…der ikke behøver at gentage sig foreløbig…på en og samme dag!
1) Nu har det aldrig været nogen særligt velbevaret hemmelighed, at jeg er født blæreløs… (personligt er jeg overbevist om, at den blev stjålet og solgt på det sorte marked! Er SIKKER på Royale blærer er i høj kurs!) …hvilket kan gøre det til en nærmest videnskabelig proces og ikke mindst en voldsom planlægningsmæssig udfordring, hvad enten jeg skal en tur i biffen, en tur i beautyboxen eller bare en tur ud i køkkenet.
“Når man skal, så skal man“…og det er så sandt, så sandt! Bortset fra, at når jeg skal, så…har jeg, ja, næsten allerede….NÅ, lad nu det ligge!!!
Pointen er, at jeg grundet ovenstående, har udviklet en formidabel hjemme-teknik (med streg under “hjemme”), som går ud på, at fra jeg rejser mig fra, lad os sige, den polstrede i Riddersalen (Ja, det er så der, jeg har valgt at placere MIN sofa) til jeg rent fysisk ER ved målet, den Royale kloakudledning, så HAR jeg allerede på vejen derud, i dybeste koncentration, gjort forarbejdet: Bælte, knapper, lynlås, you name it, er i den grad flået op og jeg er praktisk talt allerede barrøvet, når jeg når destinationen, og VUPTI… ingen sidste øjebliks drilsk tekstil-panik-roderi (med mindre man selvfølgelig glemmer at slå låget op, men det gør man kun én gang), for at nå det, jeg nu skal nå! Det beskrives måske faktisk bedst som Pingvin-metoden!
Det er ikke yndigt, det er ikke elegant og det er IHVERTFALD ikke noget, der skal praktiseres andre steder end i de private gemakker…deraf ordet “HJEMME“-teknik!
Men SÅ var jeg så på arbejde idag…
*indsæt kunstpause her… og stop så det forbandede fniseri*
Jeg ved ikke, om jeg skal være bekymret eller glad over, at jeg føler mig så meget hjemme på arbejde, at jeg lige pludselig fandt mig selv i FULD firspring og i voldsomt favntag med hjemme-teknikken, drejende om et hjørne med kurs mod porcelæns-stolen, for blot at blive mødt af en halv salgsafdeling på vej til frokost!!!
Så så man KRAFTEDME lige prinsessen stå der stivnet med åbent bælte og lynlås, et splitsekund fra at flashe den hvide måge den sidste meter hen til målstregen!!! Et syn jeg ikke tror, nogen havde overlevet, HVIS det ikke lige tilfældigvis var fordi jeg, hurtig som en ninja, hev kraftigt ned i A-figurs-blusen, for at dække over foretagenet, og derefter pløjede mig vej igennem masserne og nåede i sikkerhed bag låst dør! (træk og slip fik LIGE dér en helt ny betydning!!!)
Jow jow, man forstår så FANDENGALEMIG SANDELIG at flytte fokus, hvilket fører til punkt 2 på listen over ting, der ikke behøver at gentage sig foreløbig!
2) …for i sikkerhed på lokums-arealet, får jeg så kigget mig selv i spejlet! *lukker øjnene og kawabonga’er gentagne gange mig selv i hovedet med en imaginær møg-greb*
For at fejre, at det var 3. pinsedag på en tirsdag (det er det som regel!), havde jeg taget en ALVORLIGT nedringet A-figurs-bluse på, dog, af bitter erfaring, med tækkelig og dækkende stroptop indenunder (altså, når man har SÅ flyvske myggestik, som jeg har, så må en kvinde gøre sit for at holde styr på dem).
Hvad jeg dog IKKE havde forudset i morgenens tøj-lotteri var, at jeg senere på dagen ville give den som FREAKING buksetrold med SÅ meget hiv og sving og tingeling i nedringet bluse… på åbent gangareal… ved højlys dag… MED uforudsete (og ikke mindst ufrivillige) tilskuere til et GLANS-show Avantgarde af de helt store, så da jeg står derude ved spejlet, opdager jeg, at A-figurs-bluse, efter hård behandling, nu er decideret pyramide-formet og udskæring først stopper i navle-niveau, strop-top, hvis primære OG fornemste opgave var at dække og nedtone dyb udskæring til passende job-dresscode, har mistet al elasticitet i stropperne, og det eneste, der sådan set er, hvor det skal være på dette tidspunkt, er den udkørte, hudfarvede BH, som lystigt flasher sig frit og løsgående i klinkerummet’s ucharmerende spotlight. GREAT!!!
Resten af dagen går med at forsøge at dække hele brystpartiet med et tyndt strimlet tørklæde…og undgå salgsafdelingen!
3) For at fuldende SLASH afrunde 3. pinsedag’s katstrofale tøj-scenarier, havde jeg så også lige oven i kronjuvelerne valgt at kaste mig i et par sko, som er et enkelt nummer for små til Prinsessen (De havde ikke min størrelse…men de var guldfarvede…OG SÅ SNAKKER VI IKKE MERE OM DET!!).
Fire skridt fra Sydhavnspalæet lærte jeg så lektien, at alt for små sko krydret med alt for tykke sokker og alt for lange tånegle, ER og BLIVER en FUCKED UP LATTERLIG kombination, som jeg blev mindet om for hvert skridt… dagen igennem… helt til fyraften!
TAK for ingenting, garderobe!!!
Stylist søges!
hmmm, vent et par dage så kommer der nok et sløret mobilfoto sendt anonymt fra salgsafdelingen… Den slags kommer altid frem.
Godt at du er tilbage, har savnet et godt grin.
c.p. Lige nøjagtig DET snapshot, er jeg sgu glad for at DK’s royale ugeblad ike fik fat i!!! 😀
Men du har ret i, at så længe jeg er ansat, så ved man ALDRIG hvad arbejdsdagen byder på! Men jeg tror dog at jeg gør alle en tjeneste ved at lade ovenstående episode være en enkeltstående en af slagsen!
Man vender ryggen til i kort tid og så regner der simpelthen indlæg ned så man får lyst til at skifte navn til noah og snuppe et hurtigt tømrerkursus…
Jeg kan ikke helt gennemskue om det er en velsignelse eller forbandelse at være i den salgsafdeling, med udsigt til snart det ene snart det andet.
Tænk på dit enorme bidrag til arbejdspladsen, det er den slags som gør at folk dukker op igen dagen efter. Ikke fordi de gide lave noget, men fordi de ikke vil undvære næste episode af showet. Har nogen ringet efter billed bladet?
Yes og yes!!! OG så satser jeg på at få en mere heldig dag på job imorgen, sådan rent tøjmæssigt…og vil forsøge at få opførsel af privat toiletfascilitet tilknyttet mit eget kontor trumfet igennem! Jeg tror det ønske vil blive imødeset med kyshånd efter dagens stunt… 😀
Nu er spørgsmålet, smider du tøjet og bliver hjemme resten af dagen? :-)))