Den allerførste morgen i 2011 bød på morgenvækning af herpes-feen og *voila* forkølelsessår i mundvigen og på allerførste arbejdsdag i ditto skulle jeg udsættes for så makabert fund af uidentificeret frugt-lig med blå mohair-pels i min skrivebordsskuffe, at det seriøst lignede noget, politiet skulle involveres i… Min skuffe stinker stadig her dagen derpå noget så vederstyggeligt trods fjernelse af lig og efterfølgende afvaskning, at kollegerne bærer beskyttelsesdragter med indbygget gasmaske, når de frekventerer mit kontor.

Da frugt bliver flydende i forrådnelsesprocessen, inden det tørrer HELT ind, har skuffebunden nu en permanent rand af råd, som jeg just overvejede at tegne op med hvidt rette-tape, bare for at få det til at ligne ”A real crime-scene”, inden jeg, under krydsforhør, retter en skarp arkitektlampe i krydderen på samtlige kolleger, for at finde ud af, hvem FANDEN der gemmer frugt i mine skuffer (Selvfølgelig kun for at dække over, at undertegnede ikke blot er skyldig i mord, men også i at hamstre frugt! Schhy!)

*suk* Hvor TRIST et liv har man lige, når man seriøst overvejer at lave et CSI-scenarie i bunden af en skuffe?

2011 bliver latterlig! Kan I mærke det?

*stirrer ud i luften med det samme tomme, trætte blik, jeg får, når min mor igen siger “Jamen, han ER da charmerende!!” om Hansi Hinterseer*