YES, I know… der har været lidt stille her på de Royale sider, men efter sidste uges reparation af de tekniske problemer med bloggen (som egentlig bare gik i sig selv igen uden at jeg foretog mig det helt vilde) så blev jeg jo (ligesom alle andre) ramt af pinsen og de SKØNNESTE sommerlige tilstande. Derfor har jeg nærmest ligget 3 døgn i solen (går nu under øgenavnet “lobster-girl”), og har ikke skænket computer, internet og blog ret mange tanker!

Og jeg kan endnu ikke hellige mig bloggen, for mine tanker er HELT andre steder!

Jeg skal imorgen aften på min tredje date med en ekstraordinært fantastisk mand. Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Sydhavnsprinsessen er forelsket!

De tre dates har godt nok strukket sig over tre år, men lige nøjagtig denne mand er ABSOLUT værd at vente på!

Jeg skal imorgen aften til min tredje koncert med Roger Waters, min store musik-helt…

Blog Image

…og jeg kan SLET ikke vente, og jeg kan endnu mindre beskrive hvilken eufori jeg er i lige nu, og hvilken ditto, jeg vil være i imorgen aften til koncerten i Odense! Det bliver fantastisk! Det VED jeg bare!!

Så jeg vil skynde mig at kaste mit Royale legeme i seng, og få en kort arbejdsdag imorgen overstået med kun en ting for øje:

At opleve “Dark side of the moon” med min Roger…igen!

P.s. Hvis I oplever flyvende gris i luftrummet over Fyn imorgen, så vær helt rolig! Det er en del af showet! 😉

Blog Image