SÅ er ja’ tilbaaaaa’ fra det fyyyyyynske!! Ha’ I savn’t ma’?

Fynsk miniferie…en udfordring på mange måder!

Ikke nok med, at jeg skulle være væk fra Stjernen (som under formelle omstændigheder har fået en ny titel af den Royale Familie, men det kommer i et andet indlæg en af dagene) i FIRE dage og TRE nætter, hvilket nok var den STØRSTE udfordring af alle (udfordringen for min familie lå så i at forsøge at løsrive mig fra min mobiltelefon, der sad kronisk klæbet til mine fede fingre i heftig og konstant sms-udveksling med min udkårne), men Fyn bød også på andre udfordringer! DET er klart!!! Mit liv ER og BLIVER jo en farce!!!

Kort tid efter ankomst til det fynske i lørdags befandt jeg mig pludselig på en græsmark i udkanten af Odense til et bueskydningsstævne, hvor en af den Royale families små prinser skulle vise sine talenter ud i Robin Hood-Show off!

Det var ikke så meget det, at jeg var til et bueskydningsstævne…det var mere det, at jeg ikke var HELT forberedt på stævnets forhold for en grøn tilskuer som undertegnede, for jeg ankom jo som sædvanligt knald-HAMRENDE upraktisk påklædt til dette “arrangement” i lille top, tynd (men HELVEDES smart) læderjakke, lækre jeans og høje, spidse støvler…

…og der stod jeg så nedsunket i ufattelig våd og åben græsmark og ledte forgæves efter Royal Tribune, hvor man kunne hviske “aaaaaaaaaj”, “næææææh!” og “iiiiiih!” i tørvejr! (Man skal nemlig være SUPERstille til sådan et stævne!!!)

De skrabede forhold udfordrede mig og min forfængelighed på det voldsomste, og jeg er FANNERME glad for, at der ikke var paparazzi’s tilstede, da jeg, iført tjekket outfit, sad stivfrossen i en lånt campingstol med et gennemsigtigt BG-Bank regnslag MED hætte henover BÅDE campingstol, garn og jeg krydret med en mini-taskeparaply med hjerter i et stædigt forsøg på at holde prinsessen tør! *suk*

JEG KRÆVER FASHIONABLE FORHOLD TIL BUESKYDNINGSSTÆVNER NU!!!!

Næste udfordring kom, da jeg søndag skulle skifte en toiletrulle på Royalt toilet hos regentparret af Midtfyn. Man TROR måske fejlagtigt, at det er en simpel opgave! Det er det sgu sikkert også… for alle andre end jeg, men et eller andet sted over åben tønde med en ny, frisk toiletrulle i hænderne skred det hele altså i svinget for mig, og rullen gled ud af mit (måske lidt morgenslatne) greb!

Tyngekraften tog over og lokumsrullen havde kurs direkte mod den lille sø i toiletkummen. Synes selv, jeg var hurtigere end en Ninja, da jeg lod min højre hånd styrtdykke ned under rullen, for igen at gribe den inden “touch down” og jeg fik den da også banket lidt op i luften igen, hvor jeg så stod og jonglerede (en evne, jeg SLET ikke vidste jeg havde!!!) lidt med den, inden det HELE glippede for mig og spritny og fluffy røv-rulle landede i tønden med et kæmpe-plask efterfulgt at et tøsehvin af format fra mig af PLUS et afsluttende latterkrampe-tilfælde, fordi hele scenariet KRAFTEDME var så FREAKING latterligt!!!!!!!

Hvordan kan jeg fortsat vandre frit rundt i verden uden en værge?? Jeg kan ikke engang skifte en skide toiletrulle!!!!!

Mandag var der dømt skovtur med Regentparret af Midtfyn, mine kære forældre! Jeg skulle beriges med en lille vandretur ved et skovområde kaldet Langesø, hvor jeg ikke havde været siden jeg i et skovbryn stod og tissede i en flyverdragt engang tilbage i det herrens år 1978! Minder, der er værd at bevare!!! DER, skal vi da hen igen!!!!

Vi ankom til skoven og idet vi trådte ud af kareten, begyndte det at regne! Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at der var en lille gemen, grå sky fyldt med vand, der havde fået den simple opgave at følge mig overalt!!!

