SÅ skete det!!! Sydhavnsprinsessen er blevet kopieret på det GROVESTE!!!

En god veninde informerede mig om, at hun havde spottet en blog, hvor hun på mistænkeligste vis, genkendte noget, hun havde læst før! Nemlig indlægget “JEG VIL HA’ EN GARTNER“, som *DING-DING-DING* JEG forfattede sidste sommer, efter en tur i Slotshaven!

Kvinden bag bloggen havde tydeligvis forelsket sig i mit indlæg, og gjort det til sit eget, ved at skifte Sydhavnen ud med Århus…som det eneste! Hvor originalt!!!!!

Havde hun nu for FANDEN bare linket til mit indlæg, eller gjort det tydeligt, at JEG var forfatteren, ville jeg have været dybt smigret, men at TYVSTJÆLE det, poste det som sit eget og selv tage æren for ord-sammensætningen, pissede mig FUUUULDSTÆNDIG af!

Hun måtte derfor SELVFØLGELIG smage (the one & only) Sydhavnsprinsesse’s svovlerier i en mail, hvor jeg i bestemte vendinger ridsede rettigheder, gældende lovgivning og min egen personlige mening op for kvindemennesket!! *GRRRRRRR a’la Hulk Hogan x 80*

Århus-kranen responderede med et skriftligt fnis og et “Jeg sletter det nu!”…det var sådan set hvad hun havde at sige! TOMHJERNEDE GÅS, mand!! BOOM…caught in the act! Så kan hun FANNERME lære det!

Og i tilfælde af nogen skulle have faldet over den århusianske version, så bringer jeg nu her den ÆGTE VARE:

JEG VIL HA’ EN GARTNER!!!!

…eller bare et spændstigt stykke mandfolk iført nydelig bar overkrop, der kan slå græsset!

Så skal man straffes, bare fordi man på overskudsagtig fridag, vælger at foretage en befrielses-aktion i Slots-havens bede. (De grønne sager, som GERNE må være der, var begyndt at vinke med vognstænger og lave kvælningslyde!)

Så går man der og flår uvelkomment grønt ud af bedene og har til sidst erhvervet sig et lille mørkt moustache af sydhavnsk jord, der klæber til svedperlerne på overlæben!

Og man forsøger at tæmme aggressiv, muteret bulldozer af en klatre-lianplante-ting fra HELVEDE, inden den overtager herredømmet i den sydhavnske haven!

Og man slår græsset TRE gange, fordi latterlig håndskubber synes det må være godt nok, bare at lægge græsset ned istedet for at skære det!

Og man skiller kantklipper-apparat-tingest ad i atomer, ad flere omgange, fordi den fucking nylonsnøre nægter at parere ordre og hele tiden kryber tilbage i sin hule!

Og har forsøgt at lave et primitivt støtte-korset til KÆMPE rodo…romdom…rondongdingdong…STOR grøn sag med meget lyserøde kogle-blomster, der hang gevaldigt!
(hvorfor FANDEN lave større blomster på sig selv, end ens grene kan bære??! Jeg forstår fanme ikke planter!!)

, men så står man der, selvfed, stolt og svedig med jordoverskæg, og beundrer det endelige resultat af Mini-hokuskrokus i slotshaven!
Og hvad ser man så, som takken for at have ydet førstehjælp til urskov?

STORE, røde plamager op og ned af underarmene!
Udslæt, som udløser en Kamp-kløe i samme øjeblik mine øjne glider hen over det!
Har så vidt jeg ved IKKE wrestlet nogen bjørneklo!

Well… det er altså straffen!
Efter timers hårdt havearbejde, så står man der med blomstrede havehandsker a’la Yvonne, jordoverskæg a’la Chaplin og svedig a’la Ole Thestrup og ligner psoriasis-ramt SLASH spedalsk!

TAK, Sydhavnske slotshave… fra nu af kan du passe dig SELV!

P.S. Vil gerne her undskylde og beklage overfor de planter, der rent faktisk havde berettiget bopæl i min have, men som røg i svinget alligevel!
Men altså COME ON… så KUNNE I KRAFTEDME også bare have ladet en blomst eller to pryde i toppen, ligesom andre normale ehm…blomster!
ANTYDNINGEN af en lille knop ville sikkert også have reddet jer, i stedet for at stå der og VOLD-simulere uønsket vegetation!

JEG ER JO IKKE FUCKING SØREN RYGE, VEL??!!!

CHRIIIIST!!!