Torsdag d. 22. februar 2007, kl. 18:50

Ja, så er der gået tre timer siden blikkenslagerne forlod et krater af et badeværelse, og efterlod det med hul i gulvet med lidet yndefuld udsigt DIREKTE ned til ejendommens kælder, PLUS hvad der i bund og grund er en spand med kemikalier i, der hvor mit royale toilet plejede at stå! *dyyyybt suk*

Mangler nærmest bare et live-band og 4 paller øl, så ville jeg, med lidt god vilje, kunne oparbejde festival-tilstande her i hjemmet!

Jeg har endnu kun KIGGET på det primitive “camping-anlæg“…
(Og kattebakken ser STADIG fandens mere indbydende ud end mit alternativ!)
Tror jeg har fået en både fysisk og psykisk blokade!
Tror mine kropsfunktioner ud i…den afdeling…har valgt at strejke! Simpelthen nedlagt arbejdet i protest mod de uvante kummerlige forhold!

Måske var det bemærkningen:
ÆÆÆÆH…NÅR DÆ’ SÅ BEGYNDER Å’ LÅW’TE Å’SÅR’N, SÅÅÅRHÆÆÆH HÆLDER DO BAR’ DÆ’ HERSENS BLÅ STADS NE’ I…ÆÆÆH…TANKEN DÆR…VE’ SKRUELÅWED! OG DÆ’ KOMMER ALTSÅ TIL Å’ LÅWTE, SI’R JEG TE’ DIG!”

…der gjorde udslaget!

Jeg siger til dig, Benny Bliktud, det kommer FANME ikke til at lugte, for jeg kommer ikke til at bruge det, hvis det kan undgås!
Så hellere tegne gule tegninger i sneen, med fare for frostbid i ballerne!

GOD DAMN IT, der er lang tid til mandag, hvor det royale toilet efter planen forlader KØKKENET (!!!) og ryger tilbage på tronen, hvor det hører hjemme!

Blog Image

HEEEEEEEEEEEEY, hvem bor i nærheden, som har et (rigtigt!) toilet, jeg må låne??? ANYONE?