Jeg har uddelt min første finger i trafikken!
ABSOLUT ikke normal opførsel fra min side, trods mit ellers til tider heftige temperament!
Har faktisk ikke uddelt en Fuck-finger, siden jeg som ca. 8-årig udøvede “håndtegnet” ud af mit barndomshjem’s køkkenvinduer til naboens lille MØG-irriterende og øretæveindbydende datter Stina. Desværre opdagede min kære moder det og jeg fik en skideballe uden lige…men altså… MOR, HUN STARTEDE!!!
NÅ, tilbage til forleden!
Jeg holder i ligeud-bane i kryds for rødt!
KÆMPE MONSTERTRUCKER med Mr. President og GIGA-krøloverskæg, der åbenbart skygger for udsynet bag rattet, holder ved siden af i venstresvingsbane og *HOOOOVSA* opdager, at han da skal LIGE ud!
AV AV AV…hvad gør man så?
Ja, så skal man jo skifte bane!
Da jeg jo holder pæn afstand til bilen foran mig, så øjner han da straks muligheden for at skrue sit 4000 tons store lokum ovre i den rigtige bane!
Uheldigvis for mig, er jeg i hans blinde vinkel, og han har tydeligvis ikke set lille mig i Mazda-lynet, så da han er ved at skrabe hele fronten på min øse af med siden af sin lastbil, dytter jeg svedende med mit lille øv-horn *båt-båt*, for LIGESOM at gøre ham opmærksom på, at jeg er tilstede i vej-billedet.
Mr. President bremser op, læner sig frem i lastbilen, og kigger i sidespejlet og ser så ENDELIG motoriseret Sydhavnsprinsesse!
Han begynder at lave en hulens masse fagter og forvrængede ansigter, og jeg siger TIL jer, mine damer og herrer:
Han prøver IKKE at sige “Sorry, jeg havde ikke set dig!”
Hans fagter signalerer mere:
“BURN IN HELL, BITCH” eller
“MØGSÆK, FLYT DIG ELLER BLIV KVAST“
I det samme bliver der grønt og bilerne foran begynder at køre, og jeg, som det overskudsmenneske jeg er (HA!), erkender jeg at “Size does matter“, og jeg lader Trucker-Tonni skifte vejbane, inden jeg selv fortsætter min færd!
Efter krydset bliver vejbanen så to-sporet, og *HAAAAAAAAAALLELUJAH* jeg overhaler Fed Nar i Stor Lastbil.
Da jeg er LIGE ud for HR. Narrøv’s førerhus, trækker han i snoren og lader et FÆRGEHORN af karat BRØLE ud over Langelinie!
*TRÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅT*
Og ligner en, der “for sjov” forsøger at trække ud i MIT spor!
Og dér… LIIIIGE dér mister jeg besindelsen, træder speederen i bund, råber “ADIOS AMØBAS” af mine lungers fulde kraft (ikke at jeg tror, han rent faktisk kan høre det, altså!) og giver ham fingeren og drøner væk i ydersporet!
AAAAAAAAAAH, så havde jeg det igen MEGET bedre!!!
(undskyld, mutti!)
Jeg har et par gange oplevet, at en lastbil trak ud idet jeg har været ved at overhale den, så jeg har måttet bremse og banke desperat i hornet for at føreren blev opmærksom på mig. Virkelig en meget angstfuld oplevelse!
Mutti… Enig… giv plads i trafikken til MIG! HAHAHA
giv plads, også i trafikken !!!!!
vi kan kun stemme een gang øv øv
Jamen altså, kære kollega! Af hjertet tak! 😉
Hej sydhavnsprinsessen.
Fed blog jeg er stemmer klart på dig 🙂 Fedt skrevet,
Hilsen en snart afgået kollega 🙂