JEG BLIVER VANVITTIG!!!!

Hvorfor HELVEDE kan jeg ikke frekventere en tank-station, uden at FANDEN OG HANS LODNE ÅREKNUDER er løs, og der sker et eller andet KOMPLET LATTERLIGT, som KUN kan ske for mig??!?!

Nå, lad os tage den fra begyndelsen!
Vi skal tilbage til onsdag i sidste uge.
En onsdag morgen, som på alle måder bare var sær!

Jeg var lidt længere tid om at blive færdig med at sove, end jeg havde planlagt. Det er hvad, DET er!
Men jeg vågner med ondt i håret!!! Ja, altså ikke med ondt i håret, som i betydningen “tømmermænd“!
Nej, ondt i HÅRET!!!
Der være andre end mig, der kender til det fænomen, at man har sovet forkert på håret, så det ligesom vender forkert, og når man så vil vende det i den rigtige retning, så gør det lidt ondt?!
(Hvis jeg nu lige om lidt har en HEL kommentatorboks fyldt med folk der bræger “Det har vi ALDRIG NOGENSINDE hørt om!”, så graver jeg mig ned, for så fremstår jeg da FORHOLDSVIST indlæggelsesparat!!)
NÅ, men en hårvask gjorde tricket, og håret kunne glattes i de rette folder!

Ud af døren og ind i bilen! Så langt så godt!

ENDELIG var det tid til at bevæge sig ud i morgentrafikken!
Eller…det vil sige…myldretiden var på sit ALLERhøjeste, så det ville være en lodret løgn at påstå, at der var NOGEN former for bevægelse i trafikken overhovedet!
Og da jeg efter tyve minutter ikke er nået længere end Mozarts velsignede plads (som praktisk talt blot er rundt om hjørnet fra mit udgangspunkt!), så begynder min KNIVskarpe (ahem host!)morgenhjerne, godt bakket op af mit manglende tålmodigheds-gen, at arbejde!

Jeg tænker:
Jeg kan tricks!
Jeg har fiduser oppe i ærmet!
Jeg kender små veje uden om kødannelser!
Jeg er praktisk talt en levende TOMTOM!!
Min stedsans er en gave!
HAHAAAA…DØØØØØØD over myldretids-køer!

og VUPTI, så er øsen og jeg i bevægelse og fart op ad Sjælør Boulevard, som nærmest de eneste!
Jeg har en FEST af karat i bilen!
Jeg kan knapt nok holde på rattet, fordi jeg har travlt med at klappe mig selv på skulderen, og det er svært at holde øjnene rettet på vejen, da hovedet er drejet bagover, mens jeg med sammenknebne øjne brøler “HAAAAAAHAAAAAAAAHAAAAAA” i selvfedhed over min egen trafikale genistreg!

Jeg er STADIG midt i et af dette årti’s mest djævelske og selvtilfredse latterbrøl, da jeg, for enden af Sjælør Boulevard, drejer til højre, for blot at blive mødt af en velkomstkomité bestående af 5 granvoksne politimænd, som vinker mig ind til siden!

Min hjerne, der få sekunder før havde fejret sig selv, blev pludselig til en grødlignende substans, og reflekserne tog over: Jeg holdt ind til siden iført hyppigt blinkende Bambi-øjne og et stort, om noget anstrengt, smil påklistret nederste halvdel af fjæset!

Jeg rullede vinduet ned, og et Politi-Mustache bad om at se mit kørekort! Jeg udleverede kortet, og overskægget forsvandt i, hvad der føltes som nogle meget lange minutter.
Da overlæbe-behåringen kom tilbage, gik han en langsom runde omkring min blå prut, og jeg beherskede en trang til at råbe ud af åbent vindue:
“Ja, den er jo FOR HELVEDE ikke stjålet! Jeg kører i den HELT frivilligt!!!”
(men valgte i mit stille sind istedet at bande over, hvorfor FILEN jeg ikke kunne blive stoppet af nogen LÆKRE betjente, når nu jeg var røget i min første Razzia!)

Hr. Betjent bukkede sig ned i pædagoghøjde ved min førerside og jeg var overbevist om, at han ville kræve mine store plysterninger udleveret grundet udsynet, men istedet sagde han:

“Dååååøøh… Dåååeøøøh ska’ nok liiig’øøøøh…køre ind et sted å’ fylde nåwed luft i dit eneøøøh…baghjul! Ha’en go’ dag!”

Jeg kørte derfra, mens jeg duppede svedperler på størrelser med strudseæg væk med Kleenex!

Så er forhistorien på plads, så er den af vejen!

IMORGES var jeg så lige tilpas overskudsagtig, at jeg vælter ind på Shell (ja, DEN Shell!) i Hellerup, for at fylde noget luft i det skide bagdæk!
Parkerer bil, griber luft-dims, blæser dæk op, alles gut!
(jeg undlader at svinge med håret “the Wella-way” på trods af, at jeg faktisk ikke havde mine silicone-wonders på, MEN man er vel lidt mærket af tidligere uheld! *HOST*)

Jeg bliver en kende overstadig med den der luft-himstregims, og tænker:
AAAARRHHH… fordækket skal fanme også lige have et luft-trut!”

MEN HVAD SKER DER?
Jeg trykker på “+” og alligevel fiser der luft UD af mit ene fordæk!!
*GRRRRRRRRRRRRRRR*

Den overskudsagtige følelse fra tidligere fordufter hurtigere end penge fordufter fra min konto! (og det går ellers pænt stærkt, skulle jeg hilse at sige!)
Jeg glor skiftevist olmt på dæk og luft-dims, skærer tænder og forsøger igen! Trykker “+” og mere luft hvisler ud af dækket!
Prøver EN gang til for Kong Volmer og hans pumpestok!
Resultat: Beautyboxen er nu en anelse sænket på den TOTALT ufede måde!

*AAAAAARRRGGGHHHH*

Jeg opgiver, losser luftdims på plads, giver den et cirkelspark “the Ninja-way“, inden jeg HØJT-svovlende triller min øse ud fra FORBANDET Shell-tank og hen til min arbejdsplads i nærheden!

Efter job, sad jeg så pep-talk’ende i en fjerdedel halvflad øse, og samlede ALT mod og overskud, og sneglede mig hen til Hydro Texaco, min anden favorit-tank i Hellerup!
*vrænger ansigt*

og DÉR lykkedes det mig ENDELIG, efter at have udstedt mit livs første dødstrusler til den udvalgte “blæsebælg“, at få en succesoplevelse på en service-station!

Det var KRAFTEDME også på tide!!!!!

Og jeg fornemmer, at der er ved at tegne sig et mønster, når jeg igen påpeger, at der ikke er noget, som kan få humøret til at stige, som et velfungerende blæs!