1. Har fået ordnet mine maltrakterede negle, og de er nu igen fine og lange (og USÆDVANLIGT kunstige)…MED den franske!
(og nej, drenge…det franske er IKKE noget frækt…i dette tilfælde!)

2. Har fået kastet en dyb chokolade i garnet….ja, altså ikke sådan fysisk “HER, TAG DEN!”…men farven er god nok, og det hele foregik under ordnede forhold hos The one & only frisør-John i Sydhavnen hos Copenhagen Hairstyle!

3. Grundet punkt 1 og 2 har min økonomiske situation også forandret sig betydeligt!
(MOR! SEND FLERE PENGE!)

4. Mit køkken var nysselig og rydeligt, men efter venindebesøg inkl. spisning i aftes, har det billede forandret sig…væsentligt!
(har stadig nogen uoverenstemmelser med min opvaskemaskine ang. automatisk fyldning og tømning af ditto)

5. Jeg har fået en lille ny!!! Ja, DET var en surprise, hva?! Det går stærkt her! Den lille ny er en:

http://h10010.www1.hp.com/wwpc/dk/da/sm/WF06b/21115-314929-1308945-1308945-1308945-81140094-81394453.html

og den er HERRElækker! Den gamle stationære er i øjeblikket på operationsbordet i forhåbentligt kyndige hænder!! *krydser fingre*

6. Jeg har haft min debut på Facebook, som jeg jo ellers i lang tid NÆGTEDE at beskæftige mig med… men man har vel for fanden kun et standpunkt, indtil man tager et nyt!!

7. Apropos nyt standpunkt, så er jeg *TADAAAAH* begyndt at (HOLD FAST!!) LØØØØBE!! En motionsform jeg, i et tidligere indlæg, har SABLET ned på det groveste. I indlægget “Runner’s high” gav jeg udtryk for, i store malende beskrivelser, hvad jeg hellere ville, end at løbe (Og det var ikke småting!), men som sagt: Man har lov til at skifte mening!

På anden uge oplever jeg dog STADIG kun “Runner’s extreeeeemly low“, og jeg spekulerer kraftigt over, om det ville hæmme eller lette mit løberi, hvis jeg tog et iltapparat med på slæb, eller om jeg alternativt kan lade mine lunger ligge hjemme. De fylder nemlig ad HELVEDES til i min mund, når jeg galoperer (HA!) afsted!

8. Jeg har opdaget et FANTASTISK stykke musik!
Et trist, sørgeligt, melankolsk, men SUUUPER smukt nummer med Mikkel Maltha feat. Camilla Munck, der hedder “So hard to tell“. Det findes på “Råzone” soundtracket, men kan desværre ikke lige finde et lytte-link, så det kan deles med jer, der måtte have interesse i at høre det.

9. Her kunne det have været SKIDE fedt at skrive:
Jeg er ikke single mere!!
Men eehm… så ville jeg omgås sandheden lemfældigt! men vi er jo for FANDEN også nogen, der skal være med til at bevare illusionen om det søde liv, som den frie fugl! HAHAHAHA

10. Sidst, men ikke mindst…Solen skinner og jeg har påskeferie, så hvis der er lidt stille på mine sider her de næste par dage, så er det fordi jeg er grød-agtig og i ferie-mode i familiens skød!

HIP HIP… 🙂