Jeg vil skamløst kaste en påstand ud i luften:

ALLE har prøvet at befinde sig i en situation eller sindstilstand, hvor man LIGE pludselig hører en sang i radioen, som (mere eller mindre) præcist beskriver, de følelser SLASH oplevelser, man måtte stå og jonglere med på givende tidspunkt!

Jeg oplever det ihvertfald tit!

Så sent som forleden blev mine ører udsat for Limahl’s “Neverending story“, som, efter guldglimmer-stuntet, blot bekræftede mig i, at denne farce, jeg befinder mig i, åbenbart INGEN ende vil tage!! 😀

Og kom jeg jo til at fundere over, hvilke sange, der ELLERS passer ind i Sydhavnsprinsessen’s Sitcom!
Det er blevet til et mindre Soundtrack, hvor sangenes tekster ikke nødvendigvis passer på en PRIK, men enkelte lyriske brudstykker kan også gøre det!

Mit livs Soundtrack KUNNE se sådan her ud:

1. Pet Shop Boys: “What have I done to deserve this
(En sætning, jeg har tænkt RIGTIG mange gange i mit liv! Sådan ca. HVER gang, jeg ufrivilligt har udsat mig for et eller andet TÅBELIGT, så kan I selv begynde at tælle efter! Jeg venter STADIGVÆK på at kunne fyre den sætning af i et fyrværkeri af positivitet grundet en kærkommen og (på den fede måde) overraskende hændelse!)

2. Madness: “House of fun
(Okay, okay…nu er der jo ikke KRONISK sjovt her i paladset, men det er efterhånden en kendt sag, at her ikke er kedeligt!)

3. Boomtown Rats: “I don’t like mondays
(Og tilføj VENLIGST lige “and sundays” til den titel!!!)

4. Alphaville: “Forever young
(altså…jeg gør jo MIT til at være “forever young“. Jeg har f.eks for LÆNGST bestemt, at jeg kun fylder 30 år fremover, og en ting er HELT sikkert: Jeg bliver ALDRIG en “rigtig” voksen!)

5. Queen: “I’m going slightly mad
(SUUUUURPRIIIIIISE!! ER DER NOGET AT SIGE TIL DET, FOR FANDEN?!)

6. Elton John: “I’m still standing
(OGSÅ selvom det umiddelbart kan virke som om, jeg ligger mere ned (på den TOTALT ufede måde!), end jeg rent faktisk står! Jeg formår dog ‘on a daily basis’ at tage et par fejlfri skridt, vertikalt og i den korrekte retning! Der må klappes!)

7. U2: “I still haven’t found what I’m looking for
(Det er åbenbart IKKE meningen, jeg skal finde mig et par sølv-stiletstøvler!!!)

8. Katie Melua: “The closest thing to crazy…”
(…is to be around me!!!)

9. Frank (& Nancy) Sinatra: “Something stupid
(Jeg erklærer hermed mig selv som værdig vinder i DEN disciplin!)

10. Right Said Fred: “I’m too sexy
(Ja, den følelse har jeg engang imellem, når jeg står og leger Miss Sexbombe 2000-and-whatever foran ‘Full Figure’-spejlet, men den følelse forvinder bare altid så FANDENS og UFATTELIGT hurtigt!!! Måske er det når jeg griber hårbørsten og blander sangstjerne ind i billedet, filmen knækker for mig!)

11. Caramba: “Hubba Hubba Zoot Zoot
(Fordi den sang giver nogenlunde lige så meget mening, som de fleste af de ting, jeg oplever, nogengange gør!)

Og så er der lige…

Olivia Newton-John: “(let’s get) physical
George Michael: “I want your sex”
Marvin Gaye: “Let’s get it on

…der kan blive tilføjet som de obligatoriske ‘bonus-tracks’, hvis skæbnen vil, at jeg en dag bliver overbevisende nedlagt af et styks uimodståeligt Maskulinum!!

og så kan jeg meget passende synge…
Waiting for a star to fall
…på vej ud af bloggen!