Trofaste læsere af mine svovlerier her vil vide, at mit kæreste eje, Beautyboxen, længe har døjet med kassettebånd og et træt, træt baghjul, der kun ville holde på luften i en uges tid af gangen, hvorfor jeg af samme årsager har kæmpet med henholdsvis båndsalat en masse og luft-pumper på diverse tankstationer i MÅNEDSVIS!!!

LADIES & GENTLEMEN!! *trommehvirvel* THOSE DAYS ARE OVER!!!!

Glem ALT om mit hyldest-indlæg til kassettebåndene!!! Kassette-Æraen sluttede for mit vedkommende juleaften, da jeg åbnede op for et VIDUNDER-apparat af en bilradio med CD-afspiller, MP3-afspiller, USB-stik und der GANZE schweinerei, siger jeg til jer!!

Eller…det vil sige… æraen sluttede jo faktisk ikke helt der, for radio-monsteret skulle jo også installeres i beautyboxen, hvilket mit kære fædrende ophav desværre ikke bare lige kunne, trods adskillige ihærdige forsøg, grundet forældede stik i øsen og et uhyrligt lednings-kaos!

Jeg måtte indse, at opstøvningen af et autoværksted var uundgåeligt! Der var jo også lige den der ting med venstre højtaler, som pure NÆGTEDE af udsende NOGEN former for lyd, og jeg kan FANME da ikke have et spritnyt anlæg i “den blå prut” og monolyd!!!! ALRIG I LIVET!!!

Og her på min sidste fridag, inden kontoret IGEN kræver min tilstedeværelse, kommer “Autotoppen” i Sydhavnen så ind i billedet! Et miniature-autoværksted i gåafstand fra Sydhavnspaladset, som jeg, med min “Charmerende, når det kræves“-telefonstemme, overtalte til at flette min lille firhjulede darling ind i dagens skema!

Jeg ankom til “Autotoppen” kl. 13 sharp, iklædt glimt i øjet, stiletter, lækkert garn, hvid kaninpels og blå Mazda!

I løbet af et splitsekund gik alt i stå i autobiksen og ALLE (meget smilende) ansatte (2 stk.) og en enkelt (meget smilende) kunde (Han hed GARANTERET Brian!) stod så i det 1 kvadratmeter store modtagelses-rum! Jeg ved stadig ikke om de beundrede min bil, eller om der bare sjældent er høje kvinder i pels i den lille mekaniker-shop!

Well, opgaverne var små og præcise:

1. Installer fancy stereoanlæg!

2. Spark til strejkende højtaler!

3. Los til FREAKING latterligt baghjul!

Jeg efterlod min motoriserede skattebasse og vandrede hjem, hvor det føltes som om, jeg kun LIGE havde plantet Royal Røv i sofaen, før “Autotoppen” ringede og meddelte, at Royal karet var “fix und fertich“, klar til afhentning!

Euforisk begav jeg mig ud på vandreturen igen, mens jeg prøvede at fortrænge, hvor dyrt det ville blive!

Kl. 14:40 indtog jeg igen pladsen i mikro-modtagelseslokalet, og igen fyldtes lokalet med ansatte (begge to) og 2 nye “Brian’er“, som på fjoget facon fik sagt: “Ladies first” *hødrhødrgryynt* (God værkstedshumor?)

Jeg fik den HEEEEEEEEELT store tale om, hvad der var blevet lavet:

Baghjulsventilen er skiftet! Det hele virker!”

efterfulgt af et *blink*! Jamen, hvad mere var der også at sige, altså?!

Regningen lød på sølle 595 kr., så det er FANME svært at svovle over NOGET som helst i dag, for NU spiller det hele (i øsen, altså!)

Vær forberedt på høje “umchi-umchi-umchi“-lyde, ’cause my ride is PIMPED!!!! YEEEEEEEEHAAAAA!!!!