Godt så… så var det store og kleenex-krævende gensyn med den Rullende Royale Roulade overstået, og jeg begav mig som sagt på motorvejen til Glostrup-palæet, for min søster og jeg havde en fræk aftale med T.Hansen!

I det forgangne døgn, der var gået, siden Kareten blev stjålet, genfundet, repareret og til sidst udleveret til den gladeste ejer i verden (MOI!), havde den maskuline halvdel af regentparret af Midtfyn, min far, ringet og brølet ”HAR DU KØBT RATLÅS NU???” sådan cirka hvert femte minut, og hver gang havde jeg måtte svare nej, for hvornår FANDEN skulle jeg have gjort det?

Men NU blev der gjort noget ved sagen. T.Hansen here I come!

Efter grundig rådgivning af kyndig *ahem host* T.Hansen –menig, som egentlig bare sagde, at det var ligegyldigt, hvad jeg valgte, gik jeg efter ”BATTET”, for som Glostrupdronningen og jeg blev enige om, så kunne det også bruges i nødstilfælde, når det IKKE sad på rattet!

Vi burde nok have stoppet shopperiet dér, men vi kom til *ups* at gå skridtet videre, da vi faldt over fire sorte måtter med kongeblå flammer på… På en skala fra et til ti, hvor cheesy er DET så lige?? Sådan cirka ti plus, så DEM måtte jeg jo eje, og der stod jeg så… med måtter under armene… (hvorfor lyder det bare HELT vildt forkert??) …på vej til kassen, da vi synkront fik øje på det måtte-matchende sæde-indtræk!!! *gisp-hvin-skrig*

PIMP MY RIDE!!!

Resten af eftermiddagen stod Kronprinsen af Glostrup og undertegnede så med røven ud af hver vores side af Beautyboxen og iklædte øsen de nye klæder, og til sidst, ABSOLUT HELT OG ALDELES færdige af grin over det endelige resultat, kom Glostrupdronningen med kronen på værket: Et sæt nye terninger til forruden! *endnu et kleenex-moment*

JAAAAAAAAMEN altsååååå, man skulle nok have været der, men det var bare TOTAAAAAAL grineren, med fare for at lyde som en teenage-tøs! (Men det er jeg jo også næsten! *hooost*)

Da vi var færdige med at stå og beundre det endelige resultat af pimpe-arbejdet, begav vi os ind i Glostrup-palæet og faldt sammen i de Royale divanesere, hvor jeg af uvisse årsager kom til at sidde og studere den håndskrevne værkstedsregning lidt nærmere!

Mit blik faldt på tallet ud for ”Arbejdsløn”, som lød på 1187 kr. og da beløbet ud for ”At betale” hed 1147 kr., kunne selv jeg, tal-mongolen af 1. divsion, fornemme at noget var forkert, og min KNIVskarpe hjerne begyndte at regne… der var ET eller andet helt galt!!! Efter sammenlægning af samtlige tal på regningen viste det da sig også, at mine mekanikerhelte havde snydt sig selv for 800 kr.!

Med fare for at lyde fordomsfuld, er der sikkert en del ude i verden, der ville gnide sig i de små fede hænder og tænke: ”SUUUUR RØØØØV FOR DEEEE-HEEEEM!”, men jeg er jo KRAFTEDME så ærlig, at jeg undrer mig over, at der stadigvæk ikke er vokset vinger ud af ryggen på mig!

Jeg kunne SLET ikke have det, for det lille sydhavnske værksted havde simpelthen behandlet mig, som den prinsesse, jeg bilder mig ind, jeg er, været SÅ ufatteligt søde og hjælpsomme og nærmest stået på hovedet for hurtigst muligt at hjælpe mig i min bil-nød, at jeg VIDSTE med mig selv, at jeg ALDRIG ville kunne bruge dem igen, uden den ONDESTE samvittighed over at have kendskab til denne regnefejl.

De fortjente FANME de penge, for nu er det jo ikke ligefrem de VILDESTE priser, de to mekanikere holder sig! De kunne sgu snildt have skrevet 3500 kr. på regningen, og jeg ville STADIG have betalt den, da jeg ikke har den FJERNESTE idé om værkstedspriser!

Så der var sådan set overhovedet ingen tvivl i mit sind, og da weekenden var overstået og mandagen kom, kørte jeg ENDNU engang Beautyboxen hen til værkstedet, hvor jeg fangede senior-mekanikeren. Jeg viste ham regningen, og lirede hurtig en (indøvet) blærerøvshovedregning af, hvorefter jeg stak ham de manglende 800 kroner.

For en gangs skyld var det nu mekanikeren, der lyste op som et lys-show, og han takkede mig mange gange, og indviede mig i, at de garanteret aldrig ville have opdaget fejlen, men det gjorde JEG, og jeg har nu mekaniker-venner for livet!!! AUTOTOPPEN FOREVER!

Jeg kørte derfra med VERDENS bedste fornemmelse i maven…på trods af, at jeg lige havde punget yderligere 800 bobs ud, men jeg havde det så ubeskriveligt godt på egne og mekanikernes vegne, at det var KLART det værd!

Og det var så slutningen på Sydhavns-Sabotage-føljeton’en… nu har Beautyboxen vist også så RIGELIGT fået sine fifteen minutes of fame…for denne gang! 😉