Well, tilbage til det FANTASTISKE scenarie i Sort Fiat Punto med død motor i højresvingsbane ved Scandic hotel i Sydhavnen!

Der hærgede nu LYNCH-stemning blandt trafikanterne omkring, og jeg valgte at gå ud af bilen og ringe Glostrupdronningen op, for

1. At få tiden til at gå indtil mekaniker kom til undsætning,

2. At forsøge at sende et signal til trafikken om, at jeg arbejdede på sagen (de kunne jo ikke vide, hvem jeg snakkede med!) og

3. At få et billigt grin sammen med Scwesterlein over, hvor FUCKING LATTERLIGT uheldig, jeg er!

PLUDSELIG tårnede en KÆMPE jeep op på cykelstien på Punto’ens højre side, og ud trådte, badet i imaginært hvidt lys og englesang (JA, jeg blev KRAFTEDME nærmest religiøs lige dér!), VERDENS ULTIMATIVT MEST søde, lille kvinde, som sagde:

”Ved du hvad, jeg har lige købt et slæbetov! Skal vi ikke lige prøve at se om det virker??”

HAAAAAAAAAAAALLELUJAH, JOW, GU’ SKAL VI DA, GU’ SKAL VI DA!!!

I løbet af nul-komma-fem var slæbetov monteret på henholdsvis jeep og død Fiat og endnu hurtigere blev jeg slæbt ”Off Road” og plantet på fortov SLASH cykelsti. Jeg takkede AF HJERTET den søde kvinde. Jeg kunne have VOLD-krammet hende, selvom jeg kun er krammetypen overfor mine ALLERnærmeste, men jeg nøjedes dog med at takke hende på grænsen til det pinlige, hvorefter hun igen kravlede ind i Monster-jeep og forsvandt.

Få minutter efter fik jeg så IGEN fortovsbesøg! Mekaniker-helt meldte sin ankomst, og den ældre herre må efterhånden tro, jeg er forelsket i ham, for jeg lyste igen op som et amerikansk, lyspære-befængt juletræ, ved synet af ham.

Han strøg lige ind i Punto og drejede nøglen i tændingen, og jeg tænkte: ”Hvis han formår at starte den øse nu, så giver jeg mig til at skrige, og jeg holder ALDRIG op igen!”

Men død Fiat forblev død Fiat, og da han åbnede motorhjelmen og lyttede grundigt til motorens lyd, mens han igen drejede nøglen, sagde han: ”Der er masser af strøm! Det er gnisten, der er problemet! Gnisten er HELT væk!”, hvortil jeg FANDENS rap i replikken hurtigt og tørt responderede: ”Den effekt har jeg bare på folk! (og nu biler!)”

Storgrinende besluttede mekanikeren at lade død Fiat stå og hente den senere, for ikke at forsinke min genforening med Beautyboxen mere, end den i forvejen var, så EEEEEEEEEEENDELIG, langt om længe, sad jeg igen i en bil, der kunne køre, og før jeg fik set mig om, stod jeg, i et tårevædet øjeblik, face to face med min Royale skude!

OOOOOOOOOOOOH, hvilket lyksaligt moment det var at se den stå der midt i en solstråle i AL dens pomp og pragt og blå metal! Det havde været et turbulent døgn, men LIGE dér blev det hele glemt et par minutter, mens jeg nød synet af firhjulet glitterdåse tilbage hos mig.

Tilbage var der bare en værkstedsregning at betale, som overraskende nok lød på sølle 1147 kr.! Som den STOOOORE Flottenheimer, jeg er, stak jeg mine to helte 1200 kr. og sagde: ”Keep the change!” med jordens største smil i hele fjæset og blink i øjet, inden jeg stormede ud i potten, satte radioen i og drønede på motorvejen til Glostrup, for at tilbringe fredag aften med Dronningen, hendes gemal og kronprinsen (og en HULENS masse snak om min bil!)

Den sidste lille krølle på hele denne historie fra det virkelige liv, må I vente med til i morgen!

😉