…overskudsagtige ting, jeg har gjort idag!

1. Sagt “Det ku’ ha’ sket for enhver!” efterfulgt af et (måske lidt for) stort smil og et overbærende klap på skulderen, da Sydhavns-Solveig væltede et humørkort-stativ henne på posthuset tidligere!
(Det ville sikkert have været mig, der havde væltet den, hvis hun ikke have MOST forbi mig, som en fritidssæt-bærende flodhest i løbetid, få sekunder før!)

2. Doneret cigaret-pakke indeholdende 6 smøger til WC Fields-klon på Mozarts Plads, da han bare bad uhørt pænt om ÉN! Det blev efterfulgt af kommentaren: “Du er en schmååk engel, et godt menneschke. Det kommer tifold igen…!”
(Personligt mener jeg, at det dersens tifold FANME gerne må begynde at komme NU!)

3. Købt en lille blomst til sludrechatollet af en nabo-kone…bare fordi!
(Der går lang tid inden jeg gør det igen! Det tog tre kvarter og en længere kleenex-krævende sygdomshistorie om gigt i ben og vrøvl med iskias, før overrækkelsen var overstået!)

4. Stået op FØR middag… helt af mig selv!
(Ved ikke helt, hvad der gik galt!)

5. Slået græs, handlet stort ind, igang med tøjvask nr. 4, har ovenikøbet nået at stege på stranden et par timer OG kigger lige i dette sekund fristet på støvsugeren!

Hvad skal det ikke ende med?! Håber det bare er en fase!
Hvis jeg pludselig får en trang til at kaste curler’s i garnet eller til liiiige at smække en lækker dej sammen til en ordentlig omgang hjemmebag, så kaster jeg op!!!