Det er jo ikke just nogen hemmelighed,
at jeg normalt har hovedrollen i den farce,
at jeg normalt er stjernen i det cirkus,
at jeg normalt er hovedleverandør til det kaos,
der udspiller sig hver eneste morgen, fra vækkeuret ringer og til jeg er ude af døren med kurs mod jobbet.

Men morgen-showet her i paladset er ALDRIG helt det samme!
Og hvor ER jeg da fandens FORBANDET med alsidige morgener, der bare ALDRIG bliver den rutine, som jeg har så hårdt brug for som selv-diagnosticeret mentalt morgen-retarderet, for denne morgen bød SANDELIG også på noget nyt!

Dagen begyndte med at jeg snoozede mobil-alarmen de obligatoriske 84 gange, fordi jeg aftenen før som sædvanlig var blevet ramt af en voldsom positiv energi, og stærk i troen havde fået overbevist mig selv om, at DENNE gryende morgen, skulle blive LIGE NETOP DEN morgen, hvor jeg, som en anden badutspringer på speed, ville KASTE mig ud af sengen, gribe et sæt imaginære cheerleader-pompom’s og fejre hanegal kl. kvalme med hop på stedet, side-kicks, bensplit i luften og en afsluttende baglæns salto, mens jeg råber:

“TAAAAAAADAAAAAAAAAAH!”

HA! SOM OM!!!

Efter snooze-ritualet, væltede zombien her ud af sengen, fik kastet klude på kroppen, og efter det uundværlige skud Nesquick, var jeg klar til at entre badeværelset og få det traditionelle chok i spejlet!

Da de gængse forberedende morgenhandlinger var overstået, var jeg så endelig klar ved spejlet over håndvasken til den nødvendige omgang facade-maling!

Et af de Royale Hofkræ havde lagt sig til rette i håndvasken, for at være HELT tæt på Sydhavnsprinsessen’s magiske forvandling fra “AARRGGHHH!” til “UH LA-LA!”.

Imorges gik jeg efter Kleopatra-looket…
(det får man ud af at falde i søvn til National Geographic!)
…og jeg var næsten færdig med make-up processen, da jeg lige ville lægge sidste hånd på værket med en omgang løst guldglimmer.

Jeg havde ikke mere end LIGE taget låget af bøtte med løst guldglimmer-støv, da FORPULET ROYALT HOFKRÆ blev ramt på snuden af et dryp, som normalt IKKE-dryppende vandhane LIGE dér valgte at ekskludere, og… (den næste scene oplevede jeg i slow-motion!)

Blog Image

Som en gigantisk græshoppe med pels, springer Hofkræ, i total panik, en meter op i luften med ryg krummere, end EU tillader!
Stadigt opadstigende Hofkræ hamrer i forbifarten bøtte med løst guldglimmer ud af mine hænder, og den stiger til vejrs synkront med dyret. Et langt, dybt og magtesløst “NEEEEEEEEEEEEEEEEJ” udspringer fra min strube, mens mine hænder febrilsk roder rundt oppe i luften i et hysterisk forsøg på at gribe glimmer-dåse og dermed afværge katastrofe!

(UFATTELIGT så mange happenings i mit liv, der ser SKIDEgodt ud i slowmotion!)

Min Slowmotion-oplevelse sluttede dog, da tyngdeloven dikterede den uundgåelige nedtur af henholdsvis dyr og dåse.

Begge dele landede, Hofkræ lavede en “MEEP MEEP WRRROOOUUUM“-lyd a’la Roadrunner og forsvandt med lynets hast ud af Royalt vådrum, og jeg stod fortabt tilbage i centrum af en FREAKING REGN af kattepels, som dyret havde smidt af ren og skær skræk PLUS en gigantisk paddehattesky af guldglimmerstøv, der bare HVIRVLEDE rundt, rundt og atter rundt i en uendelighed!!

Jeg er, for så vidt, ikke udpræget uenig i Det Royale Hofkræ’s idé om, at der skal strøs guldglimmer på jorden, jeg betræder, men KRAFTEDME ikke i egne gemakker….(før jeg har fået ansat noget rengøringspersonale!!)

Jeg forlod hovedrystende mit letstøvede, men TOP-SHINY og glitrende badeværelse og trådte ind i stuen, NETOP som radioen hældte Limahl’s “Neverending Story” ud af højtalerne, som en del af soundtracket til farcen, der i daglig tale kaldes “mit liv“!

HALLELUJAH!!!

*Venter på nogen popper op og råber “SKJUUULT KAAAMERAAAAA!”*