1. Jeg døjer noget så vederstyggeligt med knæet. TROR faktisk jeg er rollator-berettiget!
(mon knæ-skaden gør, at jeg fremadrettet vil være i stand til at forudsige vejrforandringer VIA knæet???! lidt cool, alligevel!)

2. For få dage siden stod Glostrupdronnningen på ÅBEN gade i Copenhagen city og rev TO KRIDHVIDE hår ud af hårbunden på mig…og meddelte med det STØRSTE og mest skadefro smil om læberne, at der var mange flere på vej!

3. Overvejer om jeg skal have kopholdere til Øsen. Det næste bliver vel, at jeg sidder og broderer puder til bagruden med trafikskilte i korssting?! Er der nogen der ved, hvor man kan få sådan en vippe-hund til hattehylden???

4. TROR faktisk jeg forleden kom til at grine så meget, at det dryppede lidt i trusletten!!! ER det forstadiet til TOTAL inkontinens??? *indsæt væmmelses-ikon her*

5. Psst…sig det ikke til nogen, men jeg har en lille svaghed for sådanne nogen små bæbrune cerutter, man kan købe med vanille-smag! De er BARE gode!!!!!

6. Jeg har måtte købe min første pakke Ligtorne-plaster fra Compeed!!!

Hvad FANDEN bliver det næste?
Jeg vågner en morgen og får den vildeste trang til at spille Bridge????