Det er søndag! Dagen, som jeg normalt tilbringer i sengen!
(Læs tidligere indlæg “Søndage stinker”)

Men hold godt fast! Kl. 14 stod jeg op og hoppede hen til en portion lysterapi i cancer-grillen!

Da jeg kom tilbage, ville jeg lige give de Royale Hof-kræ en omgang friskt vand!
Da vasken var fyldt med opvask (det hopper åbenbart ikke selv ned i opvaskemaskinen! Det er så HELVEDES irriterende!), valgte jeg at sætte vandskålen på kanten af vasken og dreje hanen ind over i skålen.

Grundet EKSTREEEEEMT lavt tryk på den kolde hane i køkkenet og min manglende tålmodighed, var mit næste valg så at forlade opfyldningen af vandskålen og lige zappe lidt tv i stuen, mens skålen blev fyldt.
Jeg kunne jo ikke vide, at David Bowie LIGE der skulle tone frem på skærmen på VH1 og forårsage momentant hukommelsestab. Jeg blev ihvertfald så opslugt af tv’et, at jeg glemte alt om det vand-projekt, jeg havde kørende ude i køkkenet!

Først da det ene Hofkræ panisk kom fræsende ind i stuen med en tsunami af vand efter sig, var der noget der dæmrede på Sydhavnsprinsessens øverste etage!
(Indsæt lys i pæren her)

VANDSKÅLEN!!!!!

Jeg sprang op og fløj ud i køkkenet og stod praktisk talt i vand til anklerne. Køkkenbordet og gulvet SEJLEDE!

Nå, men jeg fik slukket for vandhanen, og har nu ligget med Royal Røv i vejret og haft samtlige af husholdningens håndklæder og viskestykker i brug, for at få tørret op efter fadæsen!
TALK about demens light,altså!!! IIIIHHH!!!!

(Havde ikke mere af Slotshavens træflis til overs , ellers havde jeg sgu nok bare strøet det ud over hele køkkengulvet!!)

Sunday, Floody Sunday… Jeg VIDSTE fanme bare, jeg ikke skulle være stået op idag!!!

Og jeg skal vist hellere ikke holde foredrag i kvinders evne til at multitaske!

Blog Image