Jeg har jo FULDSTÆNDIG glemt at poste “the follow up“-indlæg til år 2007’s store støvsugerkatastrofe!!! DET går virkelig ikke!

Så jeg bringer hermed et ekstra-indlæg, da en STOR nyhed har ramt Sydhavnspalæet, der, som en tsunami, har sendt lydbølger af ekstatiske “YEEEEHAAAAA“-råb ud over hele Mozarts Plads og omegn, og har blæst NEWS-helikopteren HELT ud af kurs!

For læsere, der ikke er faldet over min blog før nu, kan I søge forståelse for størrelsen af nyheden og dens værdi, ved først at læse det tidligere indlæg “Død over Daewoo!”

Og NU, mine damer og herrer!
Nyheden, som alle jer, der har læst ovenstående indlæg, har ventet på, siden dramaet blev lagt ud til offentligt skue i onsdags.

Der har været bidt negle!
Der har været skæren tænder!
Der har været riven i hår!
Der har været svedt!
Der har været bandet og svovlet!
Der har været spekuleret!
Der har været søvnløse nætter!
Der har været raseri!
(Der har været pillen næse… men det var mere fordi, der var sådan en træls, tør størrelse, der blafrede oppe i højre kanal og som lavede lyde, når jeg trak vejret!)

Kort sagt, vi har ALLE været indkapslet i lige dele spænding og frustration over Daewoo-hændelsen, et hverdagsdrama fra det virkelige liv! (Alle har måske ikke været KLAR over det, men den er god nok! ALLE har været indkapslet!)

Men NU kan vi ALLE sammen ånde lettet op igen!
BREAKING NEWS– , Ladies & Gentlemen!!

Skumgummi-kuglen er UDE!!!!
JA, I læste rigtigt!!
Kuglen er ude og støvsugerslangen har nu samme FULDSTÆNDIGT frie gennemtræk, som det der forefindes i Voice TV’s studieværters hoveder!!

Det er i SANDHED en glædens dag, hvor en masse frustration med ET SUG, blev afløst af sejrsdans og ekstase!
(Hvis alting blot var så nemt her i livet!)

Dog betyder det så også, at jeg ALLIGEVEL ikke har støvsuget for sidste gang i mit liv, men der er jo som bekendt altid en bagside af medaljen! *suk*

Men når alt kommer til alt, så er der næppe noget der swinger, som et godt blæs!

Den lader vi stå lidt!!!!

Sydhavnsprinsessen,
Sydhavnen,
Tilbage igen efter reklameblokken!