Hvis du ikke allerede sidder ned, når du læser dette, så vil jeg anbefale dig at plante røven i sædet, for lige om lidt kommer der en chok-afsløring!
Og den kommer faktisk nu:
Lige om lidt er det jul!!!
AAAAAAAARGGGHHH…Jamen, jeg SAGDE det jo!!
Chok! Chok! Chok! *GysRalleHvinSkrigStønSuk*
Men når nu vi allesammen lige har sundet os lidt over denne rystende oplysning, hvad hører sig så til i tiden op til jul?
Det gør ØNSKESEDLER, og jeg påbegynder hermed min:
Ønskes: Blød hud!
Haves: Hud, der er så tør, at det sner med døde hudceller i hele hovedstadsregionen, hvis jeg klør mig lidt på underbenene!
Hud, der er så tør, at Silvan ringer til mig, når de er løbet tør for sandpapir korn 40, for at spørge, om jeg ikke lige kan lægge hud til!
Ønskes: Udvidet IQ-pakke til Royale Hofkræ!
Haves: Royale Hofkræ, der kan gå IND i deres overdækkede grus-kasse, for derefter at placere røv i svingdøren og skide UD af kattebakke! Det er FANME ikke intelligensen, der trykker dér!
Ønskes: Større blære! (gerne programmér-bar!)
Haves: En lunefuld en af slagsen, som oftest brillierer med sin TOTALT manglende tilstedeværelse, så jeg praktisk talt skal sidde på tønden, hvis jeg så meget som overvejer indtagelse af diverse former for væske!
ELLER, som en HELT sikker vinder, udsender “SLUSER ÅBNES“-alert, når jeg befinder mig steder, hvor INGEN toilet-faciliteter af NOGEN art, kan opstøves i en ruf!
Ønskes: Fjernelse af hår-hvirvler!
Haves: To genstridige styks placeret i bag-“garnet“, der, på trods af autoritær kommando-tone, HVER morgen konsekvent ignorerer ordren om, at holde sig samlet og lade hårstråene følge samme sydgående retning, som resten af høstakken, og derved undlade at flashe hvid hovedbund i to lange Grand Canyon-agtige kløfter!
jeg så dem gerne permanent udvist fra denne galakse!
Ønskes: sprinklervæske! (og påfyldning af ditto!)
Haves: Sprinklersystem, der sprayer freaking støv, og det FANME ikke hensigtsmæssigt (eller let, for den sags skyld) at rode med Ajax universal spray og pudseklud, når man er i fart…
Ønskes: Sølvfarvede stiletstøvler!
Haves: INGEN!!!!!! *indsæt krampegråd her*
Ønskes: Worldpeace!
Haves: Uro i benene!
eller…tror egentlig bare de sover, fordi jeg har siddet tilbagelænet med stængerne oppe på bordet for længe!
Ønskes: Nyt Toiletbræt!
Haves: Toiletbræt, hvor de to skruer i det ene hængsel, har valgt at begå kollektivt selvmord ved tønde-udspring, hvilket bevirker, at det, ved nedsænkning af Royal Røv på sæde, enten:
1: glider SÅ kraftigt og markant til siden, at HELE det Royale kadaver surfer ud af badeværelse, igennem entre med ende(!)station på køkkengulv, hvor jeg så forsøger at lave en “VOILA“-afslutning a’la gymnaster, hvilket er HELVEDES svært med undervogns-tekstiler nede om anklerne!
ELLER:
2: forårsager gedigne tømmerlus på Royale Røvballer, hvis jeg forsøger af afværge nøgen-surfning igennem Sydhavnspalæet’s gemakker på forkert SLASH forhastet facon!!
JOW JOW… så kom der gang i ønskesedlen 2007, og LUR mig om den ikke vil være at finde i en “extended version“, inden juleaften rammer Sydhavnen!
En gammel ven (gu’ ve’ hvem det er!)… okay okay… 10 liter må være nok! Især taget i betragtning af, at jeg har opdaget at der rent faktisk ER sprinklervæske på øsen… skulle bare trykke på den rigtige knap!! *tsk tsk tsk*
du er nu grådig, er 10 liter nu ikke nok !!!! og den kan pakkes ind i julepapir
Hr. Palshøj…vand alene gør desværre ikke tricket!
Ingenlunde siger jeg eder at de bør nedsænke deres luksus legme i sæbe, men blot kostatere jeg at De i egen høje person, i Deres blog beklager Dem over tilstædeværelse af tør hud, herfor mit ydmyg husråd. Deres ydmyg tjener. H. Palshøj… Hof Snog
Hr. Palshøj… NÅÅÅÅRH, så jeg skal bare gå i BAD, siger du??!
Man kan da ikke tillade sig at være kræsen!!!!!! HøHøHø….. Husk.. Hvad fjerner tør hud??? Vand….
En ven… HAHAHAHA åh nej, what have I done!
Det kommer an på, hvem “vi” er…. 🙂
Ser allerede nu for mig, 15 liter sprinklervæske pakket ind og liggende under juletræet! *suk*
her er da noget der ikke er på den ønskeseddel som jeg har fået, må vi også bruge denne ?????
Hmm…. Det var da ærgeligt at man først ser din ønskesedel nu, da man lige har power-shoppet en hel weekend i Hamborg… 🙂
Iøvrigt er 22% af alle tyske toiletter i private hjem nu med numse-skyl…
En behagelig lille stråle med 37º vasker dig blidt i den bagerste…. ha ha
Men det er vel også en selvfølge at en go´røv skal behandles derefter…
Stiletter….??? tja… så ikke efter nogen, men et par eller to har man nu nok kunne finde i det mekka af stormagasiner, forretninger og strøg.
Maria…. Du tester BARE løs, alt det du overhovedet har lyst til!
Det er sgu da mærkeligt at min kommentarboks altid skal drille dig sådan! 😉
Måtte lige lave en test, da den har afvist to af mine kommentarer. Og så til kommentaren: Jeg kunne også godt tænke mig en større blære, så jeg ikke skal tisse cirka en gang i timen.
Viksen… HELT klart en olympisk disciplin, jeg ville blive verdensmester i, med al den træning! HAHAHA
Haha… lårklaskende haha… jeg sidder her og griner stort og meget larmende, til stor “fornøjelse” for resten af min familie, (min julegave kommer nok til at bestå, af en af disse hersens hvide skjorter der lukkes på ryggen) og får billeder på nethinden af lokumsbrædt surfing, måske en ny olympisk diciplin? Den får min stemme.. og en stor tak til Hendes Majestæt Sydhavnsprincessen, for en altid sikker griner, forsæt det gode arbejde, og god fornøjelse med juleræset ;O), håber de får deres ønsker opfyldt!
Forlader rummet nejende… i dyb respekt!