I søndags var jeg lige ude i den friske luft! (ja, WAUW! hvor vildt er DET lige?!)
I dagene op til havde det føltes som om, jeg var på nippet til at skulle ligge underdrejet af muteret dræberforkølelse, og frisk luft KUNNE måske have en forebyggende effekt og forhindre fornemmelsen for snot i at få ret! Hvorom alting er: Jeg EMMEDE derfor ikke ligefrem af det HELT vilde overskud!

Verden var imod mig allerede nede i cykelkælderen, hvor det først fascinerede mig, at min mountainbike, på under 3 måneder (ahem host!), kunne blive PRESSET ned i fjerneste hjørne af, hvad der lignede, en massegrav for rustne jernheste, men hurtigt derefter irriterede det mig grusomt og det første ”SÅ FLYT JER DOG!” rullede over mine læber!

Jeg magtede ikke at rode med massegrav, så jeg besluttede mig for at hen og handle. (ja, det er vilde sager det her!)
Ude på fortovet prøvede jeg at klarlægge, om der var masseflugt TIL eller FRA Sydhavnen. Der var i hvert fald FANDENS mange mennesker.
Nu er jeg jo ikke just dvaske-tulle-slentre-typen! Jeg går i et fast og raskt tempo!

Så at befinde mig bag et optog af FORBANDEDE SNEGLE, kildede min tålmodigheds-nerve HELT forkert, og det andet ”SÅ FLYT JER DOG!” hvislede imellem min heftige skæren tænder, og jeg trampede demonstrativt og zigzaggende ud og ind mellem mængderne, frem mod min destination.

Jeg nåede semi-slum-Fakta’en, hvor jeg lod mig drive ind med det mål, at få det overstået på VÆSENTLIGT mindre end 5 minutter! Det KUNNE have lykkedes, hvis det ikke var for folk’s TOTALE manglende sans for at danne kø og stå i freaking ditto.
På det her tidspunkt hyperventilerede jeg i frustration og en voldsom trang til at rive mig i håret og bræge ”SÅ FLYT JER DOG!” for tredje gang, bredte sig i mig!

Ude af fakta-helvede, som en anden posedame, valgte jeg at tage bussen hjem. (Man skal heller ikke overdrive det der friske luft jo!)
Og hvad ER det så lige med folk og busser?
Hvorfor er det STORT set FULDSTÆNDIGT umuligt for passagerer at bevæge sig længere, end til midten af bussen, og dermed danne krops-prop, så man står så tæt, at man indånder sidemandens udånding? YIKES!!!!!

Havde jeg ikke stået i ufrivillig arm- og benlås, så havde jeg svunget mine 4 fyldte bæreposer i en Matrix SLASH Kong Fu-bevægelse, og nedlagt samtlige passagerer inden for en radius af halvanden meter.
Jeg havde, for fjerde gang, en udpræget lyst til at skrige ”SÅ FLYT JER DOG!!!” så højt, at min drøbel ville FLYVE ud af mit svælg og uddele kindheste til de nærmeste fjolser!

Ude af bussen og kun én lille bitte ikke-lysreguleret fodgængerovergang fra næsten at være hjemme igen. Der stod jeg så, mens en strøm af biler sked STORT på både fodgængerfelt og (for SLET ikke at tale om) 180 cm tikkende bombe med fakta-poser ved kantstenen.

Strømmen stoppede MIDT i mit fodgængerfelt og her trak jeg FANNERME splitten ud af min emotionelle håndgranat og lod så, ENDELIG, mit femte ”SÅÅÅ FLYYYYT JER DOOOG!!!” brage højlydt ud over Mozarts plads, mens jeg med himlende øjne og armbevægelser så store, som de tunge bæreposer nu tillod det, valsede mellem bilerne og over på den anden side af gaden og derved næsten i mål: hjemme!

NEEEEJ, hvor var det dejligt med lidt frisk luft!!!!! Jeg kan NÆSTEN ikke vente med at prøve det igen! Det var HELT fantastisk! WAUW! *indsæt ironi-ikon her*

Men næste gang skal Danmarks Radio FANME udsende en advarsel og meddele, at ALLE i Sydhavnen skal gå indendøre og blive der til de hører nærmere, så der er PLADS til, at jeg kan komme frem i MIT kapgangs-tempo!!!!