….febrilsk tastede jeg nummeret til Midtfynspaladset, og i samme sekund telefonen blev taget, pev jeg i falset: “faaa-haaa-aaa*hiksehulke*-aaar…mine sikringer sprænger hele tiden! Hvad skal jeg gøre?”

Hvad kan være mere fantastisk for et sæt forældre, end at få et krise-opkald fra hysterisk drama-prinsesse en fredag morgen kl. LORT????!

Jeg fik en smule kontrol over tonelejet i stemmen igen, og fik forklaret farmand, præcist hvad jeg netop havde gennemgået, OG gjorde ham samtidig opmærksom på den lille, men vigtige detalje, at jeg kun havde to styks “raske” sikringer tilbage på lager, så der var ikke plads til mange flere eksperimenter denne KAMPLATTERLIGE morgen!

Daddy Cool, min helt, Le Grande problemknuser, gennemgik stille og roligt og med enorm tålmodighed, hvad jeg skulle foretage mig, og mens han stadig var i røret, væltede jeg så rundt i min egen lille morgen-tåge og hev alt ud af stikkontakterne, satte en ny sikring i og startede så fra en ende af med at sætte alting til igen!

Det startede SÅ ufatteligt (og mistænkeligt) fint! Det hele virkede! Pludselig havde jeg lys, radio, tv og der bredte sig langsomt en mindre euforisk stemning i det lille slot! Men inderst inde VIDSTE jeg bare, at det var for godt til at være sandt, mit held taget i betragtning! Og ganske rigtigt… succes’en fortsatte IKKE!! *indsæt alverden eder og forbandelser her*

Da jeg nåede til tilsluttelsen af min elskede computer, knaldede min andensidste sikring,og euforien smuldrede som gær i lunkent vand, og jeg stod igen i mørke (i både overført og bogstavelig forstand!)

MIN COMPUTER!! MIT KÆRESTE EJE (på vindertaburetten sammen med beautyboxen selvfølgelig!) MIT UUNDVÆRLIGE LEGETØJ! MY PRRRRRECIOUS! MIT LIV! (ja, så sølle er jeg!) SVIGTET AF DETTE VIGTIGE STYKKE VÆRKTØJ!! HVAD FANDEN I HELVEDE ER MENINGEN?

Slukøret måtte jeg erkende katastrofens omfang, og indse, at den allersidste sikring måtte bruges på lys, så jeg kunne komme business-tøjet, få lagt cement i fjæset og modelleret garnet i de rigtige vinkler.

Min arbejdsgiver er EKSTRAORDINÆRT tolerant og large, men jeg tvivler på, hun ville godtage en opringning vedrørende “computerens første sygedag“! *VRÆÆÆÆÆÆÆÆÆL*

Med bævrende underlæbe og våde øjne takkede jeg farmand for den hjælp, han trods alt have været, inden jeg sluttede af med pivende lillepige- og fortabt “hvordan gør man DET?”-stemme at spørge ham: “hvor køber man egentlig sikringer henne?”

JAJAJAJAJA…det VED jeg jo godt, men KRAFTEDME ikke klokken BÆ om morgenen i choktilstand!! GIVE ME A FREAKING BREAK!!!

…to be continued!

smiley