Knapt har beautyboxen fået udbedret sine skader, før jeg er tilbage i sædvanlig motorisk udfordret stil, og selv har været udsat for et par skader eller tre!

Here goes:

1. I lørdags til familiesammenkomst på Fyn, udfordrede nevøer og niece mig i basketball, og DET sagde jeg ikke nej til. BIG mistake!

Jeg lod selvfølgelig hele selskabet vide, at nu gik jeg ud og bankede ungerne i basket, hvortil bekymret fader udbryder: “Du kan da ikke spille i KÅ-BØJ-støvler!!!” Jeg afleverede dertil en grimasse, der signalerede “VISSE VASSE“, og strøg ud på gaden kæk og høj i hatten.

Tre et halvt minut senere vendte jeg humpende tilbage med hudafskrabning på knæet og asfalteksem i begge håndflader efter et ankelvrik i cowboystøvlerne, som endte i et akavet sidelæns rullefald til stor morskab for ungerne!

2. Samme eftermiddag, da jeg var kommet mig over mine asfaltskader, tænkte jeg, at stangtennis da var noget af det ufarligste, og jeg begyndte at udfordre familien! BIG mistake!

Efter et par gode opvarmningskampe, kom den vigtige æreskamp mod Glostrupdronningens gemal. For SATAN, jeg gav den gas, og LIGE midt i en total afgørende smash lykkedes det mig på MYSTISKE vis at VOLD-smadre det massive plastic-bat ned i venstre hånds langemand, med komplet følelsesløs fingertip og sorte prikker for øjnene som resultat. Der sluttede stangtennis-karrieren så for den eftermiddag!

(Jeg vil lige sige til mit eget forsvar, at jeg den eftermiddag altså også nappede en omgang have-badminton UDEN skader, iført min svigerindes LIDT for små gule træsko!!)

3. I går ville jeg så LIGE nappe en pakke på afveje i forbifarten på den der casual og snuptagsagtige facon med en hånd. Jeg greb om pakken med højre hånd, men lige i det jeg løftede den op, fornemmede jeg lynhurtigt, at den var tungere end jeg havde regnet med og jeg sendte derfor SAMTLIGE fingermuskler på hårdt arbejde, og klemte hårdt til for ikke at tabe forsendelsen, inden jeg fik venstre hånd ind i kampen, for at hjælpe til!

Det nåede jeg ikke, inden tyngdekraften tog over, pakken smuttede ud af mit (ellers faste) greb og i nedturen flåede den, IKKE kun kunstig, men også min rigtige tommelfingernegl af halvt nede på neglefladen, så de (kunstig og naturel negl) hang og dinglede i en flosset neglerod!

*AAAAAAAAAAAAAAAAARRRRRGGGGGHHHHHH*

Glem AAAAAAAAAAAAALT om asfalteksem og gennemtæsket langemand! HER, i negletilfældet, var der tale om smerte så voldsom, at mit skrig kunne måles på richterskalaen, og hvad der gjorde mindst lige så ondt var, at negleklinik ikke kunne fremtrylle en Emergency-tid til mig og min blødende tommeltot før på fredag!

COOOOME OOOOOOOOOON, altså!! I’m DYING here!!! Smadret negl, tid NUUU!!! (De tager åbenbart ikke min prinsessen-titel særligt alvorligt derinde i negle-biksen!! *hmprfh*)