Hvorfor går spontane miniferier så stærkt??!

Men det var, hvad jeg trængte til efter sidste weekend’s forbandelser, som jo (selvfølgelig!) ikke kun blev ved min stationære computer’s pludselige hjerneblødning, der jo NÆRMEST endte med at forårsage en landsdækkende krise (underskriftsindsamlingen taget i betragtning), NÆ NEJ… hvorfor blive ved ÉN katstrofe?!

Lad dem dog flyde ind over mig i en lind strøm, som bæbrunt fækalievand ud af et kloakrør, så alt er som det plejer!!! For den ene forbandelse SKULLE lige partout bide den anden for hårdt i røven lørdag aften i sidste weekend, da jeg ville forkæle mig selv med en bytur og hankede op i et styks veninde plus kammerat!

Alt startede fint! Der blev serveret god mad, der blev hørt masser af musik og der blev snakket, voldgrinet og danset til MC Hammer under, for mit vedkommende, “une petit” indflydelse af en flaske tequila! langt, godt!

Da klokken nærmede sig midnat, begyndte vi at indse, at Østerbro-lokalerne, hvor i vi opholdt os, ikke var store nok til, at vi kunne udtrykke os dansuelt, så der blev hidkaldt en karet til at transportere os videre i byen!

Vores medbragte gentleman stormede i forvejen ned fra fjerde sal, for at holde karet’en, mens vi to tøser fik rettet garnet, make up’en, kavalergangen (jeg lod bare som om!) og fik klemt os ned i de høje stiletter…(bonus-info: mine udvalgte var mine ABSOLUTE FAVORITE sorte stiletstøvler med de obligatoriske 9 cm hæl, love ’em, love ’em, love ’em!)

Vi væltede så endelig ud af døren, Undertegnede forrest! Jeg følte dog ikke, at jeg blev HELT færdig med den Michael Jackson-sang, der blev slukket for, før sangen var nået til ende, så et sted mellem fjerde og tredje sal fik jeg den MAX BRILLIANTE ide, at jeg LIIIIIGE ville synge de sidste afsluttende strofer af sangen, som det musikalske GENI, tequilaen havde fået mig overbevist om, at jeg var SAMT krydre X-factor-scenariet med et par tilhørende Jackson-moves på de nedadgående trappetrin!!!

Og I kan sige, hvad I vil, men man kan altså SAG-TENS moonwalke i stiletter ned af trapper….bare ikke uden at det går galt, og da SLET ikke når JEG er involveret!

Det gik sgu ellers meget godt i en fem-seks trins tid, men i et lille pirouette-move, som selvfølgelig skulle have været afsluttet, på bedste Michael Jackson-vis, med et fast greb i skridtet, skred jeg lidt i stiletten! I et par lange sekunder så jeg en trist skæbne i øjnene, men fik fat i gelænderet og reddede derved mig selv fra frit fald!

Jeg reddede også min stolthed….hvis det IKKE lige havde været for den der *klonkklonkklonkklonkklonk—–KLONK*-lyd, efterfulgt at stilhed!

Synkront stak vi to tøser hovederne ud over gelænderet og da vores øjne landede på genstanden, der lå ned på anden sal’s trappeafsats, måtte vi lade et *GISP* undslippe vores læber, hvorefter vi måbende kiggede på hinanden med underkæber hængende nede på brystkassen, for afslutningsvis at bryde sammen i krampelatter, som ingen ende ville tage, da først virkeligheden gik op for os!

Nede på anden sal lå så min 9 centimeter stilethæl…og på et splitsekund var jeg indehaver af en støvle formerly known as my ABSOLUTE FREAKING FAVORITE, nu hæleløs med 5 søm stikkende ud af sålen, som stride hårstubbe i en ubarberet bikinilinie!

NU skulle man tro, at det kunne knække enhver forfængelig byturs-klar prinsesse, men når man er i selskab med et styks large og overbærende veninde plus et styks gentleman, så var der ikke så meget at diskutere!

Karet’en fik ordre om at sætte kursen mod Sydhavnspaladset, som jeg frekventerede med LYYYYYYNETS hast for at skifte fodtøj (KRAFTSTEJLME heldigt, jeg har mere end et par støvler!!!), inden turen LANGT om længe gik mod det udvalgte dansested, hvor festen så fortsatte til meget sent!

Da min chef efterfølgende mandag formiddag meddelte mig, at jeg havde 12 feriedage til gode, var jeg IKKE i tvivl… miniferie til mig NU!!!! Og det er en af årsagerne til, at jeg onsdag søgte tilflugt hos Regentparret af Midtfyn, mine kære forældre, til et par dages afslapning…som alligevel blev ret begivenhedsrige, men det må I vente med at høre om!

Nu kan I starte med at more jer over ovenstående!

(Nu mangler jeg så BÅDE sølvfarvede stiletstøvler og sorte ditto!!!! *GOSH*)