af Sydhavns-Stewart på speed, som udover sit andet fuldtidsjob (daglig indtagelse af to kasser guldøl), havde fået lov til at hjælpe lidt til i biksen, og derfor PLUDSELIG (som i VOLIA og VUPTI!) var transmogriffet om til at være katte-eksperten over alle katte-eksperter… ihvertfald i hans lille humleduftende verden!

Jeg har ikke mere end blot NETOP lokaliseret kattemads-hylden (på de knap 4 kvadratmeters butik), før hans mundtøj kørte som en Gatling-gun in action:

ErDeUdeEllerInde ErDeLanghåredeEllerKorthårede UngeEllerGamle TykkeEllerTynde HarDeProblemerMedEndetarmen (???) SlåsDe GiverDeDenGas ØrlerDeHår DeErSguKæreDeDyr (her savnede jeg faktisk en herrebøvs! Det ville have passet RIGHT in!) JegTrorSguDuSkalVælgeDette!”, hvorefter han stolt peger på en sæk (som IKKE var mig i dette tilfælde), uden at jeg rent faktisk har fået et ord indført under ord-angrebet.

Forholdsvis målløs får jeg muligvis ødelagt den (Læs: hans) gode stemning ved at pege på den ti kilos pose, jeg rent faktisk VED, jeg skal have. (og som i øvrigt havde et stort shiny-gult 100 kroners rabatmærke på…KATJIIIIIING…tillykke til miiiiiiig!) Han gav dog ikke op, og startede en ny ord-salve:

“HvordanOpbevarerDuMaden StårDetIPosenEllerIEnSpandMedLåg DetSkalVæreSpandMedLåg PosenErNogetLort SpandMedLågErDetEnesteRigtige OgSpandMedLågFølgerMedIDenneUge”, for derefter at forsvinde ud bagved.

Her bed jeg mig imaginært i knoerne og tænkte “sig spand med låg en gang til og jeg skridt-prygler dig til valnødderne knækker!”

Frem kom en MONSTER-spand (MED låg), som Amin Jensen ville kunne BO i og på et nanosekund var ti kilos sækken tømt i spanden og Karsten Klaphat lignede en, der havde lyst til at råbe “TA-DAAAAAAAAAAH!”, da han kiggede op, efter at have klasket låget fast.

Jeg drejede om på hælen, forholdt mig rolig og betalte, mens jeg gentagne gange beroligende sagde “numensas” indeni mig selv, for ikke at høre på hans:

“ErDeLoppeBehandlede GiverDuDemVådMad HarDuPrøvetDisse HvadMedLegetøj FiskestangHoppeboldActionMus (???) kanintunnel” (Måske mente han Canine Tunnel? Man kan ikke vide det!)

Jeg greb badekarret (med låg) og prøvede (uden overvældende succes) at løbe ud af etablissementet. Halvt ude af døren på trappen op til friheden, blev der råbt:

HVADFORNOGETKATTEGRUSBRUGERDU? DETDERKLUMPER? VIHARKATTEGRUSMEDSMÅOGSTOREPERLER…”

Jeg fortsatte blot min flugt, og bliver nu nødt til at købe lejligheden ved siden af, for at få plads til…… FUCKING STOR SPAND MED LÅG!!!

4) Torsdag nåede jeg (som nogle af jer allerede har læst på facebook) at svovle, panikke, få hysterisk anfald, få (endnu flere) grå hår, semi-flæbe, udføre skrige-terapi, smadre en negl og næsten knække en nøgle i desperation…inden jeg opdagede, jeg ikke stod ved min egen opgang!

5) Fredag morgen blev der pakket til weekend-trip, og sad hele dagen på job og havde den der irriterende sneaky fornemmelse af at have glemt noget vigtigt (hvilket jo er en FULDkommen absurd tanke), men eftersom rejsen skulle foretages direkte fra arbejde af, var det ligesom omsonst at bruge dyrebar tid på at spekulere i det.

Glostrupdronningen fik da også trøstende meldt ud at “ligegyldigt hvad du har glemt, så kan du jo altid bare låne det af mor….” Der blev lidt stille efter den sætning, mens Miss lots-of-Brain-Capacity her grublede, hvorefter jeg dej-bleg i ansigtet hviskede “PLEASE, lad det ikke være trusser!”

WHAT A CLIFFHANGER, EY FOLKS???! 😀 And what a FREAKING week!!

Håber Fyn har god karma i overload til mig… Jeg trænger i DEN grad!