Klokken kl. 07:20 i morges tøffede jeg rundt i min egen morgentåge med overtøj på, klar til at begive mig ud til Beautyboxen, for at tage på job. Altså en HELT almindelig morgen… LIGE indtil mobilen ringede!

Trofaste læsere vil vide, at jeg ikke er den længste ål i rusen om morgenen, så da stemmen i røret sagde “Godmorgen, det er politiet. Jeg skal lige høre….ved du, hvor din bil er parkeret lige nu?”, svarede jeg glad “Ja, DET vil jeg da mene! jeg er på vej ud til den nu!”

Men glæden over at være en EKSTRAORDINÆR stor hjælp for politiet, ved at besvare et UMIDDELBART åndssvagt spørgsmål, var USANDSYNLIG kort! Da jeg havde bekræftet nummerplade og bilmærke, fortsatte politimanden, at han beklageligvis måtte informere mig om, at min firhjulede glimmerdåse var stjålet og nu befandt sig i endnu ukendt tilstand på en sti i Valbyparken.

*AAAAAAAAAAARRRRRGGGGGGGGGGGGHHHHHH*

Min lille motoriserede darling…mit kæreste eje…stjålet…efterladt helt alene en kilometer fra Sydhavnspalæet…ROYAL SABOTAGEHVAD FANDEN ER MENINGEN???!!!

Politibetjenten i røret fortalte, at en patruljevogn var på vej til stedet, så jeg greb mine bilnøgler, i en vanvittig naiv forestilling om, at jeg da KLART ville være i stand til at sætte mig ind i Beautyboxen og køre den hjem til forkælelse og omsorg, og begav mig så ud på den SÆRESTE morgentur, jeg nogensinde har gået, med tusinde tanker i kraniet.

I en Hollywood-film ville det have monsun-regnet og VOLD-tordnet under gåturen, og musikken ville have slået over i en gang hyper-emotionel stryger-sekvens, for at understrege det følelsesporno, der udspillede sig inde i mig, da jeg kunne skimte patruljevogn og Beautybox i det fjerne. Der ville være blevet slået over i slowmotion, da jeg halvløbende og småflæbende nærmede mig min efterladte øse med fremstrakte arme og den TOPlækre betjent ville have fanget mig i sine, trøstet mig, kørt mig hjem, bedt om mit telefonnummer, mens han hviskede i mit øre, at han BARE ikke kunne forestille sig at fortsætte sit liv uden mig ved sin side.

, tilbage til virkeligheden!

Gåturen i solskin føltes lang, der var ingen musik eller slowmotion og da jeg nåede stjålen øse, var patrulje, tre betjente: to lækre og en Anna Pihl, allerede igang med at undersøge den, og det eneste nummer de to lækre betjente bad om, var mit personnummer!

ENDELIG kunne jeg langt om længe kramme beautyboxen og danne mig et overblik over dens tilstand.

Skadesrapporten var som følger:

Passagerdør brudt op! (KOLDT, KYNISK og helt uden hensyntagen til beautyboxen’s fiiiiine, fiiiiine lakering. Synes FANME godt nutidens biltyve kunne lære lidt FUCKING NÆNSOMHED, når de er på arbejde!!!!)

Kabinet skåret af omkring tændingen og ledninger hang og friluftsdinglede! (Hvad kan jeg sige? Forfærdeligt syn HELT på linie med et operationssår, man har glemt at lukke… IKKE kønt og HELT bestemt ikke en biltyv med Kirurg-uddannelse, der har været på spil!)

Den røde, aflange, gennemsigtige plast-dims, der sidder tværs over tåge- og baglygter bagpå øsen, og som er en design-finesse i verdensklasse og med til at gøre beautyboxen til et visuelt vidunder at se på bagfra…knust! (bliver svær OG svært dyr at erstatte, da disse plastplader ikke hænger på træerne!)

Og nu kommer det, der gør VIRKELIG ondt og som trækker vand i begge øjenkroge:

Mine megastore, dejlige, hvide plysterninger var på barbariske og mest brutale vis, skåret ned… ikke bare afmonteret, NÆÆÆÆH NEJSKÅRET ned OG….(og hold nu fast, kære læsere, for NU bliver det serious business!!)…MIN HATTEHYLDE VAR NAKKET!! STJÅLET!! KIDNAPPET!! AFMONTERET OG BORTFØRT!!!

NU står verden KRAAAAAFT-ED-ME ikke længere!!

Sagen i korte træk:

Royal Beautybox brydes op, kortsluttes, køres mindre end en kilometer væk (med fuld tank), hattehylde afmonteres, øse efterlades!

Det er jo FANME lige så meningsløst, som når Stig Rossen udgiver en dansk pop-plade!!!

De kunne bare have ringet på. Jeg ville have FORÆRET den FUCKING hattehylde væk! CHRIST altså!!!

Nu er jeg så efterladt med min Skattebasse på værksted og en ENDNU ukendt regning! (Det ER åbenbart bare ikke meningen, at jeg skal opleve et økonomisk overskud!!!!)

Og jeg advarer lige med det samme: Jeg er ENDNU ikke klar til at høre N-O-G-E-T som helst, der omhandler det gode ved kasko og ratlås! JUST ZIP IT, FOLKS!!!

…og stik mig så den kleenex! I need it! *vrææææææl*