Nu skal I bare høre en historie fra det virkelige liv i to dele!

Del 1:

Sydhavnsprinsessen er i denne tid i en slags selverklæret finansiel undtagelsestilstand i et forsøg på at komme den evige økonomiske ruin på bankkontoen til livs.

I teorien burde min konto, om ikke bugne af penge, men så ihvertfald være i støt stigende plusoverskud hele tiden, men i praksis…bliver træt bare af at TÆNKE på freaking praksis… i praksis har jeg fanme aldrig en Royal Reje og roder altid rundt nede i det brændende røde minusfelt, hvor kassekreditten ender!

Indrømmet… jeg ER et fjols med penge og har altid været det! Jeg har INTET spare-gen what so ever, har altid tusindvis af ting, jeg bare gerne vil have og masser af dårligt konstruerede undskyldninger for at købe en del af dem!

Men jeg bliver jo kraftedme stresset og lider af kronisk dårlig samvittighed over aldrig at have nogen penge. Jeg er tilsyneladende FULDKOMMEN støvsuget for evnen til at føre sund økonomi med mit månedlige rådighedsbeløb, så en mandag i marts måned satte jeg mig selv på penge-ration. Ja, jeg satte simpelthen sparekniven for egen strube og jeg turde ikke andet end at parere ordre! Jeg er nemlig en hård nitte!

Ideen var, at jeg hver mandag hæver et fastsat beløb og det skal vare ugen ud, og eventuelle overskydende ugepenge gemmes væk og spares sammen!

HA! Piece of CAKE, mand!!! Jeg må jodle, for det er FANNERME en genial idé…i teorien! For HOLD KÆFT, hvor er det latterligt at udføre i praksis!!!

Kunne jeg måske have forudset en regning på 1300 bobs til genoplivning af stationær computer? Det kunne det faste ugebeløb altså ikke klare, så der måtte ty’s til plastickortet!

Ugen efter stod jeg ved en tandlæge-disk og blev bedt om at hoste op med 800 spir for et par LATTERLIGE røngtenbilleder og en tandafhøvling! IGEN måtte plastickortet op og ud af pungen!

Hvor fast besluttet jeg så end er på at gennemføre ugebeløb-ideen et par måneder, så kommer der ALTID noget og vælter læsset for mig! Og skal LIGE hilse at sige, at de uger, hvor der skal fyldes krudt på Beautyboxen HELLER ikke er for sjove, hvad ugebeløbet angår. *indsæt dybt suk her*

, men i fredags tilbragte jeg eftermiddagen sammen med en veninde, og vi valsede på strøget i det gode forårsvejr og åd vidunderlig paradis-is (min is blev købt på venindes rabatkort, så jeg sparede hele TRE kroner!!! Klapper mig selv stolt på skulderen!).

Butikkerne gled forbi i lind strøm og hun spurgte et par gange, om jeg ikke skulle ind og kigge, og det kickstartede et GIGA anfald af mund-diarré, hvor jeg med ambitiøse vendinger, store armbevægelser og nærmest højtråbende af iver og beslutsomhed, prædikede løs om mit pengerationerings-projekt, hvor målrettet jeg var, hvor fokuseret jeg var på, at det skulle lykkes mig at vende min (selvforskyldte) dårlige økonomi, BLAH BLAH BLAH og Fanden og hans FUCKING pumpestok….

Jeg tror, at jeg og min nyvundne fromme indstilling til penge, var nået til det sted i min tale, hvor jeg bad om UD-PRÆG-ET forståelse for, at jeg de næste par måneder ville sige “Det har jeg ikke råd til!” sådan cirka 80 millioner gange, at alle måtte bære over med mig den kommende tid og YADA-YADA-YADA stolpe op og ned ad flere hellige omgange, da jeg ud af øjenkrogen spottede et par spidse røde støvler i strøgbutikken Scoop.

FØR: 1699,- NU: 799,-

*GYYYYYYYYYYYYS*

*SKRIIIIIIIIIG*

*HVIIIIIIIIIIN*

Hvordan ender dette lille drama? Læs med imorgen, når sidste del postes!