Efter forleden dags skræk-scenarie med edderkop, der garanteret STADIG huserer i mit hjem (synes jeg kan høre den trampe om natten), så kom jeg til at tænke på tidligere VIRKELIG slemme insekt-oplevelser!
Jeg har engang oplevet at have VOLDsomt behåret natsværmer på størrelse med flyveøgle flaksende uhæmmet og fuldstændig uden styrekontrol rundt i soveværelse, tydeligvis med den ENE mission at bruge mit fjæs som landingsbane.
Efter en halv times faren rundt i små cirkler, skrigende med begge arme over hovedet i den vildeste angstpsykose, lykkedes det mig dog, i et sekunds “tag-dig-dog-sammen-kvinde“-power, at kvase og mose flyveøglen ned i mit gulvtæppe med minimum 96 kølleslag med flere fast sammenrullede aviser.
Der lå liget så, under aviserne, midt på mit soveværelsegulv i adskillige dage, inden en venlig sjæl kom på besøg og påtog sig opgaven at fjerne aviser og øgle-rester! YIKES!
Mindes også lige en sommerdag ved et bustoppested i myldretiden ved Nørrebro station, hvor en hveps (og selvfølgelig ikke en helt almindelig en af slagsen, men en af den der genmanipulerede dræber-art af solsortestørrelse) flirtede heftigt og meget insisterende med mit ene øre.
visualisér dette: ca. 25 stillestående mennesker OG så mig der, skrigende og med multispastiske bevægelser, nåede at løbe en marathon omkring dem, inden en sidste desperat afværgende armbevægelse resulterede i en (næsten)penetreret underarm af et styk giftbrod!
(bonusinfo: ABSOLUT MINUS reaktion hos 25 vidner!!!!! Rystende!)
Og så var der selvfølgelig også engang en oplevelse i min stue: Gigant-edderkoppen på størrelse med Jens Okking, med øjne, der gjorde mig klart, at den åd først og spurgte bagefter, mens den hidsigt udførte eksotiske kampdanse på mit gulv. (og LUR mig, om den ikke også slikkede sig om munden!)
Jeg måtte lave et mentalt ud-af-kroppen-trick, for at jeg kunne magte at give den sit endeligt under den tungeste bog, jeg kunne opdrive! (Hvorfor jeg nu ønsker mig et nyt eksemplar af bogen i julegave!)
Hvis mænd virkelig er jægere, hvor FANDEN er de så henne, når jeg oplever insekter, der overskrider min privat-sfære???
tsk tsk tsk OG suk!
p.s. Billede af vandrende pind er dog ikke taget i eget hjem!
Frk. Santana… HØØØØØØRT!!! Kunne ikke være mere enig!! Skål på det!
OK jeg skrev insket 😀 Jeg er desværre MEGET pedantisk og mine stavefejl (jeg undlader at skrive andres selv om jeg mener det) springer mig i øjnene og jeg er NØDT til at rette! Det var selvfølgelig insekt-angst hun mente 😀
Der må jeg give bloginden ret! Insket-angst er faktisk virkeligt forfærdeligt :O Tænk dig at få hjertebanken HVER gang du ser sådan et kryp.
Jeg personligt var faktisk jaget vildt af edderkopper i sidste uge :/ Den ene dag skulle jeg lige i postkassen og i da jeg kommer tilbage og låser mig ind falder noget ned LIGE foran mig *gys* Det var en edderkop, den var stor og jeg skreg så flere af mine naboer stak hovedet ud af døren for lige at se om der var sket noget spændede 😀
Dagen efter stod jeg midt i min (store) opvask da jeg griber ud efter viskestykke hvori der gemmer sig en edderkop :O Altså for fanden?!?
Jeg hører absolut ind under kategorien “invaliderende hysterisk” overfor ALT kryb (det BEHØVER egentlig ikke være et insekt…det kan også blot være en mand med stort overskæg!!! ) HAHAHA
Og med den kyniske indstilling, du har til ovenstående, så må jeg sgu sige, at jeg er ÜBER-HAPPY for, at det ikke er dig, der skal komme, når jeg hyler op over kryb i hjemmet! 😉 For insekt-angst skal tages alvorligt! *banker i bordet*
Aj, nu må du spænde hjelmen blot en smule. En pige der giver et hvin fra sig når hun ser en mus, er sødt, kvinder der er invaliderene hysteriske for alm. forekommende kryb i husholdningen, er lidt svære at tage alvorligt. Man ryger hurtigt ind i ulven-kommer syndromet.. Den dag der er noget at hyle for kommer ingen til hjælp… Hvem skal så skrive dk’s bedste blog?