Burde egentlig fortælle om noget, der vist nok SKULLE have været et fagligt foredrag, jeg var til i aftes med firmaet, men som mere endte med at ligne et vækkelsesmøde, hvor foredragsholder fik en hel sal til at hoppe rundt som hovedløse høns og lege molekyler!!!
Ja, lige på nær MIG altså, FOR DER SKRED JEG FANME!!!
“KAN I SE RØV OG FODSÅLER, I’M OUTTA HERE!!”

Men den historie er jeg simpelthen ikke klar til at snakke om!!!

Vil i stedet lige tage fat i noget håndgribeligt! Eller det vil sige, HVOR håndgribelige er lige forsvundne ting??

Jeg er VERDENSMESTER i glemte ting og sager!! Min hukommelse er hullet som en Schweizer-ost!!!

Hvad jeg ikke har mistet, tabt..nej.. GLEMT i tidens løb, det er denondelynme ikke småting!
(eller det vil sige…altså, noget af det HAR været småting…tænker mere på MÆNGDEN af ting altså!!! JAJAJA, you get the picture!)

Forleden lavede jeg min AB-so-lutte klassiker over alle klassikere!!
Sætter mig i S-tog, har min taske over skulderen OG en pose i hånden!
(Indhold af pose: TUC-kiks, hytteost, et rødløg, og CD’er med Mew, David Bowie og “Big Ones” med Aerosmith…musik til dagens arbejde!)

Tilbage i toget, griber en avis, jeg fordyber mig i, placerer pose på gulvet mellem mine fødder, i den formodning om, at jeg så husker den! HA!
NÆÆH
!!!

Da jeg skal af, rejser jeg mig bare og irriterer mig som ind i HELVEDE over det FORBANDEDE LORT, der ligger og flyder på gulvet, og som jeg er ved at skvatte i…sætter derefter kurs mod udgang!
(tomhændet! og tomhjernet?)

Ved S-togsdøren er det så at min LYNENDE intelligens kommer mig til undsætning og minder mig om, at jeg tyve minutter tidligere havde en pose i hånden, som nu unægteligt mangler!!

tilbage til sædet, hvor var det nu jeg sad for 7 sekunder siden?
*kratte kratte i hovedbund*
AAAAAAAAAAAAAH, DER er posen!
I det sekund jeg griber den, lukker dørene og jeg oplever Svanemøllen station forsvinde bagud!
God DAMN it! Hellerup St. it is then!! *suk*

Nu afværgede jeg katastrofen denne morgen, hvilket er sjældent! Jeg har glemt så meget i s-tog og busser, at jeg er på fornavne med personalet på Hovedbanegårdens Hittegodskontor!
Har endda lidt på fornemmelsen, at Kurt derinde tror, jeg glemmer ting med vilje, bare for at komme ind og hilse på!

Jeg har i tidens løb glemt:
kursusmappe og 4 dages notater
nylavede støvler lige hentet fra skomageren
tusindsiders murstens-roman venligst udlånt af veninde
walkman (ja, jeg brugte den så ikke lige, da jeg glemte den, ellers havde jeg MÅSKE opdaget det!)
et par halstørklæder
dusinvis af paraplyer
1700 par handsker sådan cirka (og IKKE på en gang!)

Faktisk har jeg glemt mange handsker efterhånden, at hver gang min kære moder er på besøg, venter jeg altid at opdage, at der er syet handsker i snor i ALT mit overtøj, inden hun tager hjem!

Ja, jeg har sågar glemt et par bukser i et s-tog!!!!!

Det lyder frækt, ik’?! OG jeg kunne også bare lade den hænge og lade jer blive i troen! *grynt grynt*

De var dog ubrugte, nyindkøbte og stadig i pose fra butikken!

Bukserne og Romanen har været det eneste Kurt og Else fra hittegodskontoret, har kunnet genforene mig med igen!

Græder stadig over støvlerne! HÅBER FANME DER RENDER EN STR. 41 RUNDT OG HAR SORT SORT SORT SAMVITTIGHED!!!!!

Bottom line…jeg lider af demens light, og som min moder siger: “En dag glemmer du dig selv“..og det har hun sgu nok ret i!!! Og ja, har OGSÅ prøvet at lede efter den parkerede Beautybox!!! Hvordan jeg finder hjem hver dag er og bliver en gåde!!!!

(hvor er jeg iøvrigt??? Haalloooo!)