WELL… den skov skulle FANME trædes tynd nu vi var der, så vi hev paraplyer frem og begav os ad en velkendt sti langs søen SLASH igennem skoven og slyngede om os med gamle mindre fra dengang, vi altid hentede juletræ i området, det altid sneede om vinteren og jeg altid skulle tisse sekundet efter at hele processen med iføring af flyverdragt, vinterstøvler, hue, handsker og halstørklæde var fuldført!

Halvvejs på gåturen stoppede vi op og beundrede en fantastisk smuk rød fluesvamp (!!), og jeg stod og trippede og drejede fødderne lidt, uden at løfte dem fra jorden, for at bedre at kunne se den fra flere vinkler. Ved et tilfælde vendte jeg så blikket ned på mine fødder, da en meget snasket lyd ramte mine ører, og jeg egentlig bare regnede med, at jeg ved et uheld havde stillet mig i en lille vandpyt.

MEN…selvfølgelig havde jeg ikke det! NÆÆÆÆÆÆÆÆH NEJ!!! Jeg havde selvfølgelig fået mig selv parkeret midt i skovens STØRSTE og ENESTE hundelort med den VÅDESTE konstistens nogensinde før oplevet på denne egn af Fyn!! Og alt mit FUCKING tripperi og drejen rundt på stedet i bar svampebetragtnings-iver havde fået den kørt GODT henover mine (nu lyse-bæ-brune) spidse støvler!!!

What can I say? Jeg er en lorte-magnet! Gem en lort, og jeg SVÆRGER, jeg finder den og træder i den!!! Nature HATES me!!!

Tirsdagen gik naturligvis heller ikke u-udfordret hen, og hvad der blot skulle have været en stille tur i solskin i VILDT smukke omgivelser rundt om Ringe sø udartede sig til et drama af de HELT grande!

Turen rundt om søen var NÆSTEN fuldendt, da jeg opdagede 50 meter fugle-voliere med et plankeværk omkring, jeg liiiiiiiiiiiige kunne kigge ind over, hvis jeg stod på tæer. Og GLO, det skulle jeg jo, for fugle er jo min stooooore interesse!! (*ahem host*)

MIDT i, at jeg stod på tæer og kastede lange blikke ind over plankeværk og strøede om mig med gyldne sætninger som:

NÆÆÆH, se! En and!” og “Jeg tror sgu, det er en vagtel, det dér!”

…der overså jeg den NEDERDRÆGTIGE fugleejers forsøg på at holde uvedkommende væk fra volieren, og en strømtråd sendte HUNDREDEFIRSTUSINDE VOLT (MINDST) igennem min venstre arm. Jeg slyngede et skrig ud i luften og jeg SVÆRGER, mit hjerte holdt op med at slå og min venstre arm bøjede sig på et splitsekund op under min hage med alle fem fingre TOTAL-krampende strittende i fem retninger!

I et øjeblik fik jeg et USÆDVANLIGT tomt blik i øjnene, mens jeg stod og lignede en momentan spastiker (ikke et ondt ord om spastikere iøvrigt!!!), inden min kære far kom til undsætning, lagde armen om mig og med sin dybe og dejligt bekymrede far-stemme spurgte “Hvad skete der, lille skat?!”

I dette sekund vendte jeg tilbage til livet…bare ikke som voksen, men som barn, for da jeg mærkede min fars arm om mig og hørte hans beroligende stemme, fortrak mit ansigt sig i en grimasse, jeg ikke har brugt i mange, mange år og jeg afleverede en høj, VOLD-hulkende “MMMMUUUUUHHUUUHUUUUAAAAAAAV!”-lyd og jeg græd som en pisket 4-årig, der netop havde fået asfalteret sine bare knæ efter sit første cykelstyrt!

FUUUUUCK, hvor var det pinligt… men også lidt rart at være 4 år og blive trøstet i fars arme! *fnis* (men det sidste bliver lige mellem os, ik’?!!!)

HVEM sagde Fyn ikke er udfordrende??! Jeg er KRAFTEDERMA’ME glad for at være hjemme igen, hvor udfordringerne ikke er større end, at jeg lige nu sidder og venter på kloak-mænd, der skal forsøge at få hul igennem til mit afløb i badeværelset, så man IGEN kan benytte den smarte opfindelse kaldet “rindende vand“, der nu engang er i det Royale baderum under normale omstændigheder!! *suk*