Igår modtog jeg denne fantastisk søde mail, som jeg har fået lov til at gengive lidt af her:
Hej Sydhavnsprinsesse 🙂
Er trofast læser af dine blogs, og er da også begyndt at kigge forbi din nye hjemmeside.
Her er, hvorfor jeg skriver:Går på Lærerseminariet, hvor jeg har dansk som linjefag. Min fantastiskelærer har givet plads til, at vi i starten af hver time kan tage en”tekstoplevelse” med, som kan være en velskrevet klumme, et musiknummer,en lille boganmeldelse osv.Jeg valgte så at medbringe dit indlæg “DØD over Daewoo!” – GENIALT indlæg.
Så vil egentlig bare sende en KOLOSSAL stor klapsalve fra mig og mitdanskhold. Min dansklærer var ligeledes imponereret over ordforrådet ogformuleringsevnen.
Fortsæt endelig med dine underholdende og perspektivrige indlæg 🙂
Vh Maria
http://blog.tv2.dk/hiphiphurraaa/
***
Jeg blev HELT vildt rørt! Tænk at nogen bruger mine tekster på DEN måde også?! Det er sgu da fantastisk! Og for dem, som IKKE har læst ovennævnte indlæg, så bliver det hermed genudsendt:
“DØD OVER DAEWOO!!!”
Den MÅTTE jo komme!
Altså, den dag, hvor jeg skulle modtage en gæst i hjemmet, som jeg ikke ville byde den lave standard af overfladisk oprydning og rengøring, der normalt huserer her i Sydhavnspalæet!
Blogger-Lotte (frækt øgenavn er hermed født) og jeg, havde aftalt at mødes mandag aften. Vi kunne ikke være hos hende, da hendes hjem efter sigende “var et rod”!
Jeg tænkte:”Nå! Og? Mit hjem ligner katastrofeområdet i Seest efter fyrværkeri-eksplosionenen…what’s the big deal?!”, men hørte i stedet mig selv give meldingen: “Jamen, så kommer du da bare hjem til mig…”, på den der totalt overskudsagtige “I’m in Control“-facon, og FANME om mit stemmebånd ikke bare ævler videre og fortsætter med: “…Og så laver jeg da lige noget lækker mad til os!”
Lotte melder “DEAL!” og en stemme i mit indre hvisker “…eller no deal!”, hvorefter jeg forårsager et mindre jordskælv i Downtown Hellerup, ved gentagne gange at banke mit hoved ned i tastaturet!
Jeg får dog senere på dagen en smule kontrol over min indre, løsslupne Wonder Woman, der tidligere havde overtaget styringen, og meddelte Lotte, at ankomsttidspunktet for gæst blev rykket fra kl. Attenhundrede til kl. halv syv, og hvis hun lige tog kold cola med, “så har jeg styr på resten!”
Så har jeg styr på resten????? AAAAARRRGHHH…WHO THE FUCK AM I KIDDING?ONDE ÅND, DER HAR BESAT MIN KROP, GÅ MOD LYSET!!! NU!!
Stress, troldehår, blodsprængte øjne, koblings-krampe og Niagara Falls i armhulerne var et par af ingredienserne på den FABELAGTIGE hjemtur fra job til Sydhavnsresidensen i kø-kørsel 130% af tiden!
FINALLY AT HOME!!!
Uret i køkkenet har aldrig før tikket så højt, og meddelte mig ubamhjertigt, at der kun var halvanden time til at få skrot til at ligne slot, til at fremtrylle Gourmet-middag og til at få Madam Skrald her til at fremstå prinsesse-agtig med tjek på det hele!
FLÅEDE Daewoo-monsteret ud af dens tornerose-søvn og gik i gang med at aflive alle de brægende bjerg-geder, der havde fået samlet sig i store flokke rundt om i hjørnerne!Højt musik på anlægget, det kørte bare……LIGE indtil den der sære lyd:
*FLOMP*
Jeg kunne høre på maskinen, at den led, og havde den været et dyr, burde den nok have været aflivet med et nakkeskud! Jeg slukkede “the sucker” og konstaterede, at det IKKE var et af de royale hofkræ, der blokerede slangen, men en af deres FORPULEDE skumgummibolde!
Jamen, tillad mig da lige at finde mit kirurgiske grej frem, for jeg har FANME da OOOOOCEEEAAAANER af tid til at foretage operative indgreb på LORTE-mekanik i koma klokken fem i gæst!!!!
Tænk hurtigt, tænk hurtigt…langt, og kun let bøjeligt…TOMMESTOK!!harjegsådanen? harjegsådanen? panikpaniksvedperlerpanik!
JAAAAAAA!! (Hurraaaa, fanfare, imaginært tamburorkester marcherer ind)
Virkede det? NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ!!!! (Svovle, bande og afmagts-bidemærker i knækket tommestok)
Skumgummikugle sad nu, tilbagelænet og selvfed i plasticknækket på slangen, som (selvfølgelig) ikke kunne skilles ad, og grinede af mig på den djævelske MUHAHAHA-måde!
I denne opgivende fase, tyede jeg til mit sidste våben:
AGRESSIVITET!! YEEEAAAAH!
Men efter at have banket slangen brutalt ned i gulvet i arrigskab og slynget den rundt i luften som en sindssyg, for kun at oparbejde massive mængder af trykmærker i trægulvet og frembringe “Didgeridoo“-agtige lyde, gav jeg fortabt og skreg:
“REST IN FREAKING PIECE!”
Derefter hastede jeg ud i det royale vådrum for at tørre fråde af mundvigen, dække rødspættet ansigt med makeup, og satte kursen mod gourmet-kampen, der ventede i køkkenet, men som kom under kontrol uden det store drama!Kl. halv syv SHARP kom Lotte til SUPER-hyggelig aften! 🙂
Hvor ER det bare fedt at kunne invitere gæster, og bevare illusionen om, at det er “NO big deal”!
*vrænger ansigt*
