I en tid, hvor der bliver stadig flere og flere gule vingummier i en pose Matador-Mix…
I en tid, hvor ungdommen bræger med på sange indeholdende ekstraordinær vidunder-lyrik som ”Boing Boing, lad mig pop den for dig” og ”Ryst den røv”…
I en tid, hvor det nærmest kræver en doktorafhandling og et tredjegradsforhør both ways at møde en ”Partner In Crime”, og ”dur ikke, NÆSTE!”- tendensen nærmest er en landeplage …

…ja, så kan jeg sgu godt svælge lidt i minderne om dengang, man kunne drive en bebumset og semi-tvær teenager, med et røvsygt efter-skole-job i Døgneren, til vanvid med nøje og øretæveindbydende langsomt at udvælge for ti kroner blandet slik i sortimentet af 10-øres guf!

For ikke at tale om sange som ” Ooh, you touch my tralala, my ding ding dong” og ”I wanna sex you up”, som virkelig ”did it for me”…troede jeg!
Eller dengang man kunne gå hen til den første og bedste dreng i sandkassen, uden at tage højde for hjerteformede læderlapper på de bæbrune fløjlsbukser, farveladefingre, leverpostej i mundvigen og fuglereder i ”bag”-håret, der aldrig kunne redes ud, og bare fordomsfrit og fuldkommen ugenert proklamere: ”Hej, jeg har lige været inde og lave pøller, skal vi lege?”

Ak ja…det var tider!
Og selvom jeg stadig ikke er gammel nok til at bruge mine ledige stunder til at dække leverpletter på hænderne, polere åreknuder og høvle knyster ned til en sko-passende størrelse, skal jeg da være den første til at erkende, at tiden, hvor jeg kunne stå på et unavngivent diskotek med sombrero, en bakke tequilashots og råbe ”Adios Amøbas” og STADIG være den sjoveste og mest charmerende chick i etablissementet, for længst er ovre.

På trods af hvordan ovenstående må lyde, befinder jeg mig nu alligevel fortræffeligt her i 30+!
Jeg er klogere (på nogen ting), erfaringer rigere, ser i DEN grad bedre ud end ”back then”, på rigtigt mange områder stolt af mig selv, og bilder mig selv ind, at der er styr på tilværelsen min. (HA! men det lød FANME flot!)

MEN så er der lige den der FREAKING single-status, jeg vågner op til hver morgen og som især diverse familiemedlemmer ynder at udbasunere pr. megafon ved hver eneste (for dem) kærkommen sammenkomst, i tilfælde af, at jeg i et momentant alzheimer’s-ramt øjeblik, skulle have glemt den lille detalje, siden sidst vi belemrede hinanden med vores selskab!!!

Aarrggghh Why oh why? Er der ikke dæk nok på diverse biler, der skal sparkes, jydekroge nok, der skal beundres, eller campingvogns-kataloger nok, der skal nærstuderes ”overthere” i det lille Ø-samfund, så mig og min single-status kan få lidt fred, når jeg engang imellem tager over broen til familien?!

Nå alt kommer til alt, så HAR årene med min single-status da også medvirket til nogen holdningsændringer i mit syn på kæreste-jagten. Som mit mødrende ophav udtrykker det med et stramt, små-snerpet og rynket træk om munden: ”Jamen, lille skat, altsååååå…du vil jo både blæse og have mel i munden!”

*se min tunge blafre ud af kæften, mens jeg hiver ud i mundvigene med 2 X Pegefinger*

Tjaaa…og det er noget af det mest rigtige hun har ytret, siden hun engang meddelte klanen rundt om spisebordet, at persillesovsen vist nok var brændt på!
For jeg ELSKER min frihed, min uafhængighed, og jeg BLIVER nogen gange (*HOST* ofte) ramt af ”My way or the highway”-eksem eller ”Min vilje ske, ellers bedes lokalet venligst forlades STRAKS via de røde exitskilte”-syndromet!

Jeg er en krævende maskine, en damptromle, en bulldozer, som kører mit eget show, som kan selv og vil selv, som aldrig har villet lære at spille efter de uskrevne og FUCKING FORBANDEDErules of love”, som derfor ofte løber panden mod muren og dermed kan virke hysterisk/egoistisk/utålmodig/irriterende…fortsæt selv!

…Men med fare for, at der nu går lyserød Barbra Cartland i den:
Som uhelbredelig romantiker drømmer jeg da om intimiteten, nærheden, tilliden, skeen, partnership på godt og ondt, two become one ….hele svineriet!!
Og jeg har endnu ikke mistet troen på at: “For the right one, I AM indeed a catch!”

HAAALLELUJAH
PRAISE THE LORD
TOUCH THE SCREEN
I’VE SEEN THE LIGHT
AMEN